Læsetid: 5 min.

Fra lillebror til verdensmester

For bare et år siden tvivlede de fleste på, om New York Giants' quarterback, Eli Manning, kunne leve op til de enorme forventninger, som hans efternavn automatisk medfører. Nu er lillebror Manning forsvarende Super Bowl-mester og hans succes fortsætter i denne sæson, hvor Giants er det klart stærkeste hold i National Football League
For bare et år siden tvivlede de fleste på, om New York Giants' quarterback, Eli Manning, kunne leve op til de enorme forventninger, som hans efternavn automatisk medfører. Nu er lillebror Manning forsvarende Super Bowl-mester og hans succes fortsætter i denne sæson, hvor Giants er det klart stærkeste hold i National Football League
Kultur
19. november 2008

Forventningerne til Elisha ’Eli’ Manning var vanvittigt opskruede, da han i 2004 startede sin karriere som quarterback i den amerikanske fodboldliga, National Football League (NFL).

For det første var der det med ’familien’. Eli er den yngste af Manning-brødrene, og rygterne sagde, at den blot 23-årige quarterback var endnu mere talentfuld end sin storebror, Peyton Manning. Den slags skaber forventninger, for Elis storebror var allerede i 2004 en spillende legende – og formentlig ligaens bedste quarterback på daværende tidspunkt.

For det andet var der det med ’draften’. En gang om året vælger NFL-klubberne nye spillere fra collegerækkerne i den såkaldte draft. Det er en begivenhed, som amerikanerne går meget op i, og de spillere, som vælges i den første runde, er der store forventninger til. I 2004 blev Eli Manning valgt som den allerførste spiller i den første runde. For det tredje var der det med ’handlen’. Det var klubben San Diego Chargers, der havde valgt først i draften og nu glædede sig til at nyde godt af endnu en spiller fra Manning-familien. Men sådan skulle det ikke gå. Eli var, hvilket normalt er uhørt i den forbindelse, tydeligvis utilfreds med udsigterne til at skulle spille for San Diego Chargers og nægtede at tage en Chargers-kasket på, da der skulle tages glade billeder til pressen. Han ville hellere spille for New York Giants – og gennem en række kontroversielle forhandlinger og hjælp fra sin far, Archie Manning (som selv var berømt quaterback i 70’erne og 80’erne), fik han sin vilje. Giants ’købte’ Eli Manning af Chargers for deres eget førsterundevalg i draften, quarterback Philip Rivers, plus deres tredjerundevalg i 2004 og deres førsterundevalg og femterundevalg i 2005. Sagt på dansk betyder det, at Chargers fik fire spillere i bytte for Eli Manning – hvor af de to var førsterundevalg og derfor virkelig stærke spillere.

Fra den dag kunne man med rette bruge ordet ’vanvittige’ om forventningerne til Eli Manning. Nu var Eli ikke længere bare en lillebror med stort potentiale. Nu var han en forkælet lillebror, der ikke var tilfreds med de gængse draft-regler – og tilmed havde fået sin vilje. Og frem for alt var han en historisk dyr satsning for New York Giants.

Skuffende præstation

Eli Manning skuffede. I de tre første sæsoner var hans præstationer svingende. En quaterback skal ikke kun kunne kaste bolden frem ad banen på en fornuftig måde. Han skal også være en leder for hele holdet, træffe de rigtige beslutninger og holde hovedet koldt i pressede situationer. Det var især det sidste, der kneb for Eli Manning – hvilket var i slående kontrast til storebror Peyton.

Janteloven findes naturligvis også i USA, og Eli Manning havde på grund af sit navn og den kontroversielle draft og handel virkelig kort snor blandt de mange NFL-eksperter og kommentatorer. Hans resultater var sådan set ikke skandaløse, men forventningerne var så store, at kritikken for alvor begyndte at brede sig.

Bedre blev det ikke af, at rivalen fra byttehandlen, Philip Rivers, var begyndt at få spilletid i San Diego og klarede sig klart bedre end Eli gjorde i New York. Tilmed havde San Diego brugt et af deres ’valg’ fra handlen til at erhverve sig Shawne Merriman, som på rekordtid skulle blive en af ligaens absolut bedste forsvarsspillere. Alle disse ting fik naturligvis mange til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den ’pris’, som New York havde givet for Eli Manning, var rimelig.

Forvandlingen

I 2007-sæsonen kom forvandlingen, og Eli Manning viste for første gang kritikerkoret, at han havde mere end sit efternavn at byde på. New York Giants var – især mod slutningen af sæsonen – suveræne.

Holdet blev ledet af en rolig – til tider kølig – Eli Manning, der gang på gang fik spillet sig ud af de pressede situationer. Den 3. februar 2008 vandt Giants Super Bowl. Giants var bagud med fire point kort før tid, og kampen mod storfavoritterne fra New England Patriots syntes tabt. Men i et spektakulært drive førte Eli sit hold op ad banen og scorede det afgørende touch downmed blot et halvt minut tilbage af kampen.

Hvis man giver den gas – og hvorfor dog ikke gøre det – så kan man sige, at historien om Eli Mannings forvandling kan koges ned til et enkelt spil i dette altafgørende drive i kampens døende sekunder. Det er 3. down, og Giants skal flyttet bolden mindst fem yards frem ad banen – ellers er kampen så godt som tabt. Tre Patriots-spillere er brudt igennem blokaderne og er helt inde og have fat i Eli – og et såkaldt ’sack’ synes uundgåeligt.

Men Eli nægter at lade sig slå i jorden. Han får på mirakuløs vis revet sig fri af Patriots-spillerne, og stadig halvt ude af balance kaster han bolden mere end 30 yards frem ad banen, hvor David Tyree på endnu mere mirakuløs vis griber den ved hjælp af sin ene hånd og sin hjelm. Det var som om – og nu får den endnu mere gas – at Eli i det pågældende spil ikke bare rev sig fri af tre Patriotsspillere – men også af de sidste Eli Manning-kritikere. Senere kaster han det afgørende touch down, men det er the helmet catch, der i dag huskes og kaldes ’det største spil i hele Super Bowl-historien’.

Eli Manning blev efter kampen hyldet og udnævnt som MVP (bedste spiller) – blot et år efter at storebror Peyton Manning for første gang fik æren af at kunne kalde sig Super Bowl-vinder og MVP.

Da 2008-sæsonen begyndte, var der faktisk stadig enkelte kritikere, der holdt fast i Eli og talte om, at Super Bowl-eventyret var et lucky shot, og at Giants ikke ville stå distancen.

Men her 10runder inde i den nye sæson er kritik ikke længere mulig. Eli Manning og Giants har vundet ni ud af 10 spillede kampe, og holdet ser lige nu stærkere ud end alle andre hold i NFL. En plads i slutspillet synes sikker, og hos bookmakerne står holdet som favoritter til at gentage Super Bowl-succesen fra sidste sæson.

Eli Manning har i løbet de to seneste sæsoner som quarterback allerede overgået sin far hvad angår succes i NFL. Måske når han i løbet af karrieren også at overgå sin storebror, Peyton. Og ham er der mange, der kalder den bedste quarterback nogensinde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi var mange der ikke rigtig troede på, at Eli nogensinde for alvor ville blive til noget, men man skal nu også passe på ikke at gøre ham bedre end han er.

Hans hold ser ganske rigtigt ud til at være (et af) ligaens bedste, men i hvor høj grad det skyldes ham er selvfølgelig svært at sige. Men faktum er, at han har ligaens andet bedste forsvar og Giants er det hold i ligaen hvis angreb løber for flest yards per kamp. Jeg mener de to ting er vigtigere for Giants succes end Eli.

Jeg mener, se på mandens quaterback rating som ligger et sted i 80'erne, ganske middelmådigt og i øvrigt langt dårligere end Rivers som i sin tid blev byttet for ham.