Læsetid: 4 min.

Paranoia, popfans og panoramabilleder

Piger i englekostumer, itusprængninger af barokke blomsterdekorationer og digitalt manipulerede billeder af efterkrigstidens sønderbombede bylandskaber. Lige nu byder Berlin på en række seværdige udstillinger, der på hver deres måde udfordrer vores syn på hinanden og vores omgivelser
Billederne fra efterkrigstidens Berlin er ikke dokumentariske, men er blevet til ved at Arwed Messmer har manipuleret med de historiske bybilleder. Som f.eks. billedet af Schneller-strasse fra den 30. juli 1951.

Billederne fra efterkrigstidens Berlin er ikke dokumentariske, men er blevet til ved at Arwed Messmer har manipuleret med de historiske bybilleder. Som f.eks. billedet af Schneller-strasse fra den 30. juli 1951.

Berlinische Galerie

Kultur
26. november 2008

November måned står i fotografiets tegn. Det er tredje gang, at Monat der Fotografie afholdes i Berlin, hvilket bliver markeret med fotoudstillinger på flere end 100 institutioner rundt omkring i byen. Intentionen med festivalen har fra starten været at stille spørgsmål ved de samfundsmæssige forandringer, som præger nutidens Europa, og at sætte fokus på de problemstillinger, som har at gøre med moderne billedproduktion.

Det var ideen bag udstillingen Mutations I, der blev vist tilbage i 2006, og som fokuserede på de teknologiske og kunstneriske nyskabelser inden for fotografiet.

På Mutations II er turen nu kommet til videomediet. i nutidens informationssamfund, hvor kommunikationsformer og kunstneriske udtryk er i konstant udvikling, oplever vi en legende og eksperimenterende udforskning af en lang række hybride teknologier. Mutations II viser, hvordan kunstnere kombinerer video med andre materialer som fotografi, lydkunst, film, webkunst, grafik og animation. I videoen Big Bang lader den israelske kunstner Ori Gersht for eksempel det, der til at begynde med ligner et barokt blomstermaleri, eksplodere i en million farverige småpartikler, der derefter hvirvles rundt i paralyserende smukke mønsterformationer.

Tuomo Raino anvender derimod grafiske billedbehandlingsprogrammer til i sine videoer at kommentere på nutidens overvågningssamfund, Olga Chernysheva inddrager det omkringværende rum i en virkningsfuld totalinstallation, mens Nadine Hilbert og Gast Bouschet i deres nyfortolkning af Philipp Kaufmans film Invasion of the Body Snatchers fra 1978 arbejder med en opbrudt fortællestruktur, der gennem en fascinerende blanding af fotografi, video, lyd og tekstfragmenter formår at fremkalde en fængslende fornemmelse af paranoia. Tematisk stritter Mutations II i et utal af retninger. Men fælles for de udstillede værker er deres inddragelse af nye strategier i arbejdet med videomediet: Strategier, der skaber rum for en række uventede sanseoplevelser, legende eksperimenter og skæve betydningssammenstød.

Byen som digital ruin

På Berlinische Galerie vises der samtidig en anden veltilrettelagt udstilling, der bevæger sig i krydsfeltet mellem forskellige medier. De udstillede værker af Arwed Messmer tager afsæt i historiske arkivfotografier, der skildrer de ruinfyldte bylandskaber i efterkrigstidens Berlin.

Med fascinerende detaljerigdom og stor visuel skønhed skildrer billederne for eksempel steder som Potsdamer Platz og Unter den Linden. Messmers billeder er imidlertid ikke dokumentariske, men er derimod blevet til ved at manipulere med de historiske bybilleder. Denne kunstneriske strategi er knap så ny, som den fremstilles som værende i udstillingens formidlingsmateriale. Messmers sammensatte panoramabilleder kan således ses som en digitaliseret pendant til den tidlige avantgardebevægelses fotomontager og fotocollager. Men der er selvfølgelig også forskelle på datidens og nutidens strategier.

Frem for at fremstille fotografiet som et bevidst iscenesat sammenstød af forskellige bygninger skaber Messmer ved hjælp af Photoshop en række syntetiske og sært udefinerede overgange. Nærstuderer man de monumentale panoramabilleder, kan man godt få øje på små visuelle selvafsløringer. For eksempel sporvognen, som figurerer to steder på det samme billede, eller den tydelige slagskygge fra en gadelampe, der falder ved siden af et skyggeløst træ. Messmer lader os altså i glimt ane, at der er tale om en digitaliseret sammenmontering af forskellige tids- og rumudsnit, men alligevel lader han den teknologiske billedbehandling forblive relativt ugennemskuelig. Ved netop at operere i dette spændingsfelt formår Messmer at skærpe vores blik på fotografiet, idet vi som beskuere bliver tvunget til at forholde os anderledes kritisk og undersøgende til de fremstillinger af byens arkitektur og historie, som billederne præsenterer os for.

Englekostumer

Et af de motiver, som Messmer skildrer på den aktuelle udstilling, er slotspladsen i centrum af Berlin. Her er der netop åbnet en ny midlertidig kunsthal i en containerlignende bygning over for resterne af det nu snart færdignedrevne Palast der Republik.

Kunsthallen er åbnet med en udstilling af den sydafrikanske kunstner Candice Breitz, der tidligere har været præsenteret herhjemme på Louisiana. Den aktuelle åbningsudstilling hører til i den absolutte topklasse. Når man træder ind i det mørklagte lokale, bliver man mødt af en række serielt opstillede tv-skærme. De enkelte skærme viser hver især en person filmet fra den samme afstand i frontal positur. En midaldrende mand med cowboyhat, piercinger og mørke solbriller, en dramatisk sminket transvestit med neongrønne plasticøreringe, en ung pige iført englekostume og tylbesatte håndjern og en skaldet mand med fjerboa, nethandsker og strittende guldbryster. Trods åbenlyse forskelle har de medvirkende i Breitz' videoværk Queen (A Portrait of Madonna) alle det til fælles, at de er dedikerede Madonna-fans, og at de har indvilliget i at optræde foran kameraet, mens de synger og danser sig igennem idolets største hits.

Det, som gør Breitz-udstillingen så vellykket, er, at værkerne fungerer på flere niveauer. De er elementært underholdende, rørende i deres identifikationsskabende banalitet og tankevækkende i deres nuancerede fremstilling af nutidens forskellige fankulturer. Popmusik bliver som regel betragtet som en genre, der tjener musikbranchens kommercielle interesser ved at producere ørehængende og bredt appellerende numre.

Som massekulturelt fænomen er den altså kendetegnet ved at sigte efter at opnå en bred gennemslags-kraft for på den måde at kunne sikre sig et stort afsætningsmarked. Hos Breitz fremstilles popkulturen imidlertid ikke som nogen homogen eller ensrettende størrelse. Trods deres fælles idoldyrkelse af sangere som John Lennon, Michael Jackson eller Madonna er de medvirkende i videoerne netop meget forskellige. Både hvad angår alder, nationalitet, køn, seksuel orientering, kropssprog og stil. Popmusikken er altså nok konsensussøgende i sit udgangspunkt. Men det ændrer ikke ved det faktum, at de enkelte fans kan foretage individuelle fortolkninger af musikken ved i deres fremførelse at ændre musikkens rytme, variere betoningen af ordene og improvisere sig frem til helt nye og skæve dansetrin.

Candize Breitz: 'Inner + outer space'. Part I indtil den 27. november. Part II indtil den 28. december. Temporäre Kunsthalle Berlin. www.kunsthalle-berlin.com

Mutations II. Til den 2. februarSo weit kein Auge reicht - Berliner Panoramafotografien aus den Jahren 1949-52. Til den 16. februar.Begge udstillinger vises på Berlinische Galerie, www.berlinischegalerie.de

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her