Læsetid: 1 min.

Pia Kjærsgaard: Henrik Nordbrandt

Kultur
14. november 2008

Pia Kjærsgaard (DF):

- Hvad er den bedste digtsamling, du har læst i denne sæson?

"Jeg holder meget af Skabt af Ild af Ole Hyltoft. Og så har jeg jo læst Tove Ditlevsen, så længe jeg kan huske, vel nærmest så længe, som jeg har kunnet læse. Henrik Nordbrandt skal også nævnes, for han er virkelig god. Jeg læser jævnligt digte, for det skal der være tid til, også selv om man er politiker."

- Hvad er den bedste roman?

"Jordens Søjler af Ken Follet. Den er ikke ny, men jeg nævner den, fordi den er god. Både min mand og jeg læst Jordens Søjler, for min mand er frimurer. Den er virkelig tyk, en rigtig mursten, men da jeg var færdig, ville jeg alligevel ønske, at den var længere. Heldigvis er der jo kommet en to'er."

- Hvad er den bedste ikke-skønlitterære bog?

"Faglitteratur er jo det, man læser mest af som politiker, og her vil jeg særligt fremhæve Et delt folk af Morten Uhrskov Jensen. Det er en bog om Danmarks udlandspolitik, og om hvordan udlændingeloven blev til. Nogle vil måske tro, at det er en partisk bog, når jeg fremhæver den, men det er ikke tilfældet. Det er netop dens styrke, at den er helt igennem saglig og faktuel. Det er bog, der forhindrer os i at glemme, hvordan tingene var og er."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her