Læsetid: 2 min.

Den ny parisiske snob

Samtidig med at der i Frankrig er udkommet en bog om snobbismens historie, tegner konturerne af den ny tids snob sig. Eftersom det værste, man kan være i Danmark, er snob, iler bagsideskribenten hermed med de fælder, man skal undgå
Samtidig med at der i Frankrig er udkommet en bog om snobbismens historie, tegner konturerne af den ny tids snob sig. Eftersom det værste, man kan være i Danmark, er snob, iler bagsideskribenten hermed med de fælder, man skal undgå
22. november 2008

PARIS: Franskmænd er snobbede, og de allerværste er pariserne.

Det er blot et af de symptomer, et folk kan lide af, når de har kappet hovedet af deres konge. For snob er en forkortelse for sine nobilis - at gøre som de adelige - og slap de af med kongen, slap de altså ikke af med snobberiet.

Juraprofessor Frédéric Rouvillois har netop udgivet en snobbismens historie, og ifølge ham er snobben et væsen, "der er lettere foragtende, som søger at undslippe sin egen klasse ved at hæve sig højere op i en anden social klasse, som vedkommende ikke tilhører, men vurderer som bedre".

Og mens snobberi således i lange tider har gået ud på udelukkende at rejse med Vuitton-kuffert, kun at indtage te eller sennep fra Fauchon og at bo i Neuilly eller i det 7. arrondissement, alt sammen noget, man sagtens kan undgå, er det straks mere tricky at undgå den nye snobbisme.

Ifølge dagbladet Le Figaro, som har pudset et hold af medarbejdere på sagen, går snobbismen i vore dage ud på følgende:

Snobben er solidarisk, melder sig ind i alle slags foreninger til forsvar for sit kvarter, støtter det lokale bibliotek og er frivillig hjælper til uddeling af suppe til hjemløse.

Men snobben er nærig, når der købes ind. Det sidste nye hit er at købe ind i grupper, teambuying som det hedder, også på fransk.

Brunch er ikke længere snobbet, nu skal man slunche, en kæmpemæssig eftermiddagsmad ved 17-tiden om søndagen, hvor alle samles med økologiske kager eller jordskokketærter (franskmændene har først lige genopdaget jordskokken), gerne skyllet ned med Champagne - det sidste skulle man kunne undgå - alt sammen for ikke at spilde hele dagen.

Betonhonning

Det økologiske fylder meget i det nye snobberi, men her har snobben fundet nicher, man ikke lige skvatter i med det første. En af dem er klosterøkologi, hjemmelavet blommemarmelade tilberedt af nonner og munke. Kan det være renere?

Et næsten eksotisk element er honning. Den skal ikke være fra landet, for bierne derude er groggy af pesticider, så snobberne køber udelukkende......betonhonning. Især de bier, der summer rundt mellem højhusene i slumforstæderne i 93., er efterspurgt.

Det er også snobbet at have en slags arbejdstøj på. Overalls og ternede skjorter er en del af garderoben. Det kan undertegnede konstatere lige her i mit eget kvarter, som indtil for ganske nylig var fuldkommen fredet for snobberi. Men nu nærmer de sig. Det er nemlig blevet top-målet af snobberi at lægge en restaurant i det 18. arrondissement eller indtage sin kaffe på Avenue Trudaine i det 9.- et stenkast fra afrikanske restauranter og frisører og arabiske basarer. Og også en hel del drugdealere.

Den slags gør snobben ikke længere. Det er hverken snobbet med kokain eller lykkepiller, snobben er clean - lige bortset fra at ryge. Det er ikke en lov, der skal sætte grænser for friheden.

Således går vejen mod sine nobilis. Læserne er hermed advaret om, at det risikerer at indfinde sig på deres enemærker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu