Note
Læsetid: 1 min.

DR-koncerhus åbner med fuld musik

Kultur
18. november 2008

DR rydder stort set hele sendefladen på både radio og tv, når DR's nye - og budgetsprængende - Koncerthus om to måneder, den 17. januar, åbner dørene med en række koncerter.

Dagens program ligger nu klar, og det omfatter syv koncerter fra klokken 17.30 til klokken 22.00 fordelt på Koncerthusets fire studier. Koncerterne vil alle blive transmitteret enten via DR1, radiokanalerne P2, P3 og P4 eller dr.dk.

Og der bliver noget for enhver smag, lover DR. Operasangeren Bo Skovhus, jazztrompetisten Gerard Precenser, klarinettisten Martin Fröst, Lars H.U.G. samt bandet Duné er blandt de mange, som publikum, radiolyttere og tv-seere kan møde på dagen.

Koncerthuset er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel, og det hylder DR ved at sammensætte dagens program med fransk inspiration, lyder det fra DR.

Koncerthuset er en del af DR's nye bygninger i Ørestad i København. Beslutningen om at flytte DR til Ørestad blev besluttet af DR's bestyrelse tilbage i maj 1999.

Budgettet lød dengang på tre milliarder kroner. Siden er det - ikke mindst på grund af det dyre koncerthus - eksploderet til 4,7 milliarder kroner.

Det førte i sommer til, at flere af DR's bestyrelsesmedlemmer - herunder formand Mogens Munk-Rasmussen - måtte forlade bestyrelsen.

Hele åbningsdagens program kan ses på www.dr.dk/koncerthuset.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her