LIVERPOOL - Paul McCartney havde ikke tid. Og Ringo Starr havde i øvrigt også bedt ham om at holde sig væk;
"Der er ingen mulighed for at Paul og jeg nogensinde vil optræde sammen igen," sagde den diminutive Beatle til den lokale avis. Anledningen var åbningskoncerten for Liverpools status som europæisk kulturby 2008 for snart et år siden. Nu - et par uger inden afslutningen af et års ekstravagante kulturtilbud i den nordvestengelske by, er der mange, der stiller spørgsmålstegn ved, hvor stor succesen har været. Jovist, Sir Paul McCartney spillede et 'set' i juni måned. Men hans optræden var i alt for høj grad præget af, at han nu selv er blevet "Sixty-four", og at hans karriere har et præg af "Yesterday" over sig.
I
"Det var hensigten, at Liverpool skulle placeres på verdenskortet for andet end et fodboldhold, en stor irsk indvandrerbefolkning og socialt boligbyggeri," siger Ruth Selby fra Impact 08, en offentlig organisation, der er nedsat til at måle effekten af, at Liverpool er blevet kulturby.
Hun mener, at undersøgelserne viser, at Liverpools status som Europæisk kulturby har haft en positiv effekt.
"Folk er generelt positive. Liverpool beskrives som en anderledes by, et sted hvor folk ikke flytter fra og et sted med gode kulturtilbud," siger hun.
Men det er et synspunkt, som ikke alle er enige i, heriblandt Roger Gough, der er ekspert i den offentlige sektor og direktør for tænketanken Localis.
"Spørgsmålet er om kulturbyprojektet har betydet andet og mere, end at kommuneskatten er blevet sat op. Bedre kulturliv har vi næppe fået - og de første tal tyder ikke på, at der er kommet flere turister," siger Roger Gough.
Dermed sætter han spørgsmålstegn ved hele det kulturpolitiske grundlag for, at Liverpool i sin tid søgte om at blive Europas Kulturhovedstad.
EU giver hvert år en by, eller flere byer, status som kulturhovedstad. I år er det Stavanger i Norge og Liverpool i England, der har fået æren.
EU (dengang EF) begyndte i 1985 at give forskellige europæiske byer status som kulturhovedstæder for et år ad gangen. Den første kulturhovedstad var Athen.
Ifølge EU har initiativet været en succes.
II
"Above us only sky", lyder sloganet for lufthavnen i Liverpool. Det er hentet fra John Lennons legendariske hymne "Imagine". Byens lufthavn er i kulturårets anledning blevet omdøbt til The John Lennon International Airport og har udover de obligatoriske toldfrie butikker en overdimensioneret statur af beatlen - komplet med sygekassebriller og langt hår.
"Vi er stolte over vores bidrag til verdenskulturen," siger taxichaufføren, da han kører Informations udsendte ned af Penny Lane - ja den eksisterer i virkeligheden!
"De stjæler ofte vejskiltet. Og der er også nogen, der altid stjæler Elenor Rigbys gravsten," fortæller han på vej ned til den lokale pub. Den er - naturligvis - opkaldt efter en Beatlessang.
"The Beatles er det største, der er sket i musikken siden Mozart," siger en af stamgæsterne på den lokale pub - Rubber Soul - i Matthew Street i byen.
III
"Der er ingen tvivl om, at The Beatles revolutionerede musikken, men det er lang tid siden. At søge 50 år tilbage i tiden er ikke formålet med at være kulturhovedstad," siger Heinz - en tysk turist, der er kommet til byen.
Han er her for at se fodbold og vidste ikke, at Liverpool var Europas kulturhovedstad. Det mener Roger Gough er symptomatisk for hele begrebet.
"Det er min opfattelse, at hele fænomenet mest af alt er skabt for at skabe selvtillid i mindre provinsbyer," siger han.
"Mange mindre byer har det hårdt i en tid, hvor det økonomiske imperativ er centralisering. I den situation er kulturpolitik - og kulturelle tilbud i øvrigt - blevet en form for løftestang for byer, der aspirerer højere."
"Man bruger kultur til at tiltrække bedre og højere uddannet arbejdskraft. Det er noget, de først gjorde i Chicago. Der åbnede man kunstmuseer for at tiltrække højtuddannede, og det samme har man gjort i Brisbane i Australien," fortæller han.
Men han mener ikke, at Europas kulturby har fået noget positivt igen.
"Det har givet et argument for at investere i infrastrukturprojekter, og man har åbnet Tate Liverpool (et stort museum for moderne kunst red.), men andet er der ikke sket," siger han.
IV
København var Kulturby i 1998, og Stockholm var det to år efter. Men det er - givetvis - de færreste, der kan opremse navnene på de seneste ti års kulturbyer. Det ser Gough som symptomatisk.
"Målet med at give en by eller et område kulturbystatus er at skabe udvikling. Men det ser jeg ikke i det konkrete tilfælde. De steder i Storbritannien hvor der er den største udvikling er i London. Kreative mennesker søger hen til metropolerne. Den kreative industri - musikere, web-designere og kunstnere - søger steder, hvor de kan møde andre; de søger spontanitet. Den slags finder man ikke i områder, der prøver at sælge sig selv på fordums storhed," siger Gough.
"At Beatles blev store i 1960'erne skyldtes ikke aktiv kulturpolitik, men det faktum, at lokalstyret var så tilpas anarkistisk, at de lod kulturlivet vokse ved spontan knopskydning. Laissez faire er stadig det bedste middel til at skabe en progressiv kulturpolitik."
Det synspunkt deles ikke af alle. Paul Alsey fra det britiske kulturministerium er uenig;
"Selvfølgelig kan man ikke regulere kulturlivet. Den kreative proces må være fri. Men kulturlivet handler om andet og mere end de udøvende kunster. Det handler også om inspiration. At vi nu har placeret Tate i Liverpool. Det vil inspirere folk," mener han.
Den positive opfattelse deles også af Alan Southern fra Liverpool Business School. Han har undersøgt den økonomiske vækst, som følge af at Liverpool blev gjort til kulturby.
"En spørgeskema undersøgelse til små og mellemstore virksomheder i området viste, at deres omsætning steg med otte procent. Det kan tilskrives, at vi blev kulturby," siger han.
Men også i Liverpool mærker de den økonomiske afmatning.
"Det er ikke sikkert, at det giver overskud efter krisen," siger taxichaufføren på vej tilbage til lufthavnen.
Måske var de for optimistiske, da de planlagde det. Måske, måske? Eller også er det bare at "yesterday all my troubles seemed so far away," som Poul McCartney ville have sunget det!
