
'Slumdog Millionaire' er titlen på den skotske filminstruktør Danny Boyles seneste film, der er optaget i og omkring Mumbai i Indien.
"Nogle mennesker synes, at det er forfærdeligt og skynder sig tilbage til hotellet og køber en billet på det første fly ud af byen," siger Boyle i anledning af filmens premiere til L.A. Times om millionbyens larm og uro.
"Det er et angreb. Det hele – folk, lugt, temperatur, skidt, atmosfære, luften, vandet, faren – ’Drik det ikke! Rør det ikke! Spis det ikke!’ Det er spændende. Alle bidrager med en energi til stedet, smider noget i gryden. Jeg prøver altid at lave intense film – intenst fornøjelige eller intenst skræmmende eller intenst underholdende. Jeg går efter intensitet. Det er den målestok, jeg har."