Læsetid: 3 min.

Med Politiken fra bog til bestseller

Selvom hun er på Gyldendals lønningsliste, skal May Schack fortsat anmelde forlagets bøger for Politiken. Dermed kan hun være med til at gøre flere af sin arbejdsgiver, Gyldendals, bøger til bestsellere. For en avis som Politiken med mange litteraturlæsere blandt sine abonnenter har stor indflydelse på bogsalget
4. november 2008

Når May Schack er ansat på Gyldendal og samtidig anmelder forlagets bestsellerbøger for Politiken, går hun over grænsen. Det hersker der bred enighed om blandt landets litteratur- og kulturredaktører. Og det mener også læsernes redaktør på Politiken, Henrik Kaufholz. Lørdag skrev han i sin ugentlige klumme, at May Schack ikke bør anmelde bøger fra Gyldendal, så længe hun er ansat af forlaget, og nu siger han til Information, at han ikke har tænkt sig at slippe sagen og vil skrive videre om den på lørdag.

En enkelt redaktør mener dog ikke, May Schack har noget habilitetsproblem. Det er kulturredaktør Anita Bay Bundegaard, der fortsat lade sin omdiskuterede kritiker anmelde bøger fra Gyldendal.

Men gør det nu også så meget? Hvad betyder det egentlig, hvad en enkelt anmelder skulle mene om enkelte bøger? En hel del, mener folk fra bogbranchen.

"En Politiken-anmeldelse har meget stor effekt på bogsalget. Det er selvfølgelig vanskeligt at vurdere, men umiddelbart vil jeg tro, Politiken er den avis, der betyder mest for salget af bøger, fordi deres segment er et meget læsende publikum," siger chefredaktør på branchebladet Bogmarkedet, Nils Bjervig.

Køber mange bøger

Forlagsdirektør for Tiderne Skifter, Claus Clausen, er enig:

"Det er klart, at Politiken traditionelt har et meget læsende publikum. Politiken-læserne er sådan nogle, der formentlig hvert år køber fem danske romaner plus nogle udenlandske. Så det betyder helt bestemt rigtig meget og drejer sig om rigtig mange penge, når Politiken som i tilfældet med May Schacks anmeldelse af Hanne Vibeke Holst slår en positiv anmeldelse op på forsiden. Så er der mange tusinde læsere i hus allerede," siger Claus Clausen og understreger:

"Hvis man ikke har nogen som helst anmeldelser af postitiv art at støtte sig til, så er det virkelig alvorlig slemt for salget af de ret få bøger, som man for alvor satser på skal sælge igennem. Og jeg kan omvendt godt forsikre for, at boghandlerne bliver rigtig glade, når de ser en af de bøger, der er potentielt gode salgsmuligheder i, få flotte anmeldelser."

Eksemplet Stieg Larsson

Det kan Ramazan Kanbul, der er butikschef i Bog & Ide på Strøget, godt skrive under på. Han og hans medarbejdere gennemgår næsten hver dag Politiken, Berlingske Tidende og Weekendavisen for at kigge efter anmeldelser. Det er nemlig hans erfaring, at langt de fleste kunder, der kommer og spørger efter bestemte bøger, refererer til en anmeldelse i en af de tre aviser. Og som boghandler vil man jo gerne kunne tale med om bøgerne.

"En positiv anmeldelse i Politiken op til jul kan hurtigt gøre en bog til årets bestseller. Det har vi oplevet før. For eksempel med Stieg Larsson. Han blev i høj grad båret frem af positive anmeldelser," fortæller Ramazan Kanbul.

Betyder meget for forlag

Også forlagsdirektør på People's Press, Jakob Kvist, peger på, at en positiv anmeldelse i Politiken kan være med til at etablere en bog som bestseller:

"Hvis nu Politiken giver Stig Tøfting en dårlig anmeldelse for hans selvbiografi, så tror jeg ikke, det har nogen som helst betydning for salget. Og Politiken gav sikkert B.S. Christiansen en dårlig anmeldelse, og det har nok heller ingen betydning. Men når du skal afgøre, om forfattere som Hanne Vibeke Holst, Jens Christian Grøndahl og Morten Sabroe skal blive årets store bestsellere, så er Politiken et meget vigtigt sted. Den er jo det litterære borgerskabs avis," siger Jakob Kvist og understreger, at det handler om rigtig mange kroner, når en bog bliver til bestseller.

For det er først og fremmest på bestsellerne, forlagene tjener deres penge:

"Gyldendals direktør, Stig Andersen, sagde engang, at der var syv gode grunde til, at forlaget havde haft et godt år. Og det var Harry Potter 1-4 og Ringenes Herre 1-3," fortæller Jakob Kvist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Due Jensen

Gad vist hvor habil Jakob Kvist fra forlaget People's Press er, når han udtaler sig om konkurrenten Gyldendal? Skal man forstå, at Politikens læsere ikke ville købe de pågældende bøger, hvis de ikke var anmeldt godt i Politiken, men kun i andre aviser? Hvordan kan man vide sig så sikker på salgseffekten af en god anmeldelse? Er det blevet undersøgt nærmere / målt? Masser af bøger anmeldes negativt / mindre positivt og sælger alligevel i sækkevis. Er der noget i May Schacks anmeldelser, der tyder på, at hun har kompromiteret sig selv? Nej, vel. Der kan ikke sættes en finger på hendes anmeldelsers faglige niveau. Når nu de andre forlag og aviser smider den første sten, så synes jeg ærlig talt de skulle gå deres egne principper og praksis efter i sømmene først. Der er såmænd rigeligt at komme efter.
Så øv, for en røvsyg, nærig og nidkær debat at sætte i gang. Desværre overrasker det ikke, når den igen - igen er startet af den åndeligt forhudsforsnævrede Bo Bjørnvig, der i sin avis, Weekendavisen, bringer anmeldelser af Gyldendals bøger af Frederik Stjernfeldt. Stjernfeldt er også på Gyldendals lønningsliste, blandt andet som redaktør af tidsskriftet Kritik

Det sjove ved det hele er, at lige Hanne-Vibeke Holst, der var udgangspunktet for Geists og Informations kampagne sælger godt - netop fordi hun har så mange mandlige fjender, der kører kampagne imod hende og imod den form ligestillingsdebat, hun søger at rejse, hver gang der udkommer en af hendes bøger. Jeg er lige ved at mene, at hun ville sælge endnu bedre, hvis en mandlig anmelder havde slagtet hende på forsiden af Politiken!

Og det bringer mig så videre til et ganske fornuftigt spørgsmål, som blev rejst i Politiken - de har nemlig også skrevet adskillige artikler om netop denne debat.

Er en anmeldelse skrevet om en bog af en forfatter, som anmelderen hader personligt af et ondt hjerte, mere saglig, nøgtern og uhildet, end en anmeldelse skrevet om en bog af en person, som anmelderen har kysset med?

Som jeg har skrevet andetsteds - ved en artikel om samme emne - handler det ikke kun om de facto at undgå inhabilitet - det handler også om at fremstå som om man ikke er inhabil.

Og uanset om MS de facto er habil eller inhabil, er der - udefra set - så stort et interessesammenfald i relation til hende og Gyldendal, at hun burde have undladt at anmelde for Politiken, ikke fordi hun var inhabil, men ene og alene fordi der kunne sættes berettiget spørgsmålstegn ved hendes habilitet.

/peter

Peter Due Jensen

Jeg synes ærlig talt, at læsning af artiklen (link i ovenstående kommentar) i Politiken burde få kritikken til at forstumme og de øvrige avisredaktioner til at gribe i egen barm. Hvis Politiken og May Schack har et habilitetsproblem, har alle andre det ikke mindre. At hun anmelder salgsmæssige successer, gør ikke principielt hendes habilitetsproblem større. Når Weekendavisen, Information, Berlingeren og JP har sat de anmeldere fra bestillingen, som overhovedet kunne tænkes af have et habilitetsproblem, kan vi begynde at snakke om det. Mage til hykleri og dobbeltmoral skal man godt nok lede længe efter.