Læsetid: 2 min.

Kontroversiel dokumentarfilm udsat for censur?

Dokumentarfilm om terror skulle allerede have været vist i Storbritannien, men blev i sidste øjeblik trukket tilbage. I aften bliver den færdigklippede version vist i København
I sommeren 2005 blev London ramt af terrorangreb, og det er tilsynelandende på britisk jord, at der igen vil ske terrorhandlinger, siger kilder i den kontroversielle dokumentar -Dynamiters, Assassins, Fiends-.

I sommeren 2005 blev London ramt af terrorangreb, og det er tilsynelandende på britisk jord, at der igen vil ske terrorhandlinger, siger kilder i den kontroversielle dokumentar -Dynamiters, Assassins, Fiends-.

Kultur
11. november 2008

I aften viser dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX den britiske instruktør Joseph Bullmans Dynamiters, Assassins, Fiends (Dynamitkastere, snigmordere, djævle, red.). Filmen sætter fokus på både islamistisk terror og Vestens til tider paranoia-agtige antiterror-tiltag.

CPH:DOX præsenterer den som kontroversiel, blandt andet fordi en række unge britiske, radikaliserede muslimer, som Bullman interviewer, varsler et snart forestående terrorangreb mod Storbritannien. Men også fordi filmen fremstiller Storbritannien som et totalitært overvågningssamfund, der selv er med til at skabe terrorismen.

Spørgsmålet er imidlertid, om filmen var så kontroversiel, at Bullman er blevet dikteret at nedtone konflikten mellem islamister og islamforskrækkede vesterlændinge.

Oprindeligt hed filmen The Enemy Within, og den skulle egentlig have haft premiere ved dokumentarfilmfestivalen Doc/Fest i Sheffield, der fandt sted i sidste uge. Men så blev den taget af programmet.

Ifølge en medarbejder ved den britiske filmfestival meddelte tv-stationen Channel 4 nemlig kort tid før forevisningen, at filmen ikke måtte blive vist, fordi man ikke var tilfreds med den færdigklippede version.

"Jeg fik det indtryk, at de (Channel 4, red.) ikke var glade for, at nogle af de ideer og synspunkter, der bliver fremsat i filmen, var for ensidige," siger Doc/Fest-medarbejderen, som ønsker at være anonym og ikke vil uddybe, hvad han mener med ensidige ideer og synspunkter, men henviser til Channel 4.

Men på den britiske tv-station lyder det fra presse-afdelingen, at den redaktør, der er tilknyttet filmen, er travlt optaget. Tv-stationen kan dog bekræfte, at Joseph Bullman er i fuld gang med at klippe filmen.

Channel 4-redaktøren har imidlertid ikke mere travlt, end at han har tid til at henvende sig til Joseph Bullman om sagen. Igennem CPH:DOX's programchef, Niklas K. Engstrøm, giver instruktøren således besked om, at han gerne vil tale med Information, men ikke om de rygter om censur. Det har tv-stationens redaktør på projektet givet ham instruks om.

Ikke færdig

Tine Fischer er direktør for CPH:DOX. Hun forklarer, at filmen ikke er færdig endnu. Derfor blev den ikke vist i Sheffield, og derfor kunne CPH:DOX ikke vise den allerede lørdag, hvor den egentlig skulle have haft premiere.

"Den version Joe sidder og klipper nu, det er den version, han hele tiden har klippet på. Selvfølgelig er den næsten færdig, for den skal jo vises meget snart. Men vi har hele tiden vidst, at det var meget tight, og det har de også vidst i Sheffield," siger Tine Fischer, der ikke har hørt tale om nogen form for censur fra Channel 4's side:

"Den version af historien har jeg slet ikke fået. Men man kan sige, at det giver sig selv, at det er en kontroversiel film, ligemeget hvordan man vinkler den. Emnet er radikal islamisme. Det kan næsten ikke undgå at indeholde en eller anden form for kontroversielt stof."

At Dynamiters, Assassins, Fiends indeholder kontroversielt stof har imidlertid ikke fået Channel 4 til at ville ændre det mindste på filmen:

"Der er absolut intet sandt i antydningen af, at filmen bliver censureret på nogen måde af Channel 4", lyder det i en fælles erklæring fra tv-stationen og Joseph Bullman, som Information modtog kort før deadline.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis den her film har været udsat for (selv)censur, er det vel fordi, den i første udgave viste Stor-
britannien som det overvågnings-samfund det er.
Og påviste at det netop kan være dette samfund der er med til fremdrive en form for radikal islamisme.

Og nej, jeg bliver ikke forskrækket over at islamister (som er muslimer ja, men ikke alle muslimer er radikale muslimer, vel?) stener en 13-årig pige til døde for utroskab, fordi hendes far! har anmeldt en voldtægt. Jeg bliver VRED, RASENDE og GAL. Og frustreret, fordi jeg VED, at pigen slet slet ikke har fået en retfærdig rettergang - heller ikke i forhold til Koranen og Hadiths måde at anskue rettergang på.

Og ved utroskab skal fire ubehæftede, udadlede og rygtefrie mænd vidne. Kvinden skal have mulighed for at angre. Og kunne forstå anklagen. Intet af dette syntes at være tilfældet her.

Og hovedproblemet i Somalia er altså ikke det her. Det er, at der siden 1991, ikke har været en stærk centralmagt i Somalia...men at lokale krigsherrer render rundt og tror, at de ved, hvad Islam og bruger Islam for at støtte til deres egen sag...

Thomas Bolding Hansen

Channel 4 lavede den her "undercover Mosque" og fik rigtig meget kritik fra den mest magtfulde muslimske organisation i england: MPACUK.
Undercover mosque ligger på you tube:

http://www.youtube.com/watch?v=gs24KykIGz0

Så lavede de en dokumentar om koranen, fuldstændigt uden kritisk vinkel, selv om de lader et par fringe muslimer udtale sig, dog straks apologeret af andre muslimer. Den var MPACUK naturligvis godt tilfreds med, hvilket viser hvor ukritisk den var.

Jeg har skrevet om dokumentaren på min blog og der er også enkelte klip:

http://logisksnit.blogspot.com/2008/09/s-er-det-set-med.html

Så, jo der findes angiveligt en grad af selvcensur, at det er en selvcensur der frarøver muslimer muligheden for at blive udfordret på deres komplet irrationelle tro, det i følge min mening meget beklageligt, vanvittig overtro med tragisk konsekvens for kvinder og dem der tænker anderledes, alle der bliver slået ihjel over hele jorden, skal ikke leve uudfordret.

Thomas Bolding Hansen

"Kom ud af boblen,"

Af med sølvpapirshatten først, Kafka

"som MASSER af efterretningsfolk, analytikere,"

Masser? Det sjove er jo der er meget store menneskemasser involveret i det her, utroligt hvilken evne de fleste har med hensyn til at holde tæt, de lækker kun ubetydelige småhistorier, mens de store konspirationer med millioner af aktører foregår i al "hemmelighed".

Hvis nogle er så dygtige, så tror jeg det var Carl Sagan der skrev noget alá det her? så fortjener de at herske:)

Thomas Bolding Hansen

Non sequitur, ih hvor vi kan.

Jeg behøver ikke dine links, har læst masser af den slags, fatter ikke hvordan de hjerner er konstrueret.

Jeg benægter ikke, jeg afprøver blot rationelt om noget holder, hvorfor dit ikke holder kunne jeg sagtens forklare, men gider ikke bruge min tid på lige det.

Thomas Bolding Hansen

Nej Franz, modsat så mange andre er jeg et nysgerrigt menneske og har faktisk læst en masse konspirationsstof, vejet det og fundet det for luftigt.

De tjener godt med penge, mere end jeg gør, ved at virkelig tænke uden for boksen, blot ikke på fantasmagoria niveau, eller med en fascinationsmanipulation, som hører fiktionsgenren til.

Forresten, har du overvejet hvor meget konspirationsteorektikere tænker inden for deres lille snævre boks, og er komplet resistente for modbevis?

Alle f.eks der gider at se videoen om WTC, kan se hvordan den øverste del af tårnet falder ned og presser bygningen ned ad.
Alligevel holder en masse stædigt fast i at bygningen var wired. Etc. etc.

Ingen Alqaida :) tager du en enkeltpersons statement for mere bevis, end den totale sum af beviser for at Al qaida eksisterer?

Hans Jørgen Lassen

Ja, tænk at blive forskrækket, bare på grund af et par bomber eller ti!

Det er jo ren paranoia.

Thomas Bolding Hansen

Der findes da mange idioter blandt videnskabsfolk, som pantsætter deres saglighed for at vinkle en bestemt fordom.
Udover videnskabsmænd som tager ærligt og redeligt fejl, dem er der også mange af.

Døm selv, i så fald skulle en stor eksplosion have være foretaget oppe hvor det brændte, Den havde heller ikke overlevet varmen længe, og ville være umulig at anbringe, og øvrigt ville den skulle være en megaeksplosion, med en trykbølge der vil sende slag langt ud fra bygningen, for at konkurrere med et tungt fly som kommer med 800 km/t, som ikke fik bygningen til at styrte sammen med det samme, jeg ser ikke nogen eksplosion

http://www.youtube.com/watch?v=UgOjZZNJqGs&feature=related

Eller endnu bedre her, dog 7 minutter inde i videoen:

http://www.youtube.com/watch?v=gP39gPbXHEU

Jeg vil i øvrigt godt vædde på, at der flere som læser konspirationsteorier og tager dem alvoligt, end der er mennesker der læser Carl Sagan og tænker over hvad han siger.

Sørgeligt, men verden vil jo bedrages.

Hvis nogen vil læse en helt utrolig konspirations-teori
der mildest talt er luftig kan denne anbefales :
http://www.9-11commission.gov/report/911Report.pdf

Og så ved jeg ikke om der er andre der kan huske hvordan folk i uniformer sad på TV d 9-11-01 og gættede på hvor meget sprængstof der blev brugt ?
Terror skaber frygt, frygt bruges til at kontrollere "pøblen" eller "the proles" og er der ingen terrorister skaber vi nogen .

Thomas Bolding Hansen

"Og så ved jeg ikke om der er andre der kan huske hvordan folk i uniformer sad på TV d 9-11-01 og gættede på hvor meget sprængstof der blev brugt ?"

Der er også mange der gætter, at når en kvinde er blevet voldtaget, at hun nok selv lagde op til det:)

Se videoen, det er tydeligt den øverste del falder ned og presser bygningen sammen.

Bygningerne var bygget solidt, hvis flyet ikke kan få soklen i midten til at brække med det samme, så skal der altså noget af en eksplosion til og en præcis en, for at gøre det.
Den skulle så være rigget til, der hvor flyet præcist havde ramt, placeret mens bygningen brænder.
En mere sandsynlig forklaring er nok alt i alt, at flyet skadede bygningen, og varmeudvikingen gjorde resten.

Hvis USA ville have krig med Osama som undskyldning, hvorfor reagerede de så ikke langt før? Efter angrebet på Cole eller Ambassade bombningerne.

Hvordan forklarer man de andre tusinder terrorbombninger?

Hvordan kan så mange mennesker være involveret, uden at andet end mennesker uden for, eks dit og dat, der mangler indtjeningsgrundlag og måske har et hævnmotiv, blow the cover?

"• NIST har ikke undersøgt spor af eksplosiver indeni bygningerne."

Nej, de har heller ikke ledt efter tændstikker, og hvorfor skulle de?

"Forklar f.eks. John Loftus´udsagn eller Peter Powers på Britisk TV, bare for at nævne nogle FÅ anomalier den 7/7; de første links jeg henviste til."

Ikke nødvendigvis troværdige udsagn, hvis det var tilfældet det de sagde, ville politibetjente reagere på stribe.

Simpelt spørgsmål:
Hvilken fordel have Englands elite af det terrorangreb, andet end at vise sin uduelighed i at forhindre disse?

Nej jeg gider egentlig ikke spilde tid på det her.