Læsetid: 3 min.

Ekspert: Lindhardt og Ringhof mangler kulturel kapital

Lindhardt og Ringhof har ikke noget ønske om at være en kulturinstitution, slog forlagets adm. dir., Anette Wad, i går fast over for Information. Men det er en fattig ambition, der kommer til at koste penge, mener lektor i kulturøkonomi på CBS, Bent Meier Sørensen
Kultur
15. november 2008

Armbevægelserne var store, da Danmarkshistoriens største forlagskøb sidste år blev en realitet. Med sammenlægningen af Aschehoug og Bonnier havde man skabt mulighed for et nyt storforlag, som i omsætning og muskelkraft ville kunne tage kampen op med Gyldendal som landets store litterære flagskib.

"Ambitionen er at blive Danmarks mest dynamiske forlagshus," erklærede det nye forlags førstedame, Anette Wad.

Siden har flere højtprofilerede forfattere og medar-bejdere forladt forlaget, som heller ikke økonomisk har kunnet leve op til sine egne målsætninger.

Bent Meier Sørensen er lektor i kulturøkonomi ved Copenhagen Business School. Han mener, at forlaget i sine bestræbelser på at vokse økonomisk har undervurderet den kulturelle kapitals betydning i bogbranchen.

"Et forlags position på bogmarkedet afgøres ikke kun af økonomisk kapital, men også af kulturel kapital. Kulturel kapital spiller på en helt anden bane end økono-misk kapital og er noget af det, der gør bogmarkedet meget forskelligt fra andre markeder. Lindhardt og Ringhof er vokset hurtigt gennem opkøb, men man kan ikke købe sig til kulturel kapital på samme måde. Og lige nu er kulturel kapital en mangelvare på Lindhardt og Ringhof," siger han.

Men hvad vil det overhovedet sige at optjene kulturel kapital - og hvad vil det sige at miste den?

I gårsdagens Information gav flere nuværende og tidligere medarbejdere på Lindhardt og Ringhof deres bud.

Siden sammenlægningen af Aschehoug og Bonnier har det nye Lindhardt og Ringhof sloges med organisationsændringer, centrale medarbejdere, der har sagt op og højt profilerede forfattere, der er udvandrede til konkurrerende forlag. Alt sammen har været med til at trække minus på den kulturelle kapitalbeholdning i forlaget, lyder det.

Andre fremhæver det desuden som et problem, at forlaget mangler en stærk litterær direktør, der kan sætte sig igennem i den kulturelle offentlighed. Bent Meier Sørensen fra CBS er enig.

"Når Gyldendals position er så stærk, som den er, er det fordi forlaget er rigt på såvel økonomisk som kulturel kapital. Man har en stærk kulturel figur som Johannes Riis, der har selvstændige holdninger og efter forgodtbefindende tager kulturministre i skole. Det mangler man på Lindhardt og Ringhof. Man har formentligt en højere lønnet diretør, men man har ikke en direktør, der kan tale med samme tyngde i det kulturelle miljø," siger han.

Mod til at være modspil

Flere nuværende og tidligere medarbejdere på Lindhardt og Ringhof siger endvidere til Information, at ledelsen i det nye forlag har været for optaget af kvantitativ vækst og regnet med, at rollen som kulturinstitution fulgte med i købet. Da Anette Wad i går fik lejlighed til at svare på kritikken, afviste hun imidlertid, at det nogensinde skulle have været det nye storforlags ambition at være en kulturinstitution: "Vi er et kommercielt drevet forlag, som har en klassisk kombination af satsning på de gode rettigheder kombineret med en stærk salgs-, presse- og marketingafdeling. Det er vores ambition," forklarede hun.

Ifølge Bent Meier Sørensen er dét imidlertid ikke bare en fattig ambition. Det er samtidig en ambition, der risikerer at gøre forlaget fattigt.

"For dermed siger man samtidig, at det ikke har nogen betydning, hvor meget kulturel anerkendelse, man som forlag har - at det bare handler om at være dygtig rent forretningsmæssigt. Men det er en forkert opfat-telse, og jeg kan heller ikke tro, at Anette Wad ikke er klar over det. Derfor opfatter jeg mere hendes svar som et dække over, at forlaget i øjeblikket ikke tør kaste sig ind i kampen om anerkendelse på andre områder end økonomi, fordi man på forhånd mener, at slaget er tabt."

Men på den lange bane er der ikke nogen vej udenom, mener Bent Meier Sørensen:

"For hvis det er ens ønske at blive stor nok til at konkur-rere med Gyldendal, så kan man ikke nøjes med at være stor på budgettallene. Man er også nødt til at være stor på den kulturelle kapital, for det er afgørende for, hvilke forfattere og medarbejdere, man kan tiltrække," siger han:

"Derfor kan jeg kun håbe, at Lindhardt og Ringhof snart får samlet sig mod til at sige: 'Selvfølgelig skal vi være et kulturelt institutionelt modspil til Gyldendal!' Det er en bane, man er nødt til at spille med på. Det er jo ikke pølser, man sælger."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her