Læsetid: 2 min.

'Jeg tror ikke på Gud, kapitalisme eller kommunisme'

Rapperen Lewis Cabrales droppede sit job som statsansat myggeinspektør og tog springet til en karriere som selvstændig - i Cuba
-For mig har regeringen og systemet i Cuba hverken noget med mig eller med mit land at gøre-, siger Lewis Cabrales frimodigt.

-For mig har regeringen og systemet i Cuba hverken noget med mig eller med mit land at gøre-, siger Lewis Cabrales frimodigt.

Rune Geertsen

11. november 2008

På første sal i en snæver baggård i Havanna har den 28-årige cubaner indrettet en interimistisk frisørsalon i sin lavloftede, toværelses lejlighed. Der er intet skilt, der afslører Lewis Cabrales' frisørbiks; dens eksistens bliver spredt fra mund til mund.

Indenfor i salonen spiller en lille båndoptager amerikansk hiphop, på en bænk venter unge mænd på at få en tur med barbermaskinen, og på væggen hænger plakater med revolutionære skikkelser som Che Guevara, Subcomandante Marcos og Bob Marley. De spejler tatoveringerne på Lewis Cabrales' arme. Også billeder af mujehadiner med geværer har fundet vej til Lews Cabrales' væg. Hvorfor? "Fordi de kæmper for det, de tror på. Det har jeg respekt for," forklarer Lewis Cabrales.

Lewis Cabrales er først og fremmest rapper. Frisørsalonen skal kun give mad på bordet. Han siger selv, at han, og andre rappere som han, er den eneste kilde til sandheden om hverdagslivet i Cuba. Han lægger ikke fingrene imellem i teksterne, der handler om politichikane, korruption, sult og det kommunistiske styres tabte idealer og løgne. Una lucha - en kamp - er den tilbagevendende beskrivelse af hverdagen.

- Hvad er din største drøm?

"At min musik bliver kendt i hele verden. "

Hvad er det sidste, du har købt?

"En sort t-shirt med en hvid stjerne på. Den symboliserer de cubanske martyrer, der er myrdet af amerikansk støttet terrorisme."

- Hvad er det bedste land i verden?

"Cuba. Det land, jeg er født i, og hvor mine børn og min familie er. Mange af os cubanere vil hellere leve i et andet land for at få et bedre liv. Det er også en del af min drøm at rejse og se andre lande. Men jeg holder stadig mest af Cuba. For mig har regeringen og systemet i Cuba hverken noget med mig eller med mit land at gøre."

- Hvad tror du på?

"Jeg tror på det, jeg selv kan realisere, som ikke generer nogen og som kommer mig selv til gode, både økonomisk og spirituelt. Jeg tror hverken på Gud, kapitalisme eller kommunisme. "

- Hvor meget tjener du om måneden?

"Jeg tjener ikke meget, men nok til at give mine børn mad, tøj på kroppen og et par ekstra ting. Det er omkring 120 dollar om måneden."

- Hvem er dit idol?

"Jeg følger Malcolm X' idealer. For mig er han en lederskikkelse. I 1950'erne udfordrede han racismen og kæmpede for de sortes civile rettigheder. Jeg er selv sort, og mange af de ting, han kæmpede for, genkender jeg i min virkelighed i Cuba.

- Hvad er du bange for?

"Jeg er ikke bange for noget. Jeg er menneske, og alle mennesker føler frygt en gang imellem. Jeg er klar over, at jeg kan miste min frisørsalon, så jeg skal på gaden og tjene penge eller arbejde for staten igen. Det er jeg forberedt på, så jeg er ikke bange."

- Hvad gør dig lykkelig?

"Lige nu er det mine børn og mine venner. Og det ville gøre mig lykkelig, hvis det var lighed og fred på jorden."

- Hvad var dit seneste måltid?

"I går. Jeg fik sorte bønner, hvide ris, bønner, omelet og appelsinsaft."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu