Læsetid: 1 min.

Eks-terrorist skal arbejde på Brechts gamle teater

25. november 2008

Christian Klar, et tidligere medlem af den tyske terrorgruppe Rote Arme Fraktion (RAF), der har siddet 26 år i fængsel for drab, vil blive prøveløsladt til januar. Det besluttede en domstol i Stuttgart i går.

Klar blev i 1985 dømt for meddelagtighed i 20 drab og drabsforsøg, heriblandt likvideringerne af ledende tyske erhvervs- og embedsfolk.

Den 56-årige Klar vil blive prøveløsladt til januar efter at have afsonet mindstestraffen for, hvad der kræves af en livstidsdom i Tyskland, oplyste landsretten i Stuttgart.

"En afgørende overvejelse var spørgsmålet om, hvorvidt det kunne frygtes, at Christian Klar ville begå en alvorlig forbrydelse igen. Senatets svar på dette var nej," oplyser landsretten i en erklæring.

RAF, der også var kendt under navnet Baader-Meinhof-gruppen efter dets grundlæggere Andreas Baader og Ulrike Meinhof, var en venstreorienteret terroristgruppe, der opstod ud af studenterprotesterne og bevægelserne mod Vietnamkrigen i slutningen af 1960'erne.

Gruppen menes at have dræbt 34 personer i årene 1970-1991, inden den blev opløst for 10 år siden.

Klar har været fængslet siden 1982 og blev i 1985 dømt for ni drab og 11 drabsforsøg. Han blev blandt andet dømt for meddelagtighed i drabene på Hanns-Martin Schleyer, der var tysk arbejdsgiverformand, og Jürgen Ponto, der var chef for Dresdner Bank. Begge blev dræbt under det blodige "tyske efterår" i 1977.

Sidste år sagde forbundspræsident Horst Köhler efter langvarige overvejelser nej til Christians Klars ansøgning om at blive benådet, hvilket dengang både blev hilst velkommen af politikere og flere af terrorofrenes pårørende.

Christian Klar har fået et omstridt tilsagn om en læreplads som scenetekniker ved Bertolt Brechts gamle teater, Berliner Ensemble, når han sættes på fri fod.

ritzau/Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu