Læsetid: 2 min.

Randers giver Berlin baghjul

Trabien, DDR-borgernes firhjulede ven, har været populær i Jylland i årtier og er sågar engang kørt helt til Skagen. Det må være rekord
Trabien, DDR-borgernes firhjulede ven, har været populær i Jylland i årtier og er sågar engang kørt helt til Skagen. Det må være rekord
10. november 2008

BERLIN - Bagsiden kunne for nogle uger siden fortælle, at den lille papbil Trabi, der var svært populær i DDR, og siden har måttet tåle megen hån og latterliggørelse, nu oplever en renaissance, ja, nærmest er blevet kult. Det bragte minderne frem hos vor læser Ole Ankjær Madsen. Han fortæller følgende historie, der illustrerer, hvordan jyderne forlængst har indset Trabiens velsignelser.

Fra DDR til Skagen

"Efter Murens fald kom der gang i 'genopbygningen' af det gamle DDR. En af deltagerne var en af mine bekendte. Han driver et firma, der lægger marmorgulve. Den slags var åbenbart efterspurgt i øst, hans firma fik i hvert fald meget at lave.

Da han fyldte 50 - og det har nok været i 1990 eller 1991, jeg husker ikke årstallet - skillingede hans folk sammen og forærede ham en Trabi. Det var vist sidste udkald, inden produktion og indregistrering stoppede.

Den stod så fin og ny på hans ejendom uden for Randers, men hvad skulle man egentlig stille op med den? Et lyst hovede fik den idé, at den passende kunne køre rundt og gøre reklame for den is-café, som hans kone driver i Skagen.

Så skulle den altså køres til Skagen. En anden bekendt, Palle, meldte sig som chauffør, jeg var med som passager og havde på forhånd lovet Palle en øl for hver bil, han overhalede undervejs.

Det var nu mest os, der blev overhalet. Indimellem af store tysk-indregistrerede Mercedeser og BMW'er, som dyttede og vinkede og sikkert også smilede, når de drønede forbi.

En mærkelig bil

Ellers forløb turen planmæssigt indtil kort før Skagen. Der var Skagen Festival, og om det var derfor, politiet havde en lille razzia kørende, ved jeg ikke. I hvert fald blev vi vinket ind til siden, og en del af de typer, som lidt søvnigt overværede razziaen, livede pludselig op: Nu skete der da noget.

Politimanden bad om at se Palles kørekort. Palles borgerlige erhverv var på det tidspunkt at være buschauffør, så hans kørekort var et større bogværk, som betjenten så stod og bladrede rundt i.

"Hm," sagde han. "Det er en mærkelig bil!" "Tak, fordi du kaldte den en bil," replicerede jeg. Så fik vi lov at køre videre og ankom uden flere forstyrrelser til Skagen.

Og så husker jeg, at vi koldstartede den næste morgen. En fed, gul røg væltede ud af udstødningsrøret, og Palle forsvandt med Trabi ned ad gaden efterladende et blåt røgslør, som gjorde det umuligt at se mere end 20 meter frem. Uha!

Om den kører endnu? Det ved jeg ikke, men jeg husker tydeligt, at jeg kom til at skylde Palle fem bajere. Det lykkedes ham faktisk at overhale nogle stykker undervejs."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Ring ding ding ding ding .......Ring ding ding ding......

En Trabi kan bedst beskrives som en usikker, pap milliø katastrfofe på 4 hjul. Den har et nivue for partikel foruening, som der næppe er til at måle helt enkelt så høj er forueningen fra denne lille inrømmet søde men uden tvivl miliø urigtige lille bil.

Og så har vi jo lyden, fra den lillle to taktedede sag.

Ring ding ding ding ding .......Ring ding ding ding.....