Læsetid: 4 min.

Bryggeren, Brixtofte og operachefen

Den Fynske Opera er som en af karaktererne i H.C. Andersens eventyr: Lille og visionær, skæv og særlig. En opera med progressive tanker og store drømme: Med en standhaftighed som Tinsoldatens, snilde som hos lille Claus og med sang så skøn som Nattergalens kæmper operaen for at skabe ny opera på dansk
18. november 2008

Det er hverken det tynde øl eller gammel vin på nye flasker, når Den Fynske Opera folder Carmen ud i Tappehallerne på Albani Bryggeri i Odense. At tænke anderledes og bryde konventionerne er en del af det repertoire, som operachef Jesper Buhl præsenterer på Den Fynske Opera.

Forestillingerne på Fyn er mere og andet end opera.

Eksempler? Jo, så gerne: La Bohème i en totalteaterversion med rigtige butikker i scenografien, hvor publikum kan gå rundt og shoppe inden operaen. Eller hvad med Four Note Opera, en opera, der kun består af fire toner? Det vil sige: Fire toner, fire sangere og 20 elektriske plysgrise ... i Vollsmose Kulturhus. Hvis klassikerne trækker, så prøv Carmen med højt skum i fabrikshallerne på Albani Bryggeri.

Skulle opera ikke være noget mere celebert ala champagneskum - og ikke skummende fadøl? Ifølge Jesper Buhl er Carmen i sig selv en fantastisk opera. Men hvorfor opføre den på et på et bryggeri?

"Det var en ide, der opstod sammen med instruktøren og Albani Bryggeri. Albani kom ind i billedet, fordi Carmen er historien om en fabriksarbejderske. Så vi ledte efter en fabrik på Fyn eller i Odense, som har det lidt rå fabriksmiljø, vi gerne vil vise," siger Jesper Buhl og tilføjer:

"I originalversionen ruller hun cigaretter, som er et nydelsesprodukt, der er bandlyst nu. Så vi spurgte os selv, hvad der i dag er af produkter, som har en eller anden form for sensualitet? I dag er øl et nydelsesprodukt, hvor man vurderer smagsnuancer og kvalitet."

Kunsten at sk(r)åle i kor

Albani har i mange år været sponsor for Den Fynske Opera, men med Carmen får samarbejdet en helt konkret betydning, idet Albani ikke bare lægger penge og ydre rammer til - de medarbejdere, der har lyst, er også med i operaen:

"De bliver jo både statister, kulisseflyttere og kor i forestillingen. Vi har lavet musikken om, så de ikke skal synge de komplicerede satser, og vi har lavet nogle markante skæringer, så forestillingen er kortet ned fra tre til halvanden time. Men der er nogle steder, hvor de får lov til at synge."

Jesper Buhl kan endnu ikke sige, hvilken betydning det får at involvere lokalbefolkningen i en kunstnerisk produktion, men hans indtryk er, at der er både nysgerrighed og velvilje hos de ansatte:

"Der vil sikkert altid være en naturlig skepsis hos nogle, men det er jo fordi, folk tager deres arbejde alvorligt. Men vi har på fornemmelsen, at folk glæder sig helt enormt og synes, det er spændende, udfordrende og provokerende."

Hele humlen ved det tværfaglige samarbejde med en lokal virksomhed som Albani er selvfølgelig, at en del af det praktiske arbejde og de økonomiske udgifter kan deles. Men samarbejdet lokalt betyder også nye møder mellem forskellige institutioner:

"Jeg møder mennesker, som jeg ellers ikke ville møde. Vi finder ud af, at vi har en fælles mission: Vi vil begge gerne have fokus, og vi kan hjælpe hinanden til det, uden at nogen af os går på kompromis med vores integritet. Publikum kommer til at opleve en sammensmeltning af byens kultur og erhverv, hvor de måske ser en af Odenses største virksomheder på en helt ny måde end før - og måske får vi som kulturinstitution fat i et andet publikum end ellers."

Kongen af Farum

Jesper Buhl tror, det har betydning, at den Fynske Opera både har involveret sig lokalt, blandt andet ved at spille opera i Vollsmose, men også at operaformen har været eksperimenterende. At det kan skræmme det traditionelle operapublikum væk, er han indstillet på:

"Det er allerede sket. På et tidspunkt, var der en, der skrev i avisen, at 'hvor er det forfærdeligt, at ham Jesper Buhl laver operaer på dansk'. Og sådan er det jo. Men min måske skjulte agenda er også at sige, at opera ikke tilhører en bestemt klasse. Det kan også være noget andet. Heldigvis er der mange mennesker, som er åbne for det, og som gerne vil gerne opleve, at det er og kan noget andet."

Noget andet - og på dansk - bliver operaen om Peter Brixtofte, Farums tidligere borgmester. Kongen af Himmelby eller Brixtofte-operaen, som den hedder i folkemunde, er skrevet af Georg Metz, komponeret af Niels Marthinsen og har Anne Marie Helger på rollelisten.

Det bliver en folkelig, komisk opera med politiske undertoner. Den Fynske Opera lægger vægt på nyskrevne operaer og bestiller gerne værker, der har et tvist. Men det er vigtigt for Jesper Buhl, at værkerne er på dansk:

"Det er det, fordi opera først og fremmest er en teaterform og dernæst en musikform. Når vi netop laver kammeroperaer, som er mindre og tæt på publikum, er fremmedgørelsen i at opføre den på et andet sprog simpelthen for stor. Der er nok, der forhindrer mennesker i at gå ind og se en opera. Så jo mere imødekommende vi kan være, jo bedre er det."

Jesper Buhl forklarer, at der er en evigt gående diskussion i operaverdenen om, hvorvidt operaerne skal opføres på originalsproget: Musikken er skrevet til sproget, og sproget hører til musikken.

Men operaerne er primært skrevet for at blive hørt og forstået:

"Hvor mange mennesker ville gå i teatret, hvis teatrene begyndte at spille Molière på fransk og Tjekhov på russisk? Jeg synes, det er en form for snobbisme at insistere på. Man støder publikum væk - ihvertfald det publikum, som alternativt kunne komme ind og opleve en opera."

"Og det kom i Avisen, og det blev trykt, og det er ganske vist": En lille fjer kan man nemt få på, når man hører fynsk opera i bryggeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu