Læsetid 5 min.

Mave af blød karamel savner rygrad

Kære Søren Fauli, der ikke kan mærke, hvor dine nosser sidder. Bare fordi du ikke kan finde dem selv, gider jeg da ikke stå og pege på dem
Søren Slikskildpadde klapper mig blidt på mit blonde hoved, og med kærlig overbærenhed i stemmen beroliger han mig: Skat, du behøver jo ikke bruge din hjerne, når nu du har en ovn i maven og store, smukke bryster.

Søren Slikskildpadde klapper mig blidt på mit blonde hoved, og med kærlig overbærenhed i stemmen beroliger han mig: Skat, du behøver jo ikke bruge din hjerne, når nu du har en ovn i maven og store, smukke bryster.

7. november 2008

Filminstruktøren og skuespilleren Søren Fauli forsøger for tiden at konkurrere med mig (som kvinde) om en offerrolle. Hvilket sætter mig i en speget situation, for jeg er ikke noget offer, så han vinder. Men jeg kan ikke tage ham alvorligt, og man må jo ikke grine af ofre. Men det er svært, når manden, offeret, som oftest er iklædt sølvpapir, brunt sølvpapir. Ja, faktisk er det værre end det. Han er en slikskildpadde.

Nu spørger nogen måske, om det er ligesom det dér Talent, hvor de faktisk har hevet en spastiker ind for danse breakdance mellem de almindelige mennesker, mens de lader som om, det ikke er fordi, det er sjovt og forfærdeligt, at de har gjort det? Skal vi nu grine af Slikskildpadden? Er det pænt gjort? Tjah. Jeg ved ikke med spastikeren. Men ham her vil selv. Være offer.

Slikskildpadden havde i sidste uge en kronik i Politiken med budskabet: Kvinden er blevet manden overlegen. I forvejen har hun magt over livet (livmorens vogter), men nu har hun også egne penge og er blevet økonomisk uafhængig. Derfor er manden det svage køn, og skal have mere i løn end kvinden, så han ikke er komplet overflødig!

Først og fremmest: Slikskildpadde roder rundt i begreberne, og skriver f.eks., at "hele fundamentet i ligestillingstanken er at udjævne forskelle mellem mennesker, men det nedbryder samtidig den dynamik, som forskelligheden giver." Klassisk fejludlægning af en fundamental ligestillingspræmis - nej, ligestilling er ikke ensretning og udjævning af forskelle mellem mennesker, til vi når en grå grød af kvindemænd og mandekvinder uden særkender og forskelligheder overhovedet, og - oh skræk, en dag er vi blevet udlignet til fælleskønnet kvænd eller minder - nej, Slikskildpadde! Ligestilling er ligestilling af vilkår (f.eks. for køn), så der er frihed til på lige vilkår netop at udfolde de menneskelige forskelligheder.

Slikskildpadde skriver: "Jeg forstår ikke ønsket om at bevise, at kvinden er lige så god som manden til dit og dat. Det er muligt, at det er det rigtige svar, men det er det forkerte spørgsmål. Kvinden er uundværlig, og det kan ikke ligestilles med noget som helst."

Ad, for en metafor

Indholdet er klart: Søren Slikskildpadde klapper mig blidt på mit blonde hoved, og med kærlig overbærenhed i stemmen beroliger han mig: "Skat, du behøver jo ikke bruge din hjerne, når nu du har en ovn i maven og store, smukke bryster! De er jo fuldstændig uundværlige, ved du ikke det?"

Han elaborerer langstrakt om kvinden som bærer af nøglen til livet, hun er sågar mandens nøglehul til livet (ad, for en fængselsmetafor. Er han låst inde i kvinden, til hun føder ham, eller stikker han sin nøgle ind i hende til livets lille rum?) Han er meget betaget af kvinden som fysisk overlegen livsskaber, og trygler hende om hun ikke nok, fordi det er så almægtigt og stort, og han er så lille og overflødig i det spil, vil lade det blive ved det, og ikke også insistere på at skulle tjene penge og være god til andre ting.

Han skifter mellem at prise kvindens unikke evne til at skabe liv og spørge, hvad den moderne, selvbevidste kvinde nu vil med mænd overhovedet, når de økonomisk kan klare sig selv. Han er så skræmt over sin egen uduelighed, så han sågar ender med at ridse skrækscenariet op; Mænd overflødiggøres snart også som sædforsynere - i Japan er det lykkedes at reproducere rotter uden sæd!

Slikskildpadden trækker på en offerrolle, der ingenlunde er ny for mandekønnet. Den er nærmere en urindstilling mellem kønnene, og har til forskellige tider og på forskellige steder haft mange forskellige udtryk.

Magt og køn

Når kvinder f.eks. nogle steder i verden bures inde i en burka og kun får et lille gitter at kigge ud af, så er det jo ikke fordi, hun er ufarlig, ligegyldig, svag og sølle. Næh. Så er det fordi, hun er stærk, og manden må beskytte sig imod hende.

Når kvinder nogle steder i denne verden kan idømmes stening til døden for at have været udsat for gruppevoldtægt, hvem har så været farlig overfor hvem? Betragtes mændene som stærke, og kvinden som et svagt offer, når hun straffes? Hvilken kraft i kvinden er det, et samfund må slå ned på og straffe med døden, hvis ikke den kvindelige overmægtige kraft, der kan betvinge en flok mænd til at besudle sig selv ved hendes kød?

I den allermest undertrykkende form for magtfordeling har kvindens undertrykkelse alle dage været retfærdiggjort af, at det er manden, der er offer for kvindens uberegnelige kraft og vulkansk truende styrke, og det mindste/eneste, han kan gøre for at forsvare sig selv, er at holde hende nede i nogle kontrollerede rammer.

Her sidder Slikskildpadde så, og hævder i sin egen lille variant, at manden er det svage køn, der så godt som er overflødiggjort. En truet art. At han skal have mere i løn end kvinder for samme arbejde, for ellers er hans køns tid forbi. Hvad vil I med os, spørger han igen og igen. Hvad vil I have?

Hans efterlysning af at høre, hvad den selvbevidste kvinde overhovedet vil med mænd i dag, taler for sig selv. Slikskildpadde ved tydeligvis ikke selv, hvad han har at tilbyde og bidrage med, hverken som mand eller som menneske, hvilket også fuldstændig forklarer, hvorfor kvinderne ikke vil have noget af ham.

Slikskildpadde taler og føler ud fra en arkaisk model, hvor kønnene i binære sammenhænge kommer med kønsligt skarpt opdelte eksklusive bidrag, f.eks. livmoder/indtjening, hjem/ude, etc. Det morsomme er, at den virkelige verden ikke længere er så opdelelig, men at Slikskildpadde virkelig sidder med en følelse af, at han alene bidrager med sæd - og måske lidt penge! I sin fortvivlelse over, at verden er så forandret, foreslår han kreative løsninger som at give mænd mere i løn end kvinder, så de ikke er så svage og ofrede - så vi igen kan nærme os en konservativ model, hvor lillefar tjener pengene og lillemor skænker livets gave. Pyha, begge køn er fortsat nødvendige.

Lille, chokoladesøde, bange Fauli. Jeg forstår, at du er bange. Jeg forstår, at det er svært for dig at være en mand, når du ikke selv kan mærke, hvor det har værdi. Jeg forstår, at du trækker dig ind i dit skjold. Jeg forstår, at det er svært at være hård udenpå og blød indeni. For slet ikke at tale om at være pakket ind i sølvpapir. Lille offer. Jeg lover dig, at jeg virkelig, virkelig prøver at lade være med at grine.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Elisabeth Møller Jensen
Elisabeth Møller Jensen

Kære Tine Bruun
Stor tak for morgenens store læseoplevelse: Dit fantastisk svar til Søren Fauli. Morsomt, skarpt og analytisk. Jeg læser meget gerne meget mere af dig.
Mange hilsener
Elisabeth Møller Jensen

Brugerbillede for Nils Brakchi

Virkelig velskrevet nedsabling. Respekt for det.
Vil dog liiige rose Søren Fauli - han har altid stået for hudløs ærlighed omkring tabuer , pinlighed og svage sider. En sand kunstner. Han har da sat gang i debatten. Ikke mange tør det han tør. Den dér med mere løn til mænd er helt vildt fræk og langt ude. fy fy.... Men stadig - god for debatten...

Brugerbillede for Martin Rose

Utrolig velskrevet artikel;-) Ha ha..........

Jeg er dog ikke enig i en del af det der bliver skrevet, da jeg mener, at det bare fortsætter en kønskamp hvor fokus ryger væk fra de reele problemer.

Hvad jeg ikke selv er i tvivl om er, at mænd har magt på nogle områder, og kvinder på nogle andre. Så ligestilling er svært at forvente lige om hjørnet, men det er da et håb værd.

Jeg betragter ikke ligestilling som værende noget skidt, som har store konsekvenser på vores kønsroller. Jeg tror heller ikke at der vil ske en transformering af mænd og kvinder mod det androgyne, bare fordi mænd og kvinder får de samme rettigheder.

Jeg synes da også at det er rimeligt at en mand i ny og næ, godt må minde om at vi faktisk også kan være de undertrykte i nogle sammenhænge. Og så må de kvinder der er imod den altså sluge den, og tage den med oprejst pande. For hvis man ikke kan se at der er ofre på den anden side, så er det enten fordi man ikke mener der er ofre, men kun kønsroller. Eller også har man selv en så stor lidelseshistorie, at man ikke kan lade andre have ret til at tro at de selv har det hårdt, fordi de umuligt kan forestille sig hvordan man selv har det.

Jeg går ikke ind for magt udelukkende på baggrund af køn, derfor mener jeg at enhver kamp for ligestilling har sin berretigelse.

Så jeg tager faktisk hatten af for Søren Fauli; at han tør at bevæge sig ind på et område hvor det var åbenlyst, at der ville komme opstand imod ham. RESPEKT for det.

Men det er stadig en utrolig velskrevet artikel. Der ligger talent bag; et talent der skulle bruges på at ændre noget for alle:-)

Brugerbillede for Angelica Correa
Angelica Correa

Det er utroligt med denne her tendens til at mænd med et strandet kærlighedsliv nu taler for at hele kvindekønnet skal bombes tilbage til stenalderen så de selv som individer kan få oprejsning.

Søren Fauli, life is tough, ikke kun for dig men for alle - kvinder som mænd. Og det er en irrationelt famlende drøm at dit liv skulle blive bedre hvis man devaluerede andre mennesker (kvinder).

Dette er centralt:

"Hans efterlysning af at høre, hvad den selvbevidste kvinde overhovedet vil med mænd i dag, taler for sig selv."

Stop med at spørge hvad kvinderne vil have, og find i stedet ud af hvad du selv vil. Kærligheden kan kun trives når to mennesker møder hinanden dér hvor de er. Ikke ved at den ene forsøger at transformere sig selv for leve op til den anden. Held og lykke.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Som menneske og som mand vil jeg gerne protestere mod at Tine Bruun inddrager Søren Faulis rolle i en reklamefilm i den her debat eller diskussion. Det kan altså være totalt ligemeget.
Der er tale om en rolle, manden spiller....ikke andet.

Til gengæld kan jeg aldeles ikke klare Søren Faulis og andre mænds klynkeri og tuderi over at 'hvor er det synd for os, kvinderne sidder på magten, buhuu'.

I debatten mellem Fauli og Bruun på DR2 fredag aften den 7.november kl. 22.30 mente Fauli i fuldt alvor at en artikel som sagde at 'kvinder er bedre ledere end mænd' automatisk betød, at 'mænd er dårligere ledere end kvinder'.

Sådan forholder det jo ikke nødvendigvis. Mange mænd er ganske glimrende ledere, ligesom mange kvinder er (ekstremt) dårlige ledere.
Pointen er dog, at adskillige undersøgelser har vist, at firmaer, der har kvindelige ledere, har bedre resultater på bundlinjen end firmaer, der ledes af mænd.

Jeg kan heller ikke holde ud at høre på kvinders klynkeri om at mænds magtfulde netværk og broderskaber holder kvinder ude. Der findes desuden heller intet patriarkat, der holder kvinder ude, sådan som nogle feminister åbenbart stadig tror.

Til gengæld findes der en hel masse feminister, der tror, at maskulinitet udelukkende handler om det man kunne kalde 'negativ maskulinitet' dvs. mænd, der slår, mænd, der undertrykker andres udtryk mv. - og som ikke kan se at 10 eksempler om vold mod børn slet ikke er nok til at få lavet en ellers velfungerede et-årig skilmisseordning om, så kvinderne igen får børnene ved en evt. skilsmisse.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det var ikke nødvendigt at bringe ’slikskildpadden’ ind i billedet. Der er nok af andet at tage af. F.eks. at han har forsøgt med alle midler at genere sin tidligere kone, ved at henvende sig til hendes arbejdsgiver, med mærkelige krav. Han kalder det ganske vist kunst, når han ter sig helt og aldeles mærkværdigt, og ikke skyr noget for at komme i fokus. Om det så gælder hans hæmorider skal de vises frem på tv.

Men bortset fra det, så er det altså svært at tage ham alvorligt. Hvem har lyst til at være sin mands mor? Adw!

Men læs hellere selv Søren Faulis kronik:
http://politiken.dk/debat/kroniker/article589448.ece

Brugerbillede for Simon Kongshøj
Simon Kongshøj

Sundsvald,

Tak for linket. Så fik jeg endelig læst Faulis udskældte kronik. Det var godt nok sørgelig læsning.

Faulis centrale påstand lader til at være at hvis kvinder og mænd har lige løn, så er mænd blevet overflødige. Dette skulle hænge sammen med at mænd ikke kan "skabe liv" (iøvrigt er det en videnskabeligt set absurd påstand at kvinder kan "skabe liv"), og derfor er økonomien nødt til at favorisere mænd --- ellers er der jo ikke længere behov for mænd, da kvinder i så fald både kan tjene mange penge og "skabe liv".

Det vidner imidlertid om et mandesyn, der efter min mening kun er en nuance mindre usselt end de mest forbenede radikalfeministers. Er en mand virkelig ikke mere værd end de penge han kan slæbe hjem til en evt. familieøkonomi? Er samfundets behov for mænd udelukkende defineret ud fra mænds evne til at tjene penge? Det ville komme som en stor overraskelse for mange --- ikke mindst de mænd, der ikke er motiverede af pengeræset.

Hans anden påstand, at mænd har brug for kvinder til at udgøre "nøglehul til livet", kan jeg simpelthen ikke forstå.

vh Simon

PS: Nærværende artikel var ca. lige så ureflekteret hadefuld og nedladende, som Faulis kronik var klynkende og selvmedlidende. Kønspolitisk debat i det her land er sgu deprimerende læsning.

Brugerbillede for Angelica Correa
Angelica Correa

Søren Fauli skriver bl.a.:

"Den unge mand drages derimod fortsat af forundringen over det kvindelige mirakel i deres mor. Manden vil resten af sit liv lede efter kvinder, der kan matche den tryghed, som hans mor gav ham. [...] »Jeg gider sgu da ikke være hans mor!«, vrænger kvinder. Men en god kvinde skal udfylde moderens plads i manden. Hun skal vide lige præcis, hvilke gode og trygge ting hendes mand har fået af sin mor. Og så skal hun give ham dem. Samtidig med at hun viser ham sin egen tilgang til verden."

Det lyder umiskendeligt som om Søren Faulis egentlige problem er at han er en mors dreng og ikke kan/vil vænne sig til at han nu er voksen. Og det er jo egentlig ikke hans egen skyld, da der er nogen der har opdraget ham til at blive på den måde. Dog er det lidt mærkeligt at han end ikke fornemmer det patologiske i graden af sin egen moderbinding.

Jeg synes Faulis kronik lægger op til spørgsmålet hvorfor vi har så mange mors drenge, og hvad man kan gøre ved det. Det er vel ikke naturens orden at der i Danmark er 30-årige mænd der stadig bor hjemme, mens stort set alle kvinder er flyttet ud senest i 25-årsalderen.

Hvorfor er der stadig så mange forældre der opdrager deres sønner til at tage mindre ansvar for husholdningen end deres døtre? Hvorfor opdrages så mange drengebørn til forældreafhængighed i en nærmest sygelig grad? Hvad kan man gøre for at ændre dette billede?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Den ’type’ af mænd som Søren Fauli tilhører, er jeg aldrig i mit liv stødt på.

Men nu taler han jo nærmest om mænd generelt. Det må da være mindst lige så stødende for alle de mænd, som ikke har noget besvær med at ’sætte sig igennem’ og finde sit eget værd, som det er for kvinder, når de bliver beskrevet på den måde Søren Fauli gør i kronikken.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg taler om de mænd som jeg selv har kendt. Personligheder, som har været i alle afskygninger fra 'bløde' til 'stærke'. Ingen har været så ynkelige som S. Fauli.

Brugerbillede for Angelica Correa
Angelica Correa

Ja, Fauli taler om mænd generelt, han tror jo åbenbart at hans tilstand er sund og normal. Jeg tror ikke på at det er flertallet af mænd der tænker/føler som han gør, så jeg forsøger bare at stille hans diagnose.

Jeg er personlig stødt på en del (kun mænd) der langt op i 20erne stadig fik mor til at lave mad, vaske tøj og/eller gøre rent for sig - selv om de principielt var flyttet hjemmefra. Jeg frygter at det er noget der kun bliver værre med de yngre generationer. Statistikkerne taler endvidere deres eget tydelige sprog: drenge har færre pligter i hjemmet, og mænd flytter langt senere hjemmefra end kvinder. Det er muligt at jeg tager fejl, men jeg forestiller mig at der kunne være en sammenhæng mellem den sene selvstændiggørelse af visse mænd og så det behov for "mors trygge rammer" som Søren Fauli beskriver.

Det kan godt være at Fauli er et ekstremt tilfælde, men dette her med rollefordelingen i opdragelsen er jo noget der forfølger folk op igennem voksenlivet, og mig bekendt er der mange kvinder der kender problemet med at de enten skal "sætte deres mand i sving" i hjemmet eller selv affinde sig med det rene dobbeltarbejde. Også her 40 år efter 1968...

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Apropos herskerteknikker og magtfordeling:

Jeg havde engang to katte. Den ene var en stor stærk Russian Blue (Bosja), den anden var en lille feminin rød Abyssinier (Daisy). De havde en helt klar magtfordeling. Daisy bestemte i køkkenet, Bosja i soveværelset (hva’beha’r).

Da en tredje kat Burmeser, LouLou fik killinger, var de begge de mest omsorgsfulde i ’opdragelsen’ og især Bosja fulgte omhyggeligt med i den daglige vejning, og slæbte dem tilbage i kassen, hvis de vovede sig for langt væk fra deres mor – og han var ellers noget af en ’børste’, som i øvrigt lærte dem alle unoderne. Han forstod alligevel at sætte sig i respekt, på trods af sin ’bløde’ side. Det var noget af et syn at se ham ligge i sofaen med 6 killinger, selv om det egentlig var under hans værdighed, eller at se ham vaske dem, hvad enten de peb eller mjavede. Til gengæld tilgav han aldrig LouLou, at hun havde været til parring hos en fremmed kat.

Morale: Ingen. Det skulle da lige være, at også mennesker må finde deres eget ’magtpotentiale’ frem, hvis de vil respekteres af andre. Klynk virker ikke, hverken fra mænd eller kvinder.

Angelica C
Jeg er slet ikke enig i at det ser så slemt ud, og da slet ikke for de yngre mænd.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Trine Bruun: Synes Søren Fauli mangler nosser - det er hende der har et problem. Søren har mere nosser end de fleste mænd - at han tør vise sin 'bløde mave at karamel' i det offentlige rum kræver ikke så lidt 'nosser'. Hendes reaktion er derimod helt forudsigelige og deprimerende - hun hænger ham ud som en 'vatpik' - er der nogle der nævnte 'vaginafascisme'?

Brugerbillede for Bob Thorhauge

Kære Tine Bruun,

Sjældent har jeg oplevet forsmåede smålighed. Det er sørgeligt at du bruger dine overlegende evner som skribent til et sørgeligt forsøg på at lave en offentlig ydmygelse. Søren Fauli bruger humor og provokation til at anlægge et alternativt syn på en tabu belagt debat. Du kvittere med ondsindet nedgørelse, der får dig til at fremstå som en sur reje der trænger til lidt slik.

Det er en ommer, søster lystig...

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Den offentlige ydmygelse tror jeg at Søreb Fauli selv er mand for at skabe.

Men det undrer mig ikke, at kanonerne straks bliver kørt i stilling, med ord jeg ikke vil lære mit tastatur.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Jeg har ikke det mindste imod at Trine Bruun går i rette med Fauli - jeg synes blot det er symptomatisk, at mens Fauli holder sig til det principielle i sagen bliver Trine personlig og perfid - er det noget kønstypiskt? Hvorfor skal det handle om Fauli's nosser?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg fatter ikke at mænd synes det er i orden, når de bliver indlemmet i Søren Faulis opfattelse af hvordan mænd føler. Hvis han så bare havde skrevet om sig selv og sine frustrationer, uden at blande andre mænd ind i det, så talte han i det mindste for sig selv.

Jeg vil da heller ikke tages til indtægt for de allermest yderliggående feministiske kamptropper.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Sproget kan altid diskuteres. Men jeg kan da komme i tanke om en hel del sexistiske udtryk, som jævnligt bliver smurt ud over alle kvinder.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg har flere af Doris Lessings bøger (på dansk :-). Hendes bøger gjorde mange kvinder opmærksom på at de var undertrykt (for de vidste det ikke selv) men advarede mod at forsøge at vende helt op og ned på de ’faktiske forhold i jernindustrien’.

Derfor er det vel heller ikke det smarteste for mænd, at spille offerkorter i dagens Danmark, for ikke at sige ynkelighedens. Den tid er for længst forbi, for det har ikke nogen virkning.

Det er et faktum, at mænd sidder på hovedparten af al væsentlig magt overalt i samfundet, på trods af at kvinder i den grad har taget til sig, at hvis de vil noget, så må de selv skaffe sig dette ’noget’. – ”Kvalifikationer, min pige”, det er dét, det drejer sig om, og ”magt er noget man tager, ikke noget man får, fordi man er en sød pige”. De kvinder som vil ’magten’, tager den, de andre lader være.

Det kedelige er, at på den private bane, har (nogle) mænd ikke i samme grad forstået at følge med tiden. Men jeg er dødtræt af at høre om, at mænd bliver tilsidesat - på samme måde som jeg var dødtræt at høre om kvinder der klynkede før i tiden.

Hvis jeg må referere til ’LouLou’, så var hun, efter at det værste var overstået, godt træt. Og hun var mere end glad for at ’Bosja’ teede sig, som om han var ’den stolte far’. D.v.s. at enhver hankat, som var bare nogenlunde venlig, og ikke undslog sig fra at tage del i yngelplejen, kunne bruges.

Jeg vil jo sige, at det er vigtigt at vælge sin partner med omhu, men har man valgt forkert i første omgang, så må man tage konsekvensen. Hvis en mand i første omgang har valgt en kvinde han ikke (også) kan snakke med, så må han vælge om – og det samme gælder modsat. I mange år var det jo manden, som fandt en yngre model, for at stive sit ego af, med undskyldninger om ’den sure kælling derhjemme’, der ikke ’gad’.

Men, SOLIDARITET hjælper, og også det ældgamle skuespil. Ingen M/K kan i dag slippe af sted med ikke at deltage, både til husholdningens indtægt og til yngelplejen. Den private magtfordeling må de selv ligge og rode med. Jeg vil gerne være fri for at høre om den, i hvert fald i Søren Faulis udgave.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Hunkatte i løbetid får lyster, og byder sig til for enhver - lidt ligesom en kvinde der er 'skruk', eller som ser sidste udkald nærme sig ;-). Sådan er naturen så forunderlig.

Bosja var muligvis en zoologisk mærkværdighed. Men han var også 'ordnet', hvilket ikke afholdt ham fra at gøre krav på hvad der var hans. Én gang hankat altid hankat!

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Hvilket får mig til at associere til en historie, som jeg hørte fra en engelsk bekendt:

En prinsesse havde en smuk hankat. Den var en fryd for øjet – smuk, blød, muskuløs, stærk, frygtløs – ja alt hvad man kunne ønske sig.

Prinsessen skulle giftes, men kunne ikke finde én, som hun havde lyst til at dele livet med.

En dag sad hun og snakkede med sin dejlige hankat, og sagde: ”Jeg ville ønske at jeg kunne få mig en mand som dig og med dine kvaliteter. Faktisk ville jeg ønske, at du var dén mand”.

En ønskefe kom forbi, og på prinsessens bønner opfyldte hun hendes ønsker.

Straks stod der en smukkeste mand i slottet. De blev gift. Og så sagde prinsessen: ”Hvor er jeg lykkelig. Vi får de smukkeste børn”. Men prinsen svarede: ”Desværre, du fik mig jo ’ordnet’ for længe siden”.

Morale: Man skal passe på hvad man ønsker sig.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff

"Hvilket får mig til at associere til en historie, som jeg hørte fra en engelsk bekendt:

En prinsesse havde en smuk hankat. Den var en fryd for øjet – smuk, blød, muskuløs, stærk, frygtløs – ja alt hvad man kunne ønske sig.

Prinsessen skulle giftes, men kunne ikke finde én, som hun havde lyst til at dele livet med.

En dag sad hun og snakkede med sin dejlige hankat, og sagde: ”Jeg ville ønske at jeg kunne få mig en mand som dig og med dine kvaliteter. Faktisk ville jeg ønske, at du var dén mand”.

En ønskefe kom forbi, og på prinsessens bønner opfyldte hun hendes ønsker.

Straks stod der en smukkeste mand i slottet. De blev gift. Og så sagde prinsessen: ”Hvor er jeg lykkelig. Vi får de smukkeste børn”. Men prinsen svarede: ”Desværre, du fik mig jo ’ordnet’ for længe siden”.

Morale: Man skal passe på hvad man ønsker sig."

Jwg læser den her lille lignelse som et eksempel på mænds og kvinders fælles kastraktionsangst. Mænd er bange for at feminister skal kastrere dem og kvinder er bange for at mænd skal blive for kastrerede, så der ikke mere er noget liv i den gamle. Det er lidt ligesom at miste den tissemand de aldrig har haft. Det er sikkert derfor nogle kvinder ender med at blive så moderlige, undtagen Tine Bruun naturligvis.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

”Det er lidt ligesom at miste den tissemand de aldrig har haft”.

Og for Søren Fauli-typer er det lidt ligesom at miste den evne til at ’give liv’ som de aldrig har haft.

Helt ærligt venner: - Hvad skal vores fælles liv dreje sig om i fremtiden? Er det ikke et fælles projekt, hvor der skal både en mand og en kvinde til at ’give liv’? Og er det ikke et fælles projekt at finde sammen, om både den opgave og hvad der deraf følger?

Hold da lige op!

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Hvis jeg skal være lidt grov, så mener jeg at Søren Fauli ’ordner’ sig selv. Hvilken kvinde har lyst til at hoppe på dén? (I overført betydning). Med hans kronik har han i den grad ’ordnet’ sig selv. Var det det han ville?

Jeg har virkelig svært ved at se det humoristiske. Men jeg kan da godt have ondt af Søren Fauli, for han har det vist ikke nemt, hverken med sig selv eller med sin tidligere kone. Men hvorfor skal alle andre M/K’ere blandes ind i hans private affære og elendighed? – Mon ikke han snart siger, at ’det var bare for sjov’? (Jfr. hans problemer med bagdelen) Eller er han masochist? Spørgsmålet står åbent for andre end måbende ikke-eksperter som mig.

Hvis jeg skal være virkelig grov, så kan jeg jo låne en overskrift fra dagens Information: ”Den stupide målemani”. Det har ganske vist ikke noget med sagen at gøre – og så alligevel.

Hvorfor er det så afgørende for (nogle) mænd at hævde deres autoritet overfor kvinder, ved hjælp af en magt, som de ikke har (mere)? Hvad med at finde nye veje?

En hankat hævder sin autoritet med alle midler. Men befinder vi os i dyreriget?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Rolf Rasmussen, jeg gider ikke lege med dig.

Kunne du ikke bare sige lige ud hvad du mener? - I stedet for at spilde vores tid, ved at sende os ud på en kryptisk rejse, med links til både interessante klip og kommentarer, som er yderst vedkommende, for nærnæst at linke til noget, som nærmest kan opfattes som perverse fantasier, eller noget der helt ude i skoven, der ifølge min opfattelse er aldeles uvelkomne.

Brugerbillede for Peter Olsen

Grunden til at Fauli skal trynes af div bornholmske øko-feministiske beton-lebber er naturligvis at han
har ret : I stedet for at forholde sig til hvad manden SIGER skal vi høre på alt jeres pludren om katte, prinsesser og hvad ved jeg .. For ikke at tale om hans nosser og hvordan han har "ordnet sig selv" ..
Vor HERRE bevares..

Det forholder sig nøjagtigt som beskrevet her, uanset hvad ovarie-fascisterne SIGER i fuld offentlighed.
"Men jeg er bange for, at kvinderne mister interessen og respekten for de mænd, der føjer sig.
Hvis en mand annekterer de kvindelige værdier, bliver han uattraktiv."

Brugerbillede for Cecilie Vo

Jeg er dødtræt af de triste påstande om at kvinder ikke længere har brug for mænd og derfor bare bruger dem og smider dem væk når de har fået hvad de ønsker - hvilket ifølge Fauli et passende antal børn. Hvad med at prøve at tænkt på kvinder som mennesker, i stedet for som en slags (for mænd) fremmede, beregnende skabninger hvis inderste essens er egoisme og selvtilstrækkelighed?

Selvom Fauli hævder at han elsker kvinder, beundrer dem og hvad ved jeg, så klinger det mere af et indgroet kvindehad når han påstår ting som ovenstående. Hvis kvinder føler sig godt tilpas med deres mandlige partner, så forlader de ham formodentlig ikke. Men hvis de ikke gør, så forlader de ham med stor sandsynlighed. Det samme gør sig gældende for mænd.

Det at det muligvis snart bliver muligt for kvinder at blive gravide uden tilstedeværelsen af sæd betyder ikke at mænd bliver ligegyldige som livspartnere for den heteroseksuelle del af den kvindelige befolkning. I alle de år hvor mændene havde magten (og i de lande hvor de stadig har det) og endda havde ejendomsretten over børnene, så smed de heller ikke automatisk kvinderne ud når de havde fået det ønskede antal arvinger, vel? Hvad fanden er Fauli så bange for, og hvorfor har han så lave tanker om kvinder og deres integritet?

Jeg kan simpelthen ikke tage hans synspunkter seriøst og jeg bliver dybt nedslået hvis jeg en dag i den almene debat skulle støde på hans argument for at kvinder skal have lavere løn end mænd. Det er simpelthen så fejlbehæftet argumentatorisk - og derudover bare rendyrket grotesk.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Som mand mener jeg bestemt ikke Fauli har ret.
Som mand mener jeg bestemt (heller) ikke at Trine Bruun eller Nanna Gersoc har ret.

Grundlæggende er jeg som person, mand og menneske træt af folk, der klynker over deres tilværelse, inkl. mig selv nogen gange ;) Det ændrer bestemt ikke ved, at jeg er træt af Faulis klynken over, at 'alt er kvindernes skyld' og hans fej-tolkninger af 'avis-overskrifter'. Jeg er bestemt også træt af visse feministers til stædighed og stadighed insisteren på, at der skulle findes et særligt mandebroderskab, som lukker kvinder ude fra magten i det her samfund.

Min holdning er ganske simpelt den, at hvis man vil magten, så må man squ selv tage. Der kommer ingen og redder - hverken ens far eller mor. Jeg er med på, at der kan være strukturelle forhindringer eller mentale forhindringer for at kvinder (eller mænd) får del i magten bl.a. noget omkring tvungen barselsorlov (manglende) til fædre og den slags ting. Eller at kvinderne går kl. 16.00 fordi de skal hente børn hvorefter de mandlige chefer uddeler alle de spændende opgaver til de tilbageværende mænd.

Som mand forstår jeg ganske enkelt ikke hvad Fauli mener med udtrykket, at 'kvinden er et nøglehul til livet'. Medmindre han da mener det samme som vis parterapeut ---- at mænd kun er interesseret i een ting: Og det er at få den (en vis legemsdel) op i varmen. Nu kunne jeg så hævde at kvinder udelukkende var interesserede at få mandens tunge eller den omtalte legemsdel et vist sted, men det kunne jeg aldrig drømme. Jeg er nemlig godt opdraget - og ved at den slags ting, også kaldet 'det' - ja, det taler man ikke om blandt pæne mennesker.

Jeg kunne dog godt have en idé om at der bag Faulis udtalelse om at kvinden er et nøglehul til livet, ligger den antagelse, at kvinden kan skabe liv; det kan manden ikke. Han kan kun skabe død og ødelæggelse eller noget der tilnærmelsesvist ligner en imitation, en simili, af det liv, kvinden er i stand til at skabe gennem det at kvinden er i stand til at føde børn.

Sådan som jeg umiddelbart opfatter det er jo en tilbagevenden til 1970ernes accentuering af det kvindelige som det positive og det maskuline som det negative. Uden at indse, at det feminine også har en negativ side og det maskuline også har en positiv side som. bl.a. er legende, lysende og målrettet. (og når jeg taler om feminint og maskulint er det altså de rene arketype-begreber jeg taler om - ikke om hvordan det er i hvert enkelt menneske...)

Mht. ønsket om at bevise at kvinden (som begreb går jeg ud fra?) er lige så god som manden til f.eks. at være læge, buschauffør eller skyde med bue og pil eller være blikkenslager eller rømrer forstår jeg slet ikke Faulis pointe. Medmindre den da er, at kvinderne, netop fordi er kvinder, er særligt genetisk disponerede for at kunne yde omsorg for mand, hus og barn. Jeg ved det ikke - og selv hvis jeg vidste det, ville jeg være rygende uenig med Fauli i denne pointe.

Faktisk er jeg så gammel, at jeg kan huske 1970ernes kongstanke som netop var at lave unixsex og kvænd og minder (sjovt ordvalg - forresten) . Hovedpointen var at gøre ens og at der ikke var nogen forskel på mænd og kvinder andet end at manden kunne tisse med sin tissemand som Vesterbro Ungdomsgaard sang (og som var ved at give min mor et mindre hjerteslag - det skete dog heldigvis ikke...).

Jeg tror at Fauli mentalt stadig befinder sig et sted i 1970erne og ikke har indset, at resten af samfundet har bevæget sig frem til 2008, ikke 1978.
Og er enige om at der en vis forskel på mænd og kvinder. Og at noget skyldes opvæksten, noget andet det genetisk-bioloiske. Og at det bestemt ej længere handler om at gøre ens, men at stille alle lige. Det er det lige-stilling handler om. Equal, but the same, vil man kunne sige på engelsk. Vi taler altså ikke om enshed, men om equality (ligestilling).

For mig betyder det at kvinder også kan være læger, tømrere, blikkenslagere, malere bil-mekanikere og ansat i andre traditionelle mandefag, mens mænd f.eks. kan være pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker,
frisører og ansat i andre traditionelle kvindefag.
Uden at mænd af den grund skal kaldes for bøsser eller kvinder kaldes for lesbiske - fordi de går imod de herskende køns-stereotypier; forventninger til, hvordan mænd og kvinder bør opføre sig i et borgerligt-kapitalistisk samfund bryder de med.

Ang. ligestilling i dag er jeg enig med Tine Bruun, at det handler om at på lige vilkår at kunne folde
"de menneskelige forskelligheder."

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Karsten Aaen

Det er godt at se, at en mand kan reflektere over dette emne.

Du har ret i, at det efterhånden er blevet sådan (også) for kvinder at:

’hvis man vil magten, så må man sgu selv tage’

Og det er et kulturelt fremskridt at kvinder har opdaget det.

Du har derimod ikke ret i at de mandlige chefer uddeler alle de spændende opgaver til de tilbageværende mænd. Det er helt ’out’. Cheferne ved godt i dag, at hvis de vil holde på en dygtig mand, så må de afholde møder m.v. inden kl. 16. for den gode mandlige medarbejder skal hente børn i institutionen. Han har nemlig en kone som også har en planner, og nogle ting som hun har aftale om med sin arbejdsgiver.

De mere almindelige m/k’er uden magtambitioner, får også fordelt opgaverne, så det ’kører’.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Måske skal vi til at lytte til en gammel professor fra Århus, Jens Haugaard, som i en artikel her på siden udtaler, at 'kærlighed er den drift, der har meget lidt med sex at gøre'. Et sted Haugaard, at
"Kønsdriften (sex) er der, og den er kun interesseret i, at bestemte slægter lever videre."
Eller for at udmale det endnu mere: sex har vi for at føre arten videre...med kærligheden er det helt anderledes...

Her er et link:
http://signon.stofanet.dk/signon.php

Grunden til at jeg kommer til at tænke på hvad Haugaard siger om kærlighed og sex er det som Cecilie V. skrev om Faulis (formodede) holdninger til kvinder. Nu ved jeg ikke om han rent faktisk har de her holdninger, det fremgår nemlig ikke rigtigt af hans Kronik i Politiken. Det interessante er dog, for mig at se, at Fauli blander kærlighed og sex sammen. En forelskelse eller fascination om I vil varer fra 6-9 måneder til 12-18 måneder, højst 2 år.

Mange kvinder forlader desuden manden efter 4-6 års forhold, officielt fordi han, manden, ikke hjælper nok til derhjemme. Uofficielt kan evolutions-psykologerne faktisk have ret her: Kvinden bruger een mand til at få børn med, og en anden mand til at blive gammel med. Alt dette sker selvfølgelig ikke bevidst, snarere på et dybt ubevidst plan.

Når jeg skriver kan, er det fordi jeg selv synes det lyder lettere tåbeligt. Ikke desto mindre viser statistikkerne deres tydelige tal: Flere par bliver skilt eller går fra hinanden efter 4 års forhold. Grunden skulle være, at efter 4 år har barnet vokset sig så stort, at det kan klare sig selv - hævder
evolutions-psykologerne.

Og uanset om det er sandt eller ej, eller at Faulis kæreste har forladt ham, fordi hun har fået de bærn hun skulle have med ham, så er spørgsmålet, hvad han så vil gøre ved det? Han har valgt at spille offer - og det er der i hvert fald ingen kvinder, der falder for. Hvad med at få et godt liv liv selv først - og så gå målrettet ud i verden - og søge efter det - du gerne vil have. Dette sagt til alle mænd - og kvinder.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg tror snart jeg har brug for nogle statistikker, som viser hvor mange procent af kvinder/mænd, som bliver hos den valgte ægtefælle eller partner til døden skiller dem ad.

Der kan sikkert ikke laves statistikker på, hvor mange der gør det af pligt/lyst/vane o.s.v. men den ene statistik kan vel være lige så god som den anden, eller hvad?

Brugerbillede for Jens-Peter Hansen
Jens-Peter Hansen

Som reklamemand spiller Søren Fauli jo på klicheer. Og i hans reklamer for dit og dat fungerer metoden jo da udmærket. Det gør den så ikke rigtig i debatter. Her skal der tanker til og de skal gerne være nye. Og den slags er så ikke lige Sørens sag, som man kan se.

Brugerbillede for Jens-Peter Hansen
Jens-Peter Hansen

Kære Rolf Rasmussen!

Undertegnede er jo jurist. Ja, ikke så meget jurist at det gør noget. Men alligevel. Og måtte jeg da henstille til dig, at du undlader at benytte juristens foretrukne metode: at skrive af. Og måtte jeg vel nok.

Brugerbillede for Cecilie Vo

@ Karsten Aaen

Jeg har netop trævlet Faulis kronik igennem (som kan findes her: http://politiken.dk/debat/kroniker/article589448.ece) for at finde ud af, om der var belæg for det jeg skrev.

Det er der vist kun hvis man læser indenad, selvom det er sandsynligt at jeg har formuleringen om antallet af børn fra et af de interviews der er lavet med i ham i forbindelse med hans udstilling.

Fauli skriver i kronikken: "Hvis kvinden er helt uafhængig af manden, økonomisk og socialt, er manden reduceret til et forplantningsorgan, som hun kan afskaffe, når hun efter fødsel og bleskift gerne vil centrere virkeligheden omkring sin egen selvrealisation."

Her (som andre steder i kronikken) antyder Fauli at kvinder ser mænd som et blot forplantningsorgan de kan afskaffe når de hår fået børn, er færdige med bleskift og derefter gerne vil koncentrere sig om sin egen selvrealisation.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kræver en vis mistillid til kvinder at tænke sådan. Kvinder vil befrugtes og i en periode har de brug for en med-børnepasser og når afkommet er stort nok, forlader kvinder faderen til deres barn/børnepasseren og fiser ud i verden for at pleje egne interesser. Som om den tidligere partner ingenting betyder eller betød ud over et tilstrækkeligt kvantum sæd. Det synes jeg siger noget om Faulis syn på kvinder og det siger noget om, at det er et negativt syn på kvinder. Det lyder nærmest som om Fauli ikke tror/mener at kvinder elsker på samme måde som mænd og at de bestemt ikke elsker mænd.

Og nu synes jeg generelt at det er helt til rotterne at tale om mænd og kvinder som ensartede grupper, men det vi trods alt alle har til fælles er det at vi er mennesker - det forhold transcenderer vel de træk ved vores kroppe der placerer os i en kønskategori? Og fælles for (ikke-pskykopatiske) mennesker er vel at vi kan elske hinanden og føle empati og derudover at vi er et flokdyr med behov for nærværet af andre menneskelige væsener, tryghed og kontakt. Skulle kvinder miste interessen for den særlige kontakt man trods alt har til en person man elsker og er i parforhold med, bare fordi de ikke længere har brug for manden til forplantning?

Men nok om det. Jeg tvivler på at kvinder nu om stunder vælger deres mandlige partnere på baggrund af deres økonomiske formåen mere end på baggrund af andre faktorer. Så som fællesskabsfølelse, erotisk tiltrækning osv. Det kan være at kvinder en gang søgte efter mænd med penge, fordi det giver status. Men så har der også været de lange perioder i historien hvor kvinder overhovedet ikke selv kunne vælge, eller hvor klassesamfundet var så stærkt, at de skulle være født ind i en bestemt klasse for overhovedet at have MULIGHEDEN for at vælge en mand med penge.
Derfor giver det heller ikke mening at tale om dette som et slags kvindeligt eksistentiale, som jeg synes Fauli gør det. Kvinder i dag (særligt kvinder i de skandinaviske lande) har heldigvis mulighed for at forsørge sig selv og det giver dem naturligvis friheden til at vælge den partner de har det bedst med, samtidig med at de alt andet lige også har muligheden for at forlade ham igen, hvis noget går galt. Derfor betyder økonomien gudskelov mindre og kemien mere.