Læsetid: 1 min.

Måske kan grise flyve

Kultur
20. november 2008
Hvis man nogensinde har undret sig over, hvorfor Pink Floyds flyvende gris i løbet af 80'erne blev udstyret med er par kæmpe testikler, så kan man nu finde svaret på det og en lang række andre særheder i bogen Pigs might fly, the inside story of Pink Floyd af Mark Blake

Hvis man nogensinde har undret sig over, hvorfor Pink Floyds flyvende gris i løbet af 80'erne blev udstyret med er par kæmpe testikler, så kan man nu finde svaret på det og en lang række andre særheder i bogen Pigs might fly, the inside story of Pink Floyd af Mark Blake. Den udkommer på det engelsksprogede bogmarked i denne måned.

I mellemtiden kan et par godbidder afsløres her: Grisens kønsskifteoperation var et forlig, der blev indgået for at undgå en dyr copyright-sag. Den første mere feminint udseende gris, der fløj rundt under koncerterne, var udtænkt af bandmedlemmet Roger Waters, der tog rettighederne til soen med sig, da han forlod Pink Floyd. Et par kæmpe testikler havde han dog ikke patent på, og sådan blev der lavet en handel i porten.

Bogen giver indtryk af, at Pink Floyd var ret gode til at finde humoristiske løsninger på deres problemer. Da de blev lunkent anmeldt i bladet Melody Maker i 1971, sendte de en trækasse til bladets ansvarshavende redaktør Michael Watts. I den tro at det var en julegave, åbnede han kassen og modtog en fjedrende boksehandske i synet.

/amm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her