Læsetid: 1 min.

Markante 'Mama Africas' stemme forstummet

Den sydafrikanske sangerinde og apartheidmodstander Miriam Makeba døde natten til mandag, 76 år
11. november 2008

Den sydafrikanske sangerinde Miriam Makeba døde natten til i går efter en koncert i Castel Volturno i det sydlige Italien. Makeba blev 76 år.

Hun sang og optrådte søndag ved en støttekoncert mod mafiaen i Syditalien, men efter koncerten fik Makeba et ildebefindende og blev kørt på hospitalet, hvor hun døde af et hjerteanfald natten til i går.

Miriam Makeba var en af de store stemmer på det afrikanske kontinent, hvor hun blev et symbol på kampen mod apartheid i sit hjemland, Sydafrika.

Miriam Makeba blev født i en shantytown uden for Johannesburg. Hun var den første sorte sydafrikanske sanger, som vandt international berømmelse.

Makeba, også kendt som Mama Africa, blev hyldet som et levende ikon i kampen mod apartheid. Hendes musikalske stil adskilte sig fra andre internationalt kendte sangere ved den karakteristiske klikkelyd i f.eks. "The Click Song", som var typisk for hendes modersmål Xhosa-sproget.

I 1959 blev Miriam Makeba tvunget til at forlade Sydafrika efter at have medvirket i anti-apartheid-filmen Come Back Africa.

Makeba havde stor succes i Europa og USA i 1960'erne og 70'erne. I 1966 fik hun en Grammy for den bedste grammofonplade i genren folkemusik sammen med Harry Belafonte, og nummeret "Pata Pata" fra 1967 blev et hit i mange lande.

Fredsprismodtager

I 1969 giftede hun sig med Stokely Carmichael, som gik ind for sort separatisme og var engageret i De Sorte Pantere, hvad der gjorde Makeba kontroversiel i USA.

I 1987 kom Makeba tilbage til de større scener da hun medvirkede i Paul Simons Graceland-turné. Kort derefter udkom hendes selvbiografi My Story. I 1990 overtalte Nelson Mandela hende til at vende tilbage til Sydafrika.

Det brasilianske fodboldhold har anvendt hendes indspilning af den brasilianske klassiker "Mas Que Nada" som sin kendingsmelodi siden 1966. I en afstemning 2004 om de største sydafrikanere fik Makeba en plads som nummer 38.

I en periode var hun Guineas repræsentant i FN, for hvilket hun i 1986 modtog Dag Hammarskjöld Fredsprisen.

Jas og ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu