Læsetid: 4 min.

'Det var ikke en ligeværdig sammenlægning'

Man havde aldrig planer om en ligeværdig sammenlægning, da Aschehoug opkøbte Bonnier, siger Anette Wad, der mener, det kun er naturligt, at over-gangsperioden har været præget af 'noget uro'
Kultur
14. november 2008
Anette Wad har aldrig haft ambitioner om, at det fusionerede Lindhardt & Ringhof skulle være en kulturinstitution. Forlaget er og skal alene være et kommercielt drevet forlag, som satser på -de gode rettigheder kombineret med en stærk salgs-, presse- og marketingsafdeling-, siger hun.

Anette Wad har aldrig haft ambitioner om, at det fusionerede Lindhardt & Ringhof skulle være en kulturinstitution. Forlaget er og skal alene være et kommercielt drevet forlag, som satser på -de gode rettigheder kombineret med en stærk salgs-, presse- og marketingsafdeling-, siger hun.

Steen Brogaard

- Anette Wad, hvordan ser du på den første tid for det nye L&R?

"Jeg ser meget positivt på det, for jeg ser på, hvad det er for et program, der kommer ud af alle anstrengelserne. Og der kan jeg konstatere, at vi har lavet det bedste program i mange år med nogle bøger, som har fået enormt meget omtale, og som ligger de rigtige steder på bestsellerlisterne. Og det glæder jeg mig rigtig meget over."

- I har ikke begået nogen fejl?

"Vi har selvfølgelig truffet nogle svære valg, der kan være delte meninger om. Det er en stor opgave, vi har arbejdet hårdt med, og sådan som jeg ser på det, så er der ikke noget unaturligt ved, at der har været noget uro, forstået på den måde, at der er nogle, vi ikke har kunnet finde plads til og andre, der ikke har kunnet lide lugten i bageriet."

- Og hvis man ikke kan lide lugten i bageriet ...

"Ja, så må man tage konsekvensen, det er meget naturligt, og det er der så også nogle, der har valgt at gøre."

- Flere tidligere og nuværende medarbejdere fortæller, at det blev negativt opfattet, at man ikke inviterede nogen tidligere Bonnier-folk med ind i direktionen på det nye forlag. Hvorfor gjorde man ikke det?

"Jeg vil ikke diskutere mine organisatoriske dispositioner offentligt. Vi opkøbte Bonnier, og vi syntes, at vi havde de bedste folk i direktionen."

- Kan du forstå, hvis det er blevet opfattet sådan, at man fra start ikke ønskede en ligeværdig sammenlægning?

"Ja, men det var heller ikke en ligeværdig sammenlægning, det var et opkøb, og når man laver et opkøb, så har man det privilegium, at man kan få tingene til at ske hurtigt. Det var tilfældet her. Jeg har prøvet at fusionere virksomheder tre gange, og den her gang er kulturintegrationen gået hurtigst. Det skyldes, at vi fik organisationen på plads i løbet af tre uger, hvilket er ret bemærkelsesværdigt."

- Flere medarbejdere peger ellers på, at det netop er kulturintegrationen, der har slået fejl?

"Det er ikke sådan, jeg oplever dagligdagen på forlaget. Jeg oplever det sådan, at vi har fået skabt et forlag, der har et fælles fodslag, og som meget hurtigt er kommet sig over det, man altid er belastet af, når man laver en fusion, nemlig modsætningen mellem 'dem' og 'os'. Den oplever jeg ikke længere på forlaget."

Naturlig følge

- Før sammenlægningen var der 20 medarbejdere i det gamle Lindhardt og Ringhof. I det nye L&R er der kun syv tilbage, hvoraf de to er blevet frataget deres cheftitler. Udefra set kunne det godt se ud, som om at sammenlægningen er gået hårdere ud over gamle L&R-medarbejdere end gamle Aschehoug-medarbejdere?

"Nu fokuserer du på en lille del af forlaget. For eksempel er Carlsens Forlag intakt, og alle undervisningsforlagene er intakte og integrerede."

- Men hvis vi fokuserer på den del, der hedder Lindhardt og Ringhof, så kunne det godt se sådan ud?

"Tingene er organisatorisk blevet sådan, at dem, der har ønsket at blive, og som vi har haft job til, er blevet. Der har ikke været nogen overordnet hensigt om at eliminere den ene kultur frem for den anden."

- Siger du dermed, at du slet ikke mener, der har været uro på forlaget det sidste år?

"Nej, det er ikke det, jeg siger. Selvfølgelig har der været nogle, der har været utilfredse, og der har været nogle, som vi ikke har villet fortsætte samarbejdet med. Men alt det synes jeg, er en meget naturlig følge, når man laver sådan en stor fusion, som vi har været igennem. Jeg kender ikke til andre tilfælde, hvor man har fusioneret to så store virksomheder, uden at der er nogle, der forlader selskabet. For mig at se er det en helt naturlig følge."

- Synes du, I har været dygtige nok til at forvalte det brand, I overtog med L&R?

"Ja, det synes jeg da. Vi sidder nu med det bedste program, vi har haft nogensinde med bestsellerplaceringer på både skønlitteratur og fagbøger og biografier. Så det synes jeg, vi har."

- Flere kilder, jeg har talt med, peger på, at man har været for optaget af kvantitativ vækst og regnet med, at rollen som kulturinstitution fulgte med i købet? Hvordan ser du på det?

"Mener du dermed vi skulle have haft en ambition om at vær en kulturinstitution? Det har vi ikke en ambition om. Vi er et kommercielt drevet forlag, som har en klassisk kombination af satsning på de gode rettigheder kombineret med en stærk salgs-, presse- og marketingsafdeling. Det er vores ambition. Og sådan var det oprindelige Lindhardt og Ringhof også. Det er fuldstændig i overensstemmelse med det forlag, Gert Ringhof og Otto Lindhardt lavede i sin tid. De kaldte det et såkaldt konfessionsløst forlag, der udgav gode bøger, folk gad at læse. Det var sådan, mottoet var. Og det er i fuldstændig overensstemmelse med den måde, forlaget bliver drevet på i dag," siger Anette Wad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her