Læsetid: 6 min.

Men hvem vil investere i Nigeria?

Krise. Midt i angstfyldt venten på recessionen mødtes det europæiske erhvervsliv til konference om den lykkelige kapitalisme, som nusler om deres medarbejdere og redder verden - nu hvor politikerne alligevel ikke kan finde ud af det
Kultur
22. november 2008
Krise. Midt i angstfyldt venten på recessionen mødtes det europæiske erhvervsliv til konference om den lykkelige kapitalisme, som nusler om deres medarbejdere og redder verden - nu hvor politikerne alligevel ikke kan finde ud af det

Man får de bedste ideer ved at tage to fiskefrikadeller under armene og baske med et par imaginære vinger. Man får de bedste medarbejdere ved at sende dem ud og lave frivilligt arbejde, og man får de mest tilfredse kunder ved at organisere sin virksomhed som et granatæble, hvorfra der kan presses rød forfriskende saft.

Ud fra almindelig økonomisk logik burde en recession betyde, at virksomhederne skar ned på alt, hvad der hedder innovationsprocesser, medarbejderpleje og social ansvarlighed og i stedet satsede benhårdt på synlige og målbare tiltag, som sætter sit tydelige præg på bundlinien. Men skal man tro på oplægsholderne ved Instituttet for Fremtidsforsknings konference om Happy Capitalism, som blev holdt i København i onsdags, er denne krise helt anderledes end de foregående.

Den vil få erhvervslivet til at søge tilbage til de basale værdier, og de hedder ikke profitmaksimering, men derimod ansvarlighed, menneskeligt samvær, ja, man er lige ved at kalde det kærlighed.

"I alt for lang tid har vi troet at mennesket var rationelt, men nu ved vi bedre," siger en af hovedtalerne, Avivah Wittenberg-Cox. "Vi kommer kun gennem denne krise med kreativitet, etik og flere kvindelige værdier."

Pak bilen, flyt møblerne

Deltagerne på konferencen udgør et usædvanligt tværsnit over det europæiske erhvervsliv.

Her er både ledelseskonsulenter, ansatte i fyringsramte arkitektfirmaer, repræsentanter fra de forkætrede tobaksproducenter og den kuldsejlede franske luftfartsindustri. Hvis de ikke i forvejen var klar over, at fremtiden ikke indeholder ren happiness, så bliver de hurtigt bragt ned på jorden af dagens første taler, Rohit Talwar.

Med fremtidsforskerens forkærlighed for diagrammer tegner han fremtidsscenarier op på en x- og en y-akse og giver dem navne efter berømte popsange. Love is in the air hedder scenariet, hvor krisen har løst sig selv om et par måneder. Road to nowhere hedder det, hvor krisen har tvunget hele den vestlige verden i knæ.

Og scenarierne er ikke en jukeboks, hvor man kan vælge den sang, som man helst vil høre, understreger Rohit Talwar.

Det er nu, at virksomhederne skal beslutte sig til, hvad de vil tage med sig, hvis krisecyklonen rammer.

"Når vi hører, at cyklonen måske vil komme forbi vores hus, så pakker vi bilen og flytter de mest kostbare møbler op på første sal. Det er det, som I skal gøre nu," siger han og påpeger, at de fleste virksomheder er alt for dårligt forberedte.

"Research har vist, at de fleste ansatte skifter job, når væksten vender tilbage, fordi det har været så rædselsfuldt at være i firmaet under krisen. Vores problem i dag er, at vi også pressede vores medarbejdere hårdt under opgangen, så hvad skal vi gøre nu, hvor vi virkelig har brug for alle ressourcer?" spørger han og går så over til at gennemgå fremtidens demografi.

Sats på Nigeria

Den viser et Asien med vokseværk og et Europa som bliver ældre og ældre.

"De nye muligheder ligger i lande som Filippinerne, Bangladesh og Nigeria," slår han fast.

Her er økonomien etableret, og de ser sig nu om efter løsninger inden for sundhed, undervisning, infrastruktur, i oplagte steder at ekspandere, hvis man er på flugt fra krisen i vesten.

Og skal man være en vinder i en nedgangstid, må man ikke bare satse på virksomhedens overlevelse, men på hele menneskeheden. Fremtiden hedder ikke lykkelig kapitalisme, men ansvarsfuld kapitalisme.

Den succesfulde virksomhed deler sine ideer, opfører sig ordentligt på de nye markeder og sender sine medarbejdere ud at lave frivilligt arbejde.

"Og for øvrigt har vi brug for tre planeter, hvis vi alle sammen skal have en levestandard som USA, så I kan lige så godt starte på med at lave miljøregnskaber og sætte CO2-forbruget ned nu, mens der er krise. Så sparer I også nogle penge" siger Rohit Talwat en passant.

Han tror ikke på statslige løsninger. Det er erhvervslivet, som tænker langsigtet, ikke politikerne. Salen nikker eftertænksomt, men i pausen lykkedes det trods alt ikke at finde nogen, som har tænkt sig at investere i Nigeria.

Kvinder betyder profit

Heller ikke den næste oplægsholder, Avivah Wittenberg-Cox, bruger meget tid på politiske løsninger, for hun er ligestillingsforkæmper på businessmåden og nøjes med at påpege, at fremtiden vil blive defineret af de tre W - weather, web og women - og at finanskrisen er et udtryk for maskulin impotens.

Det 20. århundredes organisationer var pyramideformede, nu vil de snarere komme til at se ud som de organiske granatæbler, hvor det er sværere at se, hvem der er lederen. Den verden føler kvinderne sig hjemme i, og derfor stormer de nu frem, lyder argumentet, og måske er Aviva Wittenberg-Cox fortaler for det irrationelle, men hendes grundlæggende argument er old school økonomisk. Uden kvinder i virksomheden kan de ikke producere til kvinder, og det er her, fremtidens marked ligger.

"Det er ikke et glasloft, som forhindrer kvinderne i at gøre karriere" siger hun "Vi taler om asbest mellem hvert eneste lag i organisationen, som ender med at sortere kvinderne fra, og det går ud over erhvervslivets ydelser og produkter, som stadig først og fremmest henvender sig til mænd." siger hun.

En ældre mænd på tredje række lægger armene over kors, mens de kvindelige tilhørere rykker frem i stolen. Dem er der mange af til konferencen, klædt i løse tunikaer og med flagrende hår som et tavst modsvar til finanskrisens jakkesæt.

Globalt lederskab

Avivah Wittenberg-Cox er håbefuld, for hun er blevet kontaktet af organisationer som OECD og virksomheder fra medicinalindustrien til it-branchen, som vil have hende til at lære dem at tale kvindesprog, uden at det bliver nedgjort til tøsesnak.

"Når de spørger mig , hvordan de skal finde kvindeligt talent, så siger jeg: Se efter dem, som ikke er konkurrerende, selvpromoverende og aggressive. Det er sjældent, at kvinder opfører sig som mænd, og hvorfor skulle de? Se, hvor den maskuline ledelsesstil har bragt os hen," siger hun med hovedet lagt på skrå, og deltagerne er enige.

"Penge er jo i virkeligheden ikke så vigtige," siger en leder af et finsk konsulentfirma i pausen: "Jeg tror, at det er nu, at de personlige relationer virkeligt får momentum."

Efter frokosten holdet den danske designer Timothy Jensen oplæg om irrationalitet i innovationsprocessen og videregiver sit fiskefrikadelletrick. Tag to styks og put dem ind i armhulerne, så har du gjort noget meningsløst i dag, og hvem ved, hvad der kan komme ud af det? Bagefter står den på gruppearbejde i futurelabs, hvor deltagerne diskuterer konferencens temaer.

I et fremtidslaboratorium fremlægger lederen af det danske MBA-institut, AVT (Association for Visionary Thinking), Per Junker Thiesgaard, hvad "politikerne ikke tør fortælle os" - at den vestlige verden skal gennemgå radikale ændringer i både teknologi og livsstil, hvis klimaforandringerne skal holdes i ave.

"Og hvis planeten dør, hvad hjælper vores forretningsmæssige succes så," siger han, men deltagerne ser lidt rådvilde ud, da han opfordrer dem til at være globalt ansvarlige.

Politikerne er nemmere

"Det er ikke kun en spørgsmål om, hvad vi kan gøre som virksomheder. Vores muligheder er begrænset, så længe regeringerne ikke samarbejder" siger en kvinde fra Air France, mens en anden påpeger, at erhvervslivet jo kun har noget at sige, hvis forbrugerne har lyst til at købe produkterne.

I en anden workshop efterlyser den svenske professor i medievidenskab Adam Arvidsson sociale institutioner, som kan sikre, at fremtidens kapitalister kan holdes ansvarlige på andet end individuelt niveau. Lige pludselig lugter det hele snarere af politik end af wellness.

Og lugten forstærkes hen mod konferencens afsluttende paneldebat, hvor den australske professor i psykologi Martyn Newman, som ellers var inviteret til at fortælle om følelsesmæssigt lederskab, pludselig undsiger hele konceptet om den ansvarlige etiske og medmenneskelige kapitalisme.

"Vi har masser af videnskabelige beviser for, at der ikke er noget marked for virksomhedernes social ansvarlighed, og at forbrugerne ikke nødvendigvis vil belønne firmaer, som forsøger at opføre sig etisk," siger han og kommer uforvarende til at sætte spørgsmålstegn ved alle konferencens hovedtemaer med sin afsluttende bemærkning:

"Et firma er jo først og fremmest ansvarlig over for sine aktionærer. Og set i det lys er det meget nemmere og mere effektivt at gå til verdens regeringer, hvis man vil have løst de globale problemer."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her