Læsetid: 6 min.

Oplysningstid 2.0

Brugerne kan skrive med, når Gyldendal til februar lægger nationalencyklopædien gratis ud på nettet. Forbilledet er Wikipedia, men Gyldendal forbeholder sig redigeringsretten. Vi er på vej ind i en ny form for oplysningstid, mener medieforsker. Kritikere hæfter sig ved, at forlaget vil tjene penge på gratis arbejdskraft
Brugerne kan skrive med, når Gyldendal til februar lægger nationalencyklopædien gratis ud på nettet. Forbilledet er Wikipedia, men Gyldendal forbeholder sig redigeringsretten. Vi er på vej ind i en ny form for oplysningstid, mener medieforsker
20. november 2008

Slår man op på Wikipedia, kan man godt finde Den Store Danske Encyklopædi. Men slår man op i sin dyrt indkøbte encyklopædi, finder man ingen Wikipedia. Ligesom man heller ikke finder nogen Obama, iPhone eller russisk invasion af Georgien.

Men det skal der nu laves om på. Med en historisk stor satsning har Gyldendal taget kampen op mod internetgiganten Wikipedia, der konstant bliver opdateret med nye opslag. Til februar 2009 lægger forlaget Den Store Danske Encyklopædi ud på internettet til fri afbenyttelse i et format, der tillader brugerne at opdatere leksikonet løbende.

Den Store Danske, som forlaget kalder den nye encyklopædi, er finansieret af annoncekroner, og intentionen er at udbrede nationalleksikonet til den brede befolkning. Hidtil har man solgt godt 35.000 eksemplarer af bogudgaven samt et beskedent antal DVD-versioner og abonnementer til den betalingsudgave, forlaget allerede har liggende på nettet.

Stort skridt

Lars Boesgaard, der er faktadirektør på Gyldendal og en af de drivende kræfter bag Den Store Danske, understreger, at det er et meget stort skridt, man nu er ved at tage i forsøget på af udbrede nationalleksikonet til den brede befolkning.

"Siden 1770 har vi drevet forlag på en bestemt måde. Men nu bliver vi nødt til at se i øjnene, at vi må til at agere på den måde, man agerer ude på nettet. Hidtil har forlagene været meget optagede af at beskytte deres ting. Det vil vi stadig gøre med sådan noget som vores røde ordbøger, som også er tilgængelige på nettet. Men når det gælder leksikonet, har vi en meget beskeden omsætning på vores digitale netudgave, som man kan abonnere på. Og hvis det værk nogensinde skal få et liv ude på nettet, er vi nødt til at fjerne hegnet omkring det," siger Lars Boesgaard.

Faktadirektøren er bekendt med de kritiske røster fra folk, der har investeret knap 20.000 kr. i bogudgaven og nu kan se værket blive gjort gratis tilgængeligt. Oprindeligt lovede Gyldendal abonnenterne på encyklopædien, at værket aldrig ville udkomme i en billigere bogudgave. Og det løfte er ikke brudt med lanceringen af den nye gratis netversion, mener Lars Boesgaard, der dog godt kan forstå, hvis folk ærgrer sig.

"Men det er jo stadigvæk et lækkert bogværk. Og det er vigtigt at sige, at Gyldendal har overholdt alle de løfter, der er blevet givet," siger han.

Frivillige eksperter

Gyldendals vision med Den Store Danske er at lave en hybrid mellem det traditionelle leksikon og brugergenererede opslagsværker som Wikipedia. På den ene side skal brugerne kunne skrive nye artikler og redigere eller kommentere allerede eksisterende artikler, ligesom de skal kunne uploade billeder, musik og video. Men på den anden side vil Gyldendal nedsætte en redaktion, der i samarbejde med en række frivillige eksperter skal vurdere de artikler, brugerne skriver.

"Vi kan jo se, hvor visionære Wikipedia-folkene har været, idet de faktisk har inviteret brugerne til at være med til at udvikle værket. Det er vi ret imponerede over. Men vi mener også, det kunne være sjovt at kombinere den nye verden med den gamle. Derfor følger vi den gode forlagstradition for at tjekke, at informationerne og formidlingen er i orden. Og det kombinerer vi så med det brugergenererede indhold, der betyder, at man som ganske almindelig dansker kan blive medforfatter til Den Store Danske Encyklopædi" forklarer Lars Boesgaard. Han understreger, at de artikler, der er blevet vejet og fundet for lette, og dem, der endnu ikke er blevet vurderet, også vil være tilgængelige. De vil blot fremstå som ikke-verificerede, hvilket signalerer, at man som læser skal vurdere indholdet kritisk.

Ny tidsalder

Professor Kirsten Drotner, medieforsker ved Syddansk Universitet, mener, at det nye brugerinddragende nationalleksikon er udtryk for, at vi er trådt ind i en ny digital tidsalder. Oplysningstid 2.0 kalder hun den.

"1700-tallets encyklopædister havde en tro på, at de lå inde med den rette information, som bare skulle udbredes. Udfordringen var i en vis forstand distributionen. Men i dag er udfordringen i høj grad også produktionen. Det er ikke svært at få information, men det er svært at få sikker viden," siger Kirsten Drotner, der derfor mener, det er positivt, at Gyldendal vil nedsætte en faglig redaktion, der kan vurdere bidragydernes artikler.

Omvendt er det en fordel, at almindelige mennesker får lov at skrive med på encyklopædien, synes medieforskeren. I den moderne verden er det nemlig ikke længere lige så nemt at finde ud af, hvem der er autoriteter, som det var engang. Det er ikke nødvendigvis universitetsprofessoren, der har mest forstand på computerspil og tegneserier.

Desuden betyder bruger-inddragelsen, at folk via deres bidrag selv er med til at afgøre, hvad der er relevant at vide:

"I gamle dage kunne encyklopædisterne sige: Vi har samlet de her 20 bøger, og så er det bare det, man skal vide. Men i dag er det ikke på forhånd klart, hvad der er relevant viden. Og derfor har brugerinddragelsen jo et vist demokratisk sigte. Folk skal selv være med til at tilkendegive, hvad det er, de kan bruge, hvad det er for nogle artikler, der skal være i et opslagsværk," lyder det fra Kirsten Drotner.

Gratis arbejdskraft

Videnskabsjournalisten Henrik Føhns, der til daglig bestyrer Harddisken på P1, er også positiv over for lanceringen af en brugerinddragende dansk encyklopædi på nettet.

"Ud fra et forbrugersynspunkt er det fedt. For det er da synd, at der står en masse viden, der er låst fast i en høj pris og ikke bliver opdateret," siger Henrik Føhns.

Til gengæld forudser han, at det kan blive svært for forlaget at lokke skribenter til, når man ikke vil betale dem, men selv tjener på deres arbejde.

"Hvis du ikke får penge af Gyldendal for at skrive til encyklopædien, er du bare en voluntør, der er med til at forstærke deres brand. Wikipedia er et eller andet sted vores allesammens, mens encyklopædien jo er Gyldendals. De scorer på at sutte på din viden. Og personligt ville jeg ikke være interesseret i at arbejde gratis for Gyldendal. Men jeg ville gerne arbejde gratis på et projekt, der er vores allesammens. Og hvor vi er enige om, at spillereglerne er, at vi arbejder gratis for at skabe et fælles gode," siger Henrik Føhns.

Han peger samtidig på, at det vil kunne virke demotiverende på mange af de frivillige bidragydere, at Gyldendal vil nedsætte en redaktion med beføjelse til at redigere deres tekster.

"Når du ikke får nogen penge ud af det, så skriver du kun, hvis du føler for det. Og hvis der så sidder en redaktør på Gyldendal og redigerer i det, du laver, så det bliver anderledes, end du vil have det, så kan det godt være at du ikke gider at sidde og bruge dine lange vinteraftner på at skrive til den her encyklopædi," siger Henrik Føhns.

Kollektiv selvjustits

Spørgsmålet er også, om det overhovedet er nødvendigt med en faglig redaktion. En undersøgelse publiceret i det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature i 2005 viste, at Wikipedia var næsten lige så præcist som det anerkendte leksikon Encyclopaedia Britannica. Undersøgelsen, der sammenlignede 42 artikler i de to leksika, afslørede fire store fejl i hver. Desuden blev der i Wikipedia afsløret 162 mindre fejl, mens der i Encyclopaedia Britannica blev afsløret 123 mindre fejl.

En af dansk Wikipedias pressekontakter, biolog og lærer Malene Thyssen, forklarer det med, at der hersker en høj grad af kollektiv selvjustits blandt Wikipedias skribenter.

"På Wikipedia er alle redaktører. Folk tjekker hinanden. Og hvis de finder noget, som er forkert i en artikel, så kan de rette det med det samme," siger Malene Thyssen, der dog tilføjer, at Wikipedia ikke er det rene anarki:

"Der er administratorer, der via et patruljeringssystem prøver at holde lidt øje med hvad, der foregår. Men administratorerne er jo ikke eksperter på alle områder. Derfor siger jeg altid, at på Wikipedia skal man have sin kildekritik med sig. Jeg ville aldrig bruge Wikipedia alene som basis for en opgave. Men det ville jeg nu heller aldrig med nogen anden enkeltkilde."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er så glad. Siden 1989, hvor jeg første gang anskaffede en Atari computer til mig og mine elever, har jeg ventet på oplysningstid 2.0. Jeg bliver helt varm indeni, når jeg ser den positive stemning brede sig. Nu mangler vi blot aviserne skal tage deres miljøansvar alvorligt og droppe papirudgaverne. Men vi er på vej. Det sker i disse år.

Da Pouil Schlüter begyndte reklamearbejdet for "Den store danske encyclopædi" faldt jeg for idéen: De bedste og mest vidende folkl skulle skrive et leksikon. Jeg investerede måned for måned dele af min allerede dengang beskedne pension til et sæt til hver af vore to piger. Så kom bind-1. Pressen kunne fortælle om en del faktuelle fejl. Men da bind-2 kom med et rettelsesblad, indeholdende 30 rettelser til bind-1, stod jeg af. Jeg havde mistet troen på det værk.
Skulle jeg rette med kuglepen og ødelægge bøgernes værdi? Eller skulle jeg klistre rettelses-bladet ind forrest i Bind-1 ?
Jeg valgte at kontakte forlaget og fik mine penge tilbage. Jeg nøjedes med de 4-5 udmærkede leksika., jeg havde i forvejen. Støttet af viden fra internettet.
Nu at ville lægge hele leksikonnet ud på nettet er en fremragende idé, for så kan redaktionen opdatere, når noget nyt kommer frem, og rette evt. fejl.
Men man vil bruge Wikipedia-ideen!!!
Det er et totalt knæfald for proletariseringen.
"Wikipedia" er udmærket, når man blot ikke opfatter det som et korrekt opslagsværk.
Her kan enhver, som gider, medvirke til ensretningen af folket, Enhver kan gå ind og lave en biografi over en person, man ikke kan lide, eller farve en historisk begivenhed efter sin egen hjerne. Hvis man labber den slags ukritisk i sig (og min respekt for folkets kritiske sans kan være på et lille sted), så har man åbnet op for ensretningen.
Hvis en flok begavede mennesker med en bestemt tro, lære, politik eller andet vil det, kan man på få måneder med Wikipediasystemet præge et ellers seriøst ment leksikon i sin egen retning - uanset facts.