Læsetid: 2 min.

Dansens norske kæmpe

Danseren Søren Sundby væltede Himmelbjerget inden for den forsigtige danske dans. Men så indhentede kræften hans vilde krop
Søren Sundby i dobbeltportræt fra forestillingen -FACE 2 EX- januar 2007.

Søren Sundby i dobbeltportræt fra forestillingen -FACE 2 EX- januar 2007.

Helle Garboe

25. november 2008

Han lignede en, der kunne vælte et fjeld. Og det kunne han måske også. Dansk dans har i hvert fald ikke haft mange dansere med så stærke muskler og så heftigt et temperament som Søren Sundby. Men nu er kraften overvundet - Søren Sundby døde i sidste uge, 44 år gammel af cancer i hjernen.

Søren Sundby var en vild fusion af alt det bedste fra scenekunsten. Han kunne danse - vildt og utæmmet og gerne halvt afklædt og urmandsagtigt. Men han kunne også tale 8-10 sprog med sin stærke musikalitet, og han kunne synge skærende smukt i mange stilarter. Han smækkede da også gerne benene op i musicals, ligesom han lagde stemme til tegnefilm - og han fortolkede Peer Gynt i Nyt Dansk Danseteaters version i 2001.

Men hans hjerte valgte den abstrakte, moderne dans. Måske fordi han netop kunne tilføre de mærkelige bevægelser nogle underliggende historier, som han fik til at sive ud af forestillingerne, så de blev nærværende og umiddelbart tilgængelige. Og også uden for scenen kæmpede han iltert for dansens vilkår med sine bramfri, spontane ytringer.

Maskulin muse

Søren Sundby var nordmand, men han uddannede sig til danser i Frankrig, inden han kom til Danmark for at arbejde med koreografen Marie Brolin-Tani i Århus tilbage i 1989.

Her mødte han koreografen Palle Granhøj. Og egentlig blev han Palle Granhøjs muse. En yderst maskulin af slagsen, men en kontinuerlig inspirationskilde, der ikke holdt noget tilbage. Koreografen fik alt fra denne generøse danser, der skabte bevægelsesmateriale med største selvfølgelighed og uhæmmet iver.

Søren Sundby lod sig gladeligt spærre inde i gummibobler eller sænke ned i vand - lige som han lod sig belyse fra de særeste vinkler. Alt for eksperimentets skyld - eksperimentet med at sætte kroppen ind i hidtil usete, sanselige sammenhænge. Det resulterede i fantastiske forestillinger som Torzo, HHH, Bodyfluid, Obstruction Ultimatique, Exclusif og FootFace - både i Århus med Granhøj Dans og rundt på endeløse turnéer i Europa.

Men Søren Sundby ville også selv koreografere. Han debuterede med Me & My Selfish i 2004, og han var huskoreograf på Dansescenen fra 2006. Og hvis ikke kræften havde taget livet af ham, havde det været hans koreografi for fire kvinder, der havde åbnet den nye dansescene ved Carlsberg til august.

Magisk muskelbundt

Det nåede han ikke. Til gengæld skabte han sammen med Palle Granhøj en hårrejsende fantastisk farvelforestilling til sig selv som danser med forestillingen Face 2 Ex sidste år i januar. Her havde han allerede kæmpet sig igennem operation i Danmark og imponerende, alternativ behandling i Norge. Alligevel var det svært at forestille sig en danser i mere imponerende form end ham: Musklerne væltede ud fra overarmene, og benene tonsede afsted. Han løb så hurtigt, som han kunne - og egentlig hurtigere end han kunne. Det var magisk.

Og dog indhentede kræften ham så unfair. Men jo. Himmelbjerget fik Søren Sundby da væltet med sin anarkistiske livslyst, i hvert fald symbolsk set i den danske danseverden, der allerede er blevet tammere uden ham.

Forhåbentlig danser han nu sorgen ud og savnet af sine to teenagesønner - dér, hvor han nu er. Antagelig for fuld udblæsning til 'Dance Me to the End of Love'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu