Læsetid: 4 min.

Når boblen brister

Hjælp - det er uhyggeligt at blive forvekslet med en heteroseksuel; og hvad sker der med Transland? Er det en koloni i Heteroland, eller en forstad til Homoland? Eller, eller, eller f-f-f-f-findes det måske slet ikke?
Kultur
14. november 2008
Inde i boblen kan det være lige meget hvad andre tænker eller tror om en. Der kan man bare være sig selv og glad og mene, at alting er i orden, og at de fleste mennesker i bund og grund er søde og rare og åbne for forskellige måder at leve på.

Inde i boblen kan det være lige meget hvad andre tænker eller tror om en. Der kan man bare være sig selv og glad og mene, at alting er i orden, og at de fleste mennesker i bund og grund er søde og rare og åbne for forskellige måder at leve på.

Hvis man lukker øjnene og forsvinder ind i en bobbel er himlen blå og solen skinner, måske sner det endda, måske er det morgen og ingen har nået at lave fodspor. Bilerne ligner små bakker og hele København er blevet forvandlet til et velkuperet landskab.

Bobler er dejlige, bobler er et filter, bobler hjælper, bobler gør, at det hele måske alligevel ikke føles så sygt. Eller hvad? Måske er det bare en parodisk fantasi, måske er himlen i virkeligheden grå og det sner, men sneen bliver til brun pløre og der ligger kæmpestore hundelorte over det hele, måske kommer der én rundt om hjørnet og råber svin!

Samtidig er bobler bind for øjnene, mildt ignoranteri, etc. men de er altså nødvendige for, at kunne fungere nogenlunde i Heteroland.

En helt almindelig dreng

Inde i boblen kan det være lige meget hvad andre tænker eller tror om en. Der kan man bare være sig selv og glad og mene, at alting er i orden, og at de fleste mennesker i bund og grund er søde og rare og åbne for forskellige måder at leve på.

For eksempel kender jeg en Transfyr der hedder Asker, okay afsløret, det er bare nemmere at skrive ud fra egne erfaringer.

Nå men, jeg er stort set aldrig er blevet generet på gaden, fordi folk for det meste bare tror jeg er en helt almindelig dreng eller noget lignende. Det burde vel føles rart at kunne gå rundt og være forelsket i en eller anden, og holde vedkommende i hånden, uden at blive generet, men i virkeligheden er det et tydeligt bevis på bobleignoranteri; for hvis det kun er sådan, fordi jeg måske, passerer som noget andet end det jeg er, så er det jo ikke særlig rart. Så er det bare ligesom at blive spist af majoriteten, gnasket godt og grundigt igennem, være helt usynlig og blive trampet ned i et klaustrofobisk heterofad; eller måske nærmere: En miniatureudgave af en urneagtig krukke med låg... Puha mine lunger skrumpede lige, hvor er min snorkel, jeg drukner, jeg dør, jeg skal lige ind i boblen igen. Ahh, i boblen er der dejligt, nu er det forår, fuglene synger, græsset er grønt.

Jeg sprang ud som Transkønnet og holdt op med at skære tænder, som ellers er noget jeg har gjort hele mit liv. Jeg har filet mængder af bideskinner papirstynde, og holdt folk vågne om natten, fordi det lød som om jeg bed i en radiator.

Nu er jeg flyttet ind i Transland, en koloni i heteroland -eller måske er det snarere en forstad til homoland? Hvis det da overhovedet er andet end et ingenmandsland?

Heterosølet

Hvad er så problemet? Tjah, problemet? Problemer, problemer. Problemet er vel ikke så meget anderledes end det hele tiden har været; altså ikke så meget anderledes, end det var, da jeg levede som lesbisk. Der blev jeg heller ikke generet særlig meget, nok fordi jeg så ud på samme måde som nu. Og det er jo heller ikke fordi jeg gerne vil generes, det vil jeg ikke, men jeg vil heller ikke undgå at blive generet af de forkerte årsager; så føles det bare skabsagtigt på en mærkelig omvendt måde.

For eksempel ville situationen være helt anderledes hvis nogle forelskede lesbiske, der enten er eller ligner kvinder, går med hinanden i hånden en lørdag aften. Sandsynligvis vil der både være nogen der råber "lede lebber!" og nogen, der spørger om de må komme med dem hjem, og vise dem hvad kærlighed er. (Tror nok, de mener det der med penis ind og ud af vagina)? Det er jo nogle temmelig ubehagelige kommentarer og 'tilbud' at få, men deres position som lesbiske er tydelig, og det er det, der er mit problem, at jeg ikke er tydelig, og derfor bliver forvekslet, og folk kan tro, at jeg er heteroseksuel. Plus dem jeg vælger at holde i hånden på gaden (hvis de altså ligner kvinder), risikerer at blive trukket med ned i heterosølet, og det er jo heller ikke særlig rart. Plus hvad nu hvis de slet ikke vil holde mig i hånden, af samme grund...

Så det er altså et problem.

Men jeg tror ikke, der er noget at gøre ved det, eller jeg kunne selvfølgelig gå rundt med et skilt, men det har jeg altså ikke lyst til.

Hm - himlen er blå igen, fuglene synger dejlige sange, livet er vidunderligt og verden fungerer optimalt. Jeg spadserer glad afsted med mit boblehoved og min madkurv, for det er selvfølgelig sommer og jeg skal på skovtur.

Asker Fabrin er uddannet fra forfatterskolen i 2001 under navnet Astrid Fabrin

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her