Læsetid: 4 min.

På gyngende Wundergrund

Days of Wunder. Festivalen for eksperimenterende musik, Wundergrund, løber som en lind strøm af lydbølger, der mødes og brydes. For Jan Lippert er det vigtigt at vise, at klassisk musik er mere og andet end klassikere
5. november 2008

Musik kender ingen grænser, når den får lov at løbe frit, mener musiker og kreativ producent Jan Lippert. Han er en af kræfterne bag festivalen for eksperimenterende musik, Wundergrund, som kan opleves i København i denne uge.

Jan Lippert er nysgerrig: Hvad gemmer sig på den anden side af lydmuren?

Det finder man som musiker først ud af, når man bryder den ned og møder den anden side. Det er møderne i musikken, der interesserer ham: Møderne mellem gammelt og nyt, mellem støj og lyd, mellem form og indhold og mellem mennesker.

Hans hjertebarn er den moderne, klassiske musik, der er langt mere fleksibel i sin form end mange andre musikalske genrer. Klassisk musik er ikke noget støvet og finkulturelt, der hører til i orkestergraven. At det stadig er den generelle opfattelse skyldes, ifølge Lippert, at medierne ikke har vist klassisk musiks nutidige potentiale:

"Det er jo sådan, at mange af de komponister og ensembler, som spiller inden for den moderne, klassiske musik, har haft svært ved at brænde igennem i medierne. Mange af dem har lyst til at eksperimentere."

Det er lysten til nye musikalske forsøg, der er drivkraften i den moderne klassiske musik. Det giver ikke mening at sætte genrekonventioner på den eksperimenterende musik, fordi den i sit væsen på én gang er grænsesøgende, grænseløs og i evig bevægelse:

"Det er ikke Wundergrund, der er bevægelsen. Den er i musikken. Wundergrund er bare en mulighed for at opleve den - et øjebliksbillede på, hvor den eksperimenterende musik er lige nu. Vi er jo intet uden de musikere, der vil musikken i forvejen."

Jan Lippert forklarer, at kulturen i den moderne klassiske musik gennem de senere år har været under heftig udvikling. Der er sket et nybrud, hvor genrerne blander sig mellem det elektroniske, det rytmiske og det klassiske.

Det bryder de musikalske hierarkier:

"Der sker jo i øjeblikket et tøbrud. For eksempel var der på Copenhagen Jazzfestival en scene, der hed 'Something Else', hvor man spillede alt muligt - blandt andet også wundergrund musik. Den musikalske virkelighed er i bevægelse, og det bliver man jo nødt til at forholde sig til."

Designertøj og pc-spil

Wundergrund kører nu for tredje år i træk, og den grundlæggende ide med festivalen er at skabe opmærksomhed omkring den eksperimenterende nutidsmusik:

"Det første år var det kampagnen om, at nu er de klassiske musikere ude på de rytmiske spillesteder, og de spiller med rytmiske musikere," forklarer Jan Lippert.

Året efter valgte arrangørerne at give Wundergrund et undertema for at demonstrere, hvad klassisk musik kan i andre sammenhænge.

For Jan Lippert blev det igen et møde mellem kreative genrer og former:

"Vores ide var at vise, hvad den nutidige eksperimenterende musik kan bidrage med eller til i den kreative industri, for eksempel i modebranchen, i reklameindustrien og i computerspil. Altså sådan en oplevelsesøkonomisk satsning. Der var konstellationer med modedesignere som Baum und Pferdgarten og med computerspillet Hitman og med andre i den kreative industri, som arbejdede sammen med klassiske musikere. Og i år er det Berlin."

Klassisk musik og DJ´s

Men Berlin er i disse år en af verdens mest hippe byer.

Hvordan hænger det sammen med at gå imod strømmen og ville prøve noget helt nyt?

Jan Lippert lægger vægt på Berlins byrum, på dens beboere og på byen som en smeltedigel af kulturelle bevægelser og eksperimenter. Berlin er et state of mind:

"Det, der er interessant ved en by som Berlin, er, at der har været så stor en frihedstrang efter murens fald, at man ikke har taget stilling til, hvad der er god eller dårlig smag. Alt kan vendes og drejes musikalsk. Musikken bliver derfor en kunstform, fordi den tager alt ind. Den har ikke så mange grænser, som den danske eksperimenterende musik er underlagt," siger Lippert.

Netop ideerne om former og konventioner i musikken ønsker Wundergrund at udfordre.

Det er godt at se ud over både sine egne og landets grænser, når man skal finde inspiration:

"Berlinscenen rummer et musikalsk frisind, som vi mener, Wundergrunds berliner-satsning er med til at sætte et vindue op for. Det er frugtbart for et nutidigt eksperimenterende musikmiljø at kigge igennem dette vindue og se hen på en by, som på mange måder centrumløs i sit forhold til genrer," siger Jan Lippert og fortsætter:

"Mange af de musikere, som kommer fra Berlin, kan sagtens spille både 'klassisk' samtidsmusik og stå og vende plader som dj late-night. Det ser man ikke på samme måde i Danmark."

Ikke endnu i hvert fald. Men hvis Jan Lipperts vision om større musikalsk formfrihed lykkes, går Danmarks klassiske musikere ikke på orkestergravens rand i fremtiden.

De går i byen, og de går på opdagelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu