Læsetid: 4 min.

På sporet af oplevelsesøkonomien

I fremtiden skal der satses på historien bag produktet, på nærhed og på lokal forankring. Kodeordet er oplevelses-økonomi. En ny tænketank med det kreative navn, Dansk Oplevelsesøkonomi, afholdt i mandags konferencen Opdag!08 for at inspirere og introducere virksomheder og kulturliv til det begreb, alle taler om, men som ingen helt kan definere
Kultur
26. november 2008

DAB IN caféen i DRbyen ligner en blanding af en smart cafe, et legerum og et gammelt færgecafeteria med sine organisk buede hjørner og striber i glade farver. I går dannede caféen rammen om konferencen Opdag!08, hvor en ny tænketank for oplevelsesøkonomi, kreativitet og kommunikation blev dannet. De opstillede borde var beklædt med papir, og på dem tronede små Playmobilfigurer ved siden af tuschpenne, der lå og indbød til skriblerier. Alt var parat til kreativ tænkning, da konferencens deltagere tog plads foran scenen.

Tænketanken får navnet Dansk Oplevelsesøkonomi. Flemming Madsen, direktør for tænketanken, lagde ud med at spørge til kulturlivets betydning for virksomhederne i fremtiden:

"Hvis Danmark skal leve af kreativitet og unikke produkter, der kan opnå en høj pris på verdensmarkedet, hvorfor er kunst og kultur så ikke en del af globaliseringsstrategierne og ses som rammebetingelser for vækst?"

Derfra gik de både kompetente og inspirerende talere i forskellige retninger. Den finansielle krise blev diskret berørt, men uden større alvor. Det virkede, som om den blev betragtet som en mindre og forbigående hændelse, der på ingen måde vil stå i vejen for den oplevelsesorienterede fremtid, hvor vi bevæger os fra det materielle forbrug til det emotionelle forbrug: Her er det produkternes historie og deres relation til kunden, der har betydning.

En ny åndelighed

Forfatter, foredragsholder og fremtidsforsker Rolf Jensen udlagde sine teser om det samfund, der kommer efter informationssamfundet - Dream Society. Han delte sine tanker om verdensøkonomien i dag og i fremtiden og gennemgik fremtidens kundebehov med afsæt i de tendenser, der er i vores samtid: Vi går fra lukkede rum til åbne, hvor lys og glasfacader og udendørsliv har betydning, vi bevæger os fra det globale til det lokale, det langsomme overtager det hurtige, det håndlavede overtager det fabrikerede, medindflydelse og aktiv deltagelse får betydning for kunden/brugeren/ borgeren. Han forudsiger, at der om få år igen vil blive behov for små sygehuse, at forsamlingshusene får en revival, og at en ny åndelighed vil vinde indpas hos den enkelte. Vi vil have mening, nærhed og lys.

Også direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt, lagde vægt på det lokale i det globale og omvendt:

"Man forholder sig til os som land, som nation. Jeg forstår også dette som oplevelsesøkonomi", sagde Gold-schmidt og viste et tankevækkende billede af to mænd på en mur og bag dem et flammehav. Han beskrev det som 'to unge mennesker, der er på vej ind i en dansk ambassade, fordi en relativ ukendt lokalavis har bragt en tegning'.

Goldschmidt talte for at anvende kulturens metoder til udvikling af nye virksomhedsstrategier. Blandt andet introducerede han begrebet 'udvidet iscenesættelse', hvor man i en virksomhed kan iscenesætte samtaler, så det, man ellers ikke taler om, bliver diskuteret i en på forhånd fastlagt ramme, ganske som når man iscenesætter et skuespil.

Protreptisk

Ordet 'oplevelses-økonomi' kunne nok trænge til en re-branding, lød det fra scenen, da professor og filosof, Ole Fogh Kirkeby, gennemførte to såkaldte protreptiske coachingforløb.

Den protreptiske dialogs opgave er, at lade den enkelte træde tilbage fra sig selv og skabe 'øjeblikke af indsigt' ved at gøre samtalen til en række begivenheder. Kon-kret betød det en on stage samtale, hvor blandt andet ordet 'oplevelse' blev diskuteret. For ét er at anvende et ord, noget andet er dets betydning og noget tredje, men ikke mindre vigtigt, er de associationer, ordet giver.

Ole Fogh Kirkeby holdt eminent samtalen ud for sig og analyserede det sagte, så ord og association var adskilt. Han holdt den røde tråd og publikums koncentration, indtil seancen gik over i total abstraktion: Her gav violinisten Karen Humle 'værdierne lyd'. Dér tabte den røde tråd til en kvinde i rød trøje, der lod violinen spille de ord-associationer, publikum kom med.

I den efterfølgende pause bemærkede en deltager:

"Det er mærkeligt, at der ikke er nogle unge mennesker her. Hvorfor er der ikke en ung fyr fra et computer-firma? Eller nogle af de der studerende fra CBS?"

Og det kan undre. Hvis de unge er fremtiden, hvor er fremtiden så henne denne mandag i november?

Omvendt brugerbetaling

Den næste taler, pr-manden Christian Have, rettede skytset direkte mod fremtiden og de forventninger og krav, man må stille til både virksomheder, kunstnere, politikere og uddannelses-institutioner. Han introducerede en række progressive og provokerende tanker, hvoraf den ene var en slags omvendt brugerbetaling: Giv folk et honorar for at se en udstilling. Drop budgettet til markedsføring og brug samme beløb på at betale for folks tid. Hvorfor ikke bruge det som et led i en integrationsproces, var et andet af Haves bud. Giv folk 100 kroner for, at de i to timer går på museum og får indsigt i den danske kulturarv.

Se kulturpolitik som en vigtig del af erhvervspolitikken, lød det fra Dansk Erhvervs Christian Sestoft, der mente, at de to bør være indbyrdes forbundne, hvis der skal være sorte tal på bundlinjen. Og så må virksomheder holde op med at se kunstnere som driverter, der sprænger budgetterne, og kunstnere må holde op med at betragte erhvervslivet som en flok blodsugende kapitalister.

Dagen sluttede med uddelingen af Årets Liljepris, som i år gik til Projekt Kreative Alliancer i Region Nordjyllands Vækstforum. Prisen er en lilje, en håndlavet figur, fremstillet i Christianias Kvindesmedie.

Dansk Oplevelsesøkonomi havde valgt et håndlavet kunstværk fra et sted med en egen historie, der i dén grad hylder kreativitet, kollektiv individualisme og nærhed. På sin egen måde illustrerede liljeprisen, at der er plads til kreativitet og formfrihed hos tænketanken. Dét, og så at man i en oplevelsesøkonomisk tænketank skal holde mange jern i ilden og smede, mens jernet er varmt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

hvis de unge ikke deltog, så kunne det jo være at det var fordi vi ikke var blevet inviteret...???

Jeg synes ellers det lyder som et traditionelt salg af varm luft kursus, a la et kaospilot projekt.
Men jeg jeg bifalder tankerne om at belønne folk, for at se en kunstuudstilling.
Jeg tror at mere lateral thinking i dansk erhvervsliv, ville fremme innovationen..