Læsetid: 4 min.

Den store vision

Og således skete det, at Skt. Anders satte partiet Venstre i front for en bæredygtig fremtid
Kultur
22. november 2008

Han er noget af en hård hund, ham vores statsminister. Nu lover han om ikke guld, så grønne skove, meget grønne skove, skove så grønne, så man tror, det er løgn. Og lidt guld bliver det faktisk også til. Han lover markante skattelettelser på arbejde. De penge, der så kommer til at mangle på statsbudgettet, skal erhvervslivet komme til at betale i form af masser af grønne afgifter. Det er selvfølgelig ikke sådan, at man direkte har spurgt erhvervslivet, om de er indstillet på det, for den slags mennesker diskuterer man nu engang ikke med, især ikke hvis man er Venstre og dermed Danmarks grønneste og mest lønmodtagervenlige parti. Landmændene skal heller ikke vide sig for sikre. De skal komme til at skæppe i kassen, skal de. De troede måske, det ville blive ved med at være gratis at lukke alt muligt lort ud i naturen? Hvis de skulle have glemt, hvem der har gummistøvlerne på her i landet, så kan de læse med her: det har Anders Forhammer, der nok ved, hvor sømmet skal slås i, så det gør allermest ondt på grådige kapitalister og møgspredende landbrugere. Den grønne vision med det ufatteligt lange perspektiv bliver det endelige opgør, opgøret der vil ende alle opgør, med de onde kræfter, der har gjort vores land til en stinkende svovlpøl af industriaffald, giftig røg og svinegylle.

Gabestok i lykkeland

De tider, der skal komme, bliver af en helt anden slags. Der venter os et jernhårdt lykkeland, uden ideologisk slinger i valsen. Det vil være sket med socialdemokratisk mellemfis og brede forhandlingsløsninger, tingene vil stå knivskarpt, og der er ingen, absolut ingen, der vil være nødt til at nøjes med mindre, når først der bliver åbnet på vid gab for den store, grønne lykkepose. Skattefrihed for humanitære initiativer der fremmer afviklingen af det stærkt ressourcekrævende og jo da også moralsk angribelige forbrugerræs og dets greb om sjælene. Føj og tvi, efterdi det hverken er varmt eller koldt, men gennemlunken og blottet for ægte livskvalitet, vil vi spytte det ud af vor mund. Men ikke nok med det, der vil også blive grebet fat om det konkrete, om nældens rod. Selvfølgelig skal ingen tro, det bare er snak det hele, og bare et spørgsmål om, at vores statsminister skal finde på noget nyt for at lokke vælgerne til sig endnu en gang, efter at de er begyndt at vandre i helt forkerte retninger, jvf. de seneste meningsmålinger. Det er alvor nu. Dansk Arbejdsgiverforening skal bag lås og slå indtil deres uskyld er bevist, Landbrugsrådets præsident i offentlig gabestok på Kgs. Nytorv. Der vil blive udleveret rådne salmonellaæg fra fødevarekontrollen, og overskudstomater fra EU-lagrene, så folket selv kan få fornøjelsen af at eksekvere dommen over og forhånelsen af et erhverv, der til alle tider har forurenet naturen. Pisk til offentligt ansatte, der ikke har forstået, at de er til for borgernes sundheds skyld, det må være det mindste. Grøn skal være fremtidens farve.

Skt. Anders er her

Grøn, grøn og grøn både udvendigt og indvendigt, lykke, lykke og lykke, og på den syvende dag skal vi alle sammen hvile os og tænke tilbage på de tider, da vi ikke havde nogen fremtid fordi Don Anders måske - lad os for en ordens skyld understrege: måske - nok tog fejl, da han engang, før verdens skabelse, modarbejdede ethvert tiltag i retning af større økologisk bevidsthed med henvisning til, at der ikke var noget at komme efter.

Men nu er Skt. Anders kommet til byen, han marcherede ind i skjorteærmer på Venstres landsmøde og holdt endnu en gang en lang, velforberedt tale uden manuskript, men med stærkt overbevisende, animalske kropsbevægelser, der skulle understrege vigtigheden af det grønne budskab, han altså såvel mælede som gestikulerede. Og Gud Anders sagde, at Danmark skulle være foregangsland, han erklærede, at det grønne imperium vil slå til nu, at enhver modstand fra reaktionære kræfter vil blive knust og kvast. Orme og kryb, maddiker og ræddelige igler må krybe og kravle som de nu bedst kan, og forsvinde fra den grundlæggende sunde klode, som de alt for længe har troet var et værgeløst ådsel til fri udbytning. Her tænkte Han utvivlsom igen på industrien og landbruget.

Således skete det

Grøn, grønnere og grønnest. Og således skete det, at partiet Venstre nu var i front for en bæredygtig fremtid! Lykke, lykkeligere og lykkeligst. Alverdens folkeslag modtog de glade tidender med måben og forundring. Skal vi nu have revolution igen? spurgte de historisk kyndige hverandre. Vil Kong Anders den Første skænke os en ny grundlov ifølge hvilken forsamlingsfriheden sikres, men kun såfremt den ikke sviner, og hvor frie mænd og kvinder tumler sig i glad skattefrihed og håber på, at industrien og landbruget til stadighed vil svine og misbruge markedskræfternes frie spil til at forurene jorden, vandet og luften, så der vil være grønne afgiftskroner nok til at betale for hospitaler, ældrepleje og børnepasning, undervisning og kultur.

Næste gang, der skal være folketingsvalg - hvis det da overhovedet bliver nødvendigt at afholde flere - skal det blive spændende at se, om folket er modent til Anders Fogh Rasmussens store, grønne vision. Eller om det siger nej tak og dermed indskriver ham som endnu én i rækken af utopister og verdensreformatorer, der aldrig blev forstået af samtiden, men som altid vil blive husket som store seere.

Serie

Vinn & Skæv

Forfatter Bent Vinn Nielsen skriver sig igennem tingene.

Udkom sidste gang i september 2014.

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her