Læsetid: 3 min.

Teater er vejen ud af kriminalitet

Gadeteater og fritidsaktiviteter kan være en vej ud af vold og kriminalitet for gadebørnene i Dar es Salaams slumkvarterer. Information var med prinsgemalen i slummen for at overvære forestillingen
Lashi Rashidi Sangio er 11 år og et af de gadebørn, som spiller med i stykket. -Han var som en sæk lopper, da vi først begyndte at øve. Han kunne slet ikke koncentrere sig, men nu har han lært det,- siger instruktøren Jacques Matthiessen.

Lashi Rashidi Sangio er 11 år og et af de gadebørn, som spiller med i stykket. -Han var som en sæk lopper, da vi først begyndte at øve. Han kunne slet ikke koncentrere sig, men nu har han lært det,- siger instruktøren Jacques Matthiessen.

Julie Hjerl Hansen

7. november 2008

DAR ES SALAAM - Når man drejer til venstre fra hovedvejen mod Morogoro, møder man boligkvarterer, som de er flest i Dar es Salaams forstæder. De små huse er bygget af gasbeton og bliktage, og imellem dem ligger små græshytter. Normalt skal man mase sig igennem for at komme frem i det farvestrålende mylder af handlende, børn og gamle. Men denne tirsdag er den lille grusvej næsten mennesketom. Den er spærret af i begge ender, og over indgangen hænger et banner, som byder den danske prinsgemal velkommen.

"Hele området er slet ikke til at genkende. Det tanzaniske politi har ryddet det hele. Folk er blevet fjernet, og der har været lastbiler med sække fulde af sand og bulldozere for at lægge ny belægning på vejen," siger Jacques Matthiessen, som har instrueret de gadebørn, der skal optræde for prinsgemalen.

De tanzaniske myndigheder er ikke meget for at vise bagsiden af landet frem for repræsentanterne for et af deres største donorlande. Hele ideen med projektet er da også at få ryddet op i området - men det var tænkt i mere overført betydning. I slumkvarteret bliver børn opfattet som affald, og mange bliver smidt ud hjemmefra eller stikker af, fordi de bliver slået eller misbrugt.

"Børnene er meget, meget rå. De skubber og slås og hugger fra hinanden," siger Jac-ques Matthiessen.

Han er kommet til Dar es Salaam for at lave en teater-forestilling, som skal få børnene væk fra gaden og hjælpe dem ud af kriminalitet som et led i et projekt, som Kunststyrelsen, den danske ambassade i Dar es Salaam og Center for Kultur og Udvikling (CKU) har stablet på benene.

Børnene er fremtiden

En motorcykelbetjent drejer op ad grusvejen gennem al-leen af danske og tanzaniske flag og baner vej for prins-gemalens bil, mens en mand i uniform instruerer de folk, der har fået lov til at blive på gaderne, til at vinke med de små rød/hvide plasticflag, de har fået udleveret.

Prinsgemalen bliver eskorteret ind i teatret, og børnene går på to lange rækker ind på scenen fra hver sit hjørne. De står i fire formationer af fem, mens den ældste dreng leder et råbekor:

"Where are we going?," råber grupperne på skift.

Børnene stiller sig op i en cirkelformation og viser med fagter, hvad de drømmer om i fremtiden. Én viser med blok og pen, at han drømmer om at blive journalist, mens en anden vil være model og en tredje danser.

En lille fyr træder frem på scenen og bærer en dunk med vand over til en anden, får sin betaling og smiler, mens han bevæger sig tilbage til det scenehjørne, han kom fra. Men pludselig bliver han omringet af fem af de andre børn, som slår og sparker ham, inden de snupper pengene fra ham.

Efter forestillingen fortæller Jacques Matthiessen, at børnene selv har været med til at bestemme indholdet af stykket. Han delte dem ind i grupper, stak dem et kladdehæfte og bad dem beskrive deres hverdag, og hvor de var på vej hen i deres liv.

"Teatret er et sted, hvor de kan få lov til at udtrykke sig og sige, hvad de har på hjerte. Man kan håbe på, at det er en form for spejl, som får dem til at sige 'nå ja, for fanden, hvor er det åndssvagt, at vi opfører os på den måde over for hinanden'," siger Jacques Matthiessen.

Opførte sig bedre

Han synes, at børnene allerede har ændret sig meget i løbet af den korte tid, han har arbejdet sammen med dem.

"I starten skubbede og maste de hele tiden hinanden for at komme først. De var meget grove over for hinanden. Her de sidste par dage har jeg kunnet mærke en forandring, hvor de opførte sig langt bedre og var sødere ved hinanden," siger Jacques Matthiessen.

Forestillingen er kun én del af et større kulturudvekslingsprojekt, som i løbet af de næste tre år skal nå nogle af de mange tanzaniske børn ved at lave forskellige fritidsaktiviteter efter skoletid i samarbejde med lærere og kunstnere.

"Jeg synes, det er en god idé at satse på børn og unge, for dem kan man stadig nå. Det kan være svært at få fat på de gamle," siger Jacques Matthiessen, da vi sætter os ind i taxien efter forestillingen.

Nu, hvor prinsen er taget af sted, pibler folk frem fra alle huse og gemmer, og vi snegler os gennem den farvestrålende menneskevrimmel.

"Nu får de lov til at myldre ud igen," siger Jacques Matthiessen.

Reportagerejsen til Tanzania er blevet støttet af Center for Kultur og Udvikling (CKU)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu