Markante 'Mama Africas' stemme forstummet

Den sydafrikanske sangerinde Miriam Makeba døde natten til i går efter en koncert i Castel Volturno i det sydlige Italien. Makeba blev 76 år.

Hun sang og optrådte søndag ved en støttekoncert mod mafiaen i Syditalien, men efter koncerten fik Makeba et ildebefindende og blev kørt på hospitalet, hvor hun døde af et hjerteanfald natten til i går.

Miriam Makeba var en af de store stemmer på det afrikanske kontinent, hvor hun blev et symbol på kampen mod apartheid i sit hjemland, Sydafrika.

Miriam Makeba blev født i en shantytown uden for Johannesburg. Hun var den første sorte sydafrikanske sanger, som vandt international berømmelse.

Makeba, også kendt som Mama Africa, blev hyldet som et levende ikon i kampen mod apartheid. Hendes musikalske stil adskilte sig fra andre internationalt kendte sangere ved den karakteristiske klikkelyd i f.eks. "The Click Song", som var typisk for hendes modersmål Xhosa-sproget.

I 1959 blev Miriam Makeba tvunget til at forlade Sydafrika efter at have medvirket i anti-apartheid-filmen Come Back Africa.

Makeba havde stor succes i Europa og USA i 1960'erne og 70'erne. I 1966 fik hun en Grammy for den bedste grammofonplade i genren folkemusik sammen med Harry Belafonte, og nummeret "Pata Pata" fra 1967 blev et hit i mange lande.

Fredsprismodtager

I 1969 giftede hun sig med Stokely Carmichael, som gik ind for sort separatisme og var engageret i De Sorte Pantere, hvad der gjorde Makeba kontroversiel i USA.

I 1987 kom Makeba tilbage til de større scener da hun medvirkede i Paul Simons Graceland-turné. Kort derefter udkom hendes selvbiografi My Story. I 1990 overtalte Nelson Mandela hende til at vende tilbage til Sydafrika.

Det brasilianske fodboldhold har anvendt hendes indspilning af den brasilianske klassiker "Mas Que Nada" som sin kendingsmelodi siden 1966. I en afstemning 2004 om de største sydafrikanere fik Makeba en plads som nummer 38.

I en periode var hun Guineas repræsentant i FN, for hvilket hun i 1986 modtog Dag Hammarskjöld Fredsprisen.

Jas og ritzau