Læsetid: 4 min.

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
20. november 2008

Bliver man bedre af at læse?

Kåre Fog, Veksø

Bogtillægget 30. oktober citerer en amerikansk litteraturprofessor for, at man skal læse god skønlitteratur for at blive et ordentligt menneske. "Læsningen af stor litteratur giver æstetisk nydelse, større viden om hvem man er og adgang til en dybere form for tænkning."

Tilsvarende holdninger møder jeg ofte: 'De gode' er dem, der følger med i kulturlivet; mens de der ikke går i opera eller teater, ikke hører koncerter eller læser romaner, er dårlige mennesker. Gode venner prøver en gang imellem at få mig til at læse gode og væsentlige romaner; det gør jeg pligtskyldigst, og jeg keder mig da ikke, mens jeg læser dem. Men de siger mig ikke rigtig noget. En af grundene er, at det er fiktion. Jeg vil have fakta. Min far har det lidt tilsvarende: han elsker at læse om faktiske kriminalsager, men fiktive kriminalromaner siger ham intet som helst. Nogle kvinder siger, at jo mere et teaterstykke fjerner sig fra virkeligheden, jo mere det er en rejse ud i fantasiens verden, jo mere elsker de det. Dét fatter jeg ikke - hvis det ikke ligner virkeligheden, så er det for mig en mangel på kvalitet.

Vi mennesker erkender forskelligt - nogle er auditive, nogle er visuelle, etc. Er det ikke også sådan med litteratur: nogle er f.eks. til skønlitteratur eller poesi, mens andre er til faglitteratur.

Hvis stor (skøn-)litteratur give æstetisk nydelse, bliver man så et bedre menneske af at nyde? Er det ikke virkelighedsflugt - og dermed dårligt? Er det ikke selvcentreret at nyde i stedet for at gå ud i verden og gøre noget for andre? I visse tilfælde kan skønlitteratur lige frem være vildledende og dermed skadelig. Jeg kan godt værdsætte tilværelsens poetiske sider, men poesi bidrager ikke til det. Skønlitteratur giver mig ikke adgang til en dybere form for tænkning, det gør derimod faglitteratur, herunder faglitteratur om mennesket og samfundet.

Skønlitteratur er en udmærket interesse, som folk gerne må have. Men de skal ikke bruge det som anledning til at mene, at de, der har den samme interesse, er gode og fine mennesker, mens alle der ikke deler interessen, er dårlige eller farlige mennesker.

Obama er muligvis et meget fint menneske, men det er næppe fordi han læser Philip Roth.

Om krimier

Marianne Wiltrup, Frederiksberg

I bogtillægget torsdag d. 30.oktober: En to-spaltet anmeldelse af norske Karin Fossums nye krimi Den som elsker noget andet. Litteraturkritikeren Mette Højbjerg anmelder den pænt, men slutter med at sige at "De forskellige sind, der vises undervejs, er både Fossums svaghed og styrke" - og senere "der er på en måde for megen forståelse, for mange det er synd for, til blot 200 sider".

Fredag den 31.oktober er der et mesterligt interview med Hans Jørgen Bonnichsen i 'Poesibogen' - vel også en slags bog - hvor han udtaler sig smukt og klogt. På spørgsmålet "Hvilken dyd er den vigtigste?" svarer han: "At forstå i stedet for at fordømme." Som tidligere PET-chef må han om nogen have mødt kriminalitet i det virkelige liv.

Lørdag den 1. november er der så en stort opsat anmeldelse af Liza Marklunds nye krimi, En plads i solen. Den strækker sig over seks spalter og er ledsaget af et portræt af forfatteren. Også Mette Højbjerg er kritikeren her, og hun konstaterer straks "det er (netop heller) ikke de sproglige skønheder eller avancerede psykologiske portrætter, der vælter ud af siderne på hendes bøger."

Nej vel, siger jeg også. Hun er i mine øjne en meget middelmådig forfatter. Hendes heltinde er unuanceret portrætteret, indimellem øretæveindbydende feminist, selvom hun har hårde betingelser på sit arbejde. (Man mærker parallellen til Hanne-Vibeke Holsts heltinde). Forståelse og selvkritik hos sine personer mestrer Liza Marklund ikke. Karin Fossum derimod skriver virkelig litteratur med næsten ubærlig livserfaren ulyksalighed indbygget i så at sige hver 'scene', med en sansning og et underdrevet, rigt nuanceret sprog. Er det "for megen forståelse?"

I al den snak om nordiske krimidronninger er Karin Fossum aldrig nævnt, skønt hun skriver bedre end nogen anden. Hun er ikke ung og umiddelbart attraktiv sexet som f.eks. Liza Marklund, derfor heller ikke noget portræt ved anmeldelsen af hendes bog, formentlig. Men er det egentlig ikke under Informations værdighed at ride med på denne mediebølge? Iscenesættelse frem for kvalitet?

I øvrigt er begge forfatteres krimier lavet til tv-serier (af hhv. norsk og svensk tv), som DR mig bekendt ikke har vist. Lige såvel som Hanne-Vibeke Holsts romaner er de aldeles udmærkede som tv. I Liza Marklunds og Hanne-Vibekes Holsts tilfælde langt bedre end deres litterære forlæg.

Jeres helt egen verden

Hans-Christian Uth, Bibliotekskonsulent, Sorø

Har netop besvaret jeres troværdighedsundersøgelse med rimeligt høje karakterer men konstaterer 23. oktober, at I ikke er i stand til at gengive et citat korrekt.

I har på side 2 i bogtillægget en rubrik kaldet 'Ugens citat', hvilket i dén grad lægger op til et korrrekt citat, men ikke desto mindre gengiver I et citat fra Morten Hessenhahls (sic! red.) bog Mellem kundskaber og kaos således: "at det enkelte menneskes mål ikke bør gå rastløst op i institutioners eller virksomheders mål".

Se, nu begynder læseren jo at tvivle på journalistens sproglige eller intellektuelle kompetence; det skulle vel være: restløst...?

SVAR: Der skulle naturligvis - som bemærket - have stået 'restløst'. Vi beklager slåfejlen. Det kan desværre ske!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu