Læsetid: 4 min.

'Jeg er skam også begyndt at tale lidt'

Internettet har gjort det muligt for alle at vise billeder af sig selv til verden, YouTube og Facebook er kun en del af måden at iscenesætte sig selv på. I forestillingen 'Creature' har den islandske performer Kristján Ingimarsson inddraget mediernes muligheder
Kristján Ingimarsson udtrykker sig på scenen primært uden at bruge ord - men han er ikke dogmatisk omkring det.

Kristján Ingimarsson udtrykker sig på scenen primært uden at bruge ord - men han er ikke dogmatisk omkring det.

Henrik Ohsten

Kultur
19. november 2008

På Husets Teater spiller gæsteforestillingen Creature. Den er en blanding af koreografi, performance og humor, som helt bogstaveligt gør op med sædvanlig kassetænkning: Creature starter med en mand i en kasse - en trold i en æske eller en sjæl i et legeme.

Konklusionen er op til publikum.

Det er den islandske teaterinstruktør, performer og kropskunstner Kristján Ingimarsson, der står bag forestillingen. Han tager udgangspunkt i den krop, vi både sanser og forstår med og laver fysisk teater, der kommunikerer i bevægelse, lyd og billeder.

Men hvad kan det visuelle og nonverbale teater i vores nutid, der betegnes som en kommunikationstidsalder?

Kristján Ingimarsson ser det ikke som et problem, at det fysiske teater kommunikerer uden ord, tværtimod:

"Jeg synes først, det er nu, det er blevet rigtig interessant, netop fordi det er visuelt. Og det visuelle er absolut det stærkeste medie. Det ser ud som om, især via internettet, at det fysiske udtryk vinder frem".

Han understreger, at det non-verbale ikke er noget, han har valgt. Det er en form, han arbejder med, som bevæger sig, ligesom den bevæger ham:

"Jeg ser ikke det fysiske teater som en modpol til det verbale teater. Og jeg vil heller ikke lægge mig fast på det non-verbale. Jeg er skam også begyndt at tale lidt," siger han og griner.

En evig søgen

Forestillingerne opstår ikke fra den ene dag til den anden, men som en kontinuerlig proces, hvor Kristján Ingimarsson leger med udtryk, form og indhold. På den måde virker han mere som en opdagelsesrejsende udi performative udtryk end som en traditionel teaterinstruktør. Hvordan han så alligevel er endt i teateret, har han selv et bud på:

"Jeg tror, jeg er havnet i teatermiljøet, fordi jeg har brug for at udtrykke mig. Og så er den udtryksform, jeg både har raget til mig og selv skabt hen ad vejen via min skolegang og mit virke, den form, jeg arbejder med. Det er en evig søgen efter at udtrykke en tanke, jeg har i hovedet, på en måde så den passer til min krop".

Netop det, at vise den idé, man har i hovedet med et udtryk istedet for et verbalt udsagn, er centralt for Ingimarsson. Han vil fra sit eget hoved og ind i publikums. Det kommer man bedst ved at invitere dem gennem den sceniske forestilling, så deres egen forestillingsevne vækkes:

"I alle de forestillinger, jeg laver, prøver jeg at vende tingene: Jeg laver scenerne på en måde, hvor jeg hiver elementer ind og viser det istedet for at forklare det. Jeg vender tingene på hovedet for at få folk til at opleve det selv, for på den måde er de selv med til at skabe. De er selv kreative, og det fanger dem".

Det er billede, bevægelse og associationer, der skaber forestillingerne. Kristján Ingimarsson forklarer, hvordan han arbejder med form, når han skal lave en non-verbal forestilling. For at illustrere det med andet end netop ord, springer han op af stolen og slår ud med armene:

"Hvornår er form et eller andet? Hvorfor er denneher position interessant? Hvorfor siger denneher noget, og denneher ingenting? Hvornår bliver det skulpturelt interessant at se på en person?"

Det er skulpturelt interessant at være i rum med Ingimarsson, og hvis han kan holde publikums interesse fanget, leger han også gerne med tiden. Længden af hans forestillinger afhænger af den kommunikation, der er i rummet. Det kræver mod at holde øjeblikket, og det kræver timing:

"Timing er, at man kan mærke, at folk trækker vejret sammen med en. Hvis man holder vejret, kan man næsten mærke, at de holder vejret med en."

Skæve billeder

Både vovemodet og eksperimenterne er en drivkraft for Ingimarsson. Den nyeste forestilling, Creature, startede som tre eksperiment-aftener i Island med foredrag for et publikum. Her prøvede han ideer af og viste de indledende faser af sit arbejde. Det gjorde han dels for at udfordre sig selv og dels for at se, hvad der kom ud af at eksperimentere og iscenesætte live. Creature er bygget over syv visuelle sange, som hver især fokuserer på mennesket fra forskellige vinkler. Det handler om kroppen, om følelser, om identitet og om, hvordan man iscenesætter sig selv. De syv sange er en ramme, Ingimarsson har arbejdet ud fra, men de er stadig i bevægelse, og han vil ikke udelukke, at forestillingen kan skifte form.

Et andet eksperiment i Creature er, at publikum opfordres til at tage billeder under forestillingen. Fotograferingen opstod som en impulsiv idé under foredragene i Island:

"Det fungerede fantastisk godt. Publikum var rigtig meget med - og de følte sig frie. De var lige pludselig i en kommunikation med det, der skete."

Kristján Ingimarsson tilføjer:

"Det er en del af vores hverdag. Folk tager billeder hele tiden, skæve billeder. Hvorfor ikke se en teaterforestilling på den måde?"

Publikum kan uploade billederne efter forestillingen. De bedste bliver valgt ud og lagt frem på en hjemmeside www.neander.dk til offentligt skue. Så kan enhver få syn for sagen uden at få lagt ord i munden. Og de skæve billeder kan blive til skæve smil.

Creature, Gæstespil af Kristján Ingimarsson, 7.-23. november på Husets Teater. Idé, koncept og instruktion: Kristján Ingimarsson,Kostumer: Anja Vang Kragh,Scenografi: Kristian Knudsen,www.husetsteater.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her