Læsetid: 1 min.

Michelle Obama til angreb på Oprah

Talkshowdronningen Oprah Winfrey har taget en pæn del af æren for Barack Obamas valgsejr. Det falder ikke i god jord hos den kommende præsidentfrue
Talkshowdronningen Oprah Winfrey har taget en pæn del af æren for Barack Obamas valgsejr. Det falder ikke i god jord hos den kommende præsidentfrue
Kultur
25. november 2008

De amerikanske sladderblade fortæller, at der er udbrudt en kold krig på familien Obamas vej til Det Hvide Hus. Michelle Obama er ifølge The Globe "rasende" på den ukronede dronning af de amerikanske talkshows, Oprah Winfrey, over, at Oprah løber rundt ude i byen og tager en stor del af æren for hr. Obamas sejr ved præsidentvalget.

Oprah var meget tidligt ude og promovere Obama og gav sin højlydte støtte og en bunke penge til hans kampagne. Hun har heller ikke lagt skjul på sin glæde over valgresultatet; på sit talkshow dagen efter valget mødte hun op i en T-shirt med budskabet "Håbet vandt" og sagde til sine fans, at hun ville have udsendt showet fra en hospitalsseng, hvis Obama ikke havde vundet.

Hun har også følge insiderkilder allerede udvalgt den kjole, hun planlægger at møde op i ved den store indsættelsesfest til januar, hvor hun i øvrigt har tilbudt sig som medarrangør.

"Men der er kun plads til en førstedame i Det Hvide Hus. Og det er ikke Oprah, så hun kan godt stikke piben ind," citerer The Globe Michelle for at have sagt til venner.

Imens har også mere seriøse kilder beskæftiget sig med Oprah Winfreys mulige rolle i Obamas nye administration. Således skriver det normalt yderst besindige og pålidelige Financial Times i London, at Oprah er på tale som ny amerikansk ambassadør i den britiske hovedstad. Mon dog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her