Læsetid: 2 min.

Intet nyt fra Bermuda

Mens Pinsebevægelsen godt selv ved, at den er en menighed, just fordi den er en minoritet, så ved den danske 'Bermuda-trekant' ikke, at også den er en menighed
27. november 2008

Anita Bay Bundegaards enegang i sit forsvar af Politikens brug af inhabile anmeldere kunne ses som et eksempel på Oplysningens tapre ånd. Men så alligevel ikke, for hun har jo både farmand og hele flinkeskolens bagland med sig.

Det samme syndrom ses hos en hvilken som helst ideologisk gruppering. Jehovas vidner, al-Qaeda samt vore hjemlige Cepos-drenge mener således alle at være rigets oplyste. Og alle har de en vis ret: For hvis Allah findes, er det jo kun sund fornuft at tro på ham! Oplysning i en mere kvalificeret forstand indebærer derimod at have forståelse for kritikerne og tvivlerne.

Bay Bundegaards tillid til integriteten hos May Schack som anmelder kan være både oprigtig og begrundet - men det er en trossag. Og hendes overraskelse over, at vi andre ikke kan have samme blinde tillid til præsteskabets integritet, er udtryk for gruppetænkning. I denne ligger, at selv hvis May Schack alligevel ikke skulle være ufejlbarlig, så ville det næppe gøre forskel for Bundegaard og hendes bagland: For 'Vi' er de oplyste i riget, så der er intet at komme efter.

Sådan tænker gruppemennesker - og de kan i god tro lade afvigere kvæle for deres vantro.

I den forbindelse er det morsomt, at Bay Bundegaard for nylig kaldte Information et menighedsblad. Det komiske er her, at mens Pinsebevægelsen godt selv ved, at den er en menighed, just fordi den er en minoritet, så ved den danske 'Bermuda-trekant' ikke at også den er en menighed: For de er i solid majoritet - og derfor hinsides tvivl. Dens uoplyste kriterium for at kalde nogen 'en menighed' er nemlig minoritetsstatus - men både Voltaire og Kopernicus var i minoritet ...

Bermuda-syndromets naivitet oplevede jeg første gang da Johannes Riis for mange år siden på et møde i Politikens regi jamrede over Lars Bukdahls anmelderpræferencer og tilføjede: "En god anmeldelse kan stadig have stor betydning for en bogs salg". Lars Bukdahl har uden tvivl også sin egen klub - men sammenlignes i vælde med 'Bermuda' kan den dog ikke.

Som dokumentation for menighedssymdromet kan jeg fortælle, at jeg i sommer skrev en kronik om Bermuda-trekanten med omhyggelig undgåelse af konkrete adresser. Men trods al god vilje til 'diplomatisk' redaktion gjorde Politiken ligesom J.P. Jacobsens stædige ateist Niels Lyhne korsets tegn - som gode kulturradikale ellers ikke tror på. Så kronikken må have været slem, men Weekendavisen bragte den nu i stedet - og noget efter fik jeg min opsigelse som anmelder for Politiken...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu