TV 2's julekalender er 'marxistisk'

Da Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen i sin tid satte sig ned og udviklede manus til TV 2's julekalender Mikkel og Guldkortet, gik det utrolig godt med dansk økonomi. Der var opsving, og der var ikke grænser for, hvor meget folk kunne tage af forbrugslån eller trække ud af friværdien. De to manuskriptforfattere satte sig for at undersøge det modsatte scenarie:

"Vi satte os ind i spørgsmålet: Hvad nu, hvis tingene vender? Vi kiggede på Weimarrepublikken og på 1930'erne og spurgte, hvad der egentlig sker, når økonomien bryder sammen. Hvordan kunne man vise det på en moderne måde?" siger Nikolaj Scherfig, der sammen med Bo Hr. Hansen tidligere har skrevet julekalenderen Jesus og Josefine. Den handlede om kristendommen og om pigen Josefine, der er så træt af julen, at hun forsøger at få den afskaffet. Også i den indtog forfatterne den modsatte indstilling: Hvad nu, hvis julen ikke fandtes?

Religiøs og materiel

Efter historien om Jesus og den åndelige søgen har forfatterne taget hævekortet i den anden hånd og taget springet til den materielle verden. Tiden var inde til at se på julen som andet end en religiøs fest, nemlig som en materiel. Hvordan kunne man gøre det emne både sjovt og vedkommende?

Det var heldigt, at forfatterne havde haft stor succes med Jesus og Josefine, da de henvendte sig til TV 2. De fremlagde faktisk konceptet til Mikkel og Guldkortet som en slags 'nymarxistisk julekalender'.

- Måske ikke lige det, en kommerciel tv-kanal drømmer om at vise i juletiden?

Nikolaj Scherfig griner: "Nej, det var lidt en joke. Den er ikke på den måde marxistisk eller politisk, men den bruger nogle økonomiske analysemetoder til at undersøge, hvordan vores virkelighed er sat sammen."

Nærmest profetisk

Julekalenderen skulle have været sendt sidste jul, men blev udskudt et år på grund af en retssag mod en medvirkende ung skuespiller. Da forfatterne ganske profetisk tilføjede en ret stor økonomisk katastrofe i historien, var de faktisk forud for deres tid. Virkeligheden overgik fiktionen, da den økonomiske krise i år blev en realitet, og julekalenderen kan nu lanceres som 'superaktuel'. Og netop lancering og kommercialisering af julen med alt det merchandise, der hører til, har overrasket forfatterne som voksne:

"Vi er børn af 70'erne, så vi er vokset op med Drengen med Guldbukserne og i en tid, hvor man gjorde op med pengenes betydning. Vi havde lyst til at gå ind i emnet med 2007-briller, også fordi vi begge har børn og har oplevet, hvor massivt påvirket de er af reklamer. De ønsker sig det, de ser på tv. Der er en ekstrem forbrugerisme, som julen er en del af."

Tv-julekalendere er ellers ikke noget, der har høj status i filmmiljøet. Og det på trods af, at vi har en tradition for fjernsyns-julekalendere i Norden. Scherfig mener, genren er stadfæstet som dansk tv-dramatik, og at den dybest set er den vigtigste børnedramatik-genre på tv. Så han og Bo Hr. hansen så det som en oplagt mulighed for at tale til børn om jul - men også som en mulighed for at behandle emner, der rækker ud i en større verden. Den første, Jesus og Josefine, var en reaktion på 11. september:

"Vi havde lyst til at gå ind og tage røven på, hvad man forventer af genren, samtidig med, at vi godt ville lave noget, som handlede om noget, interessant. Det var efter 11. september, hvor spørgsmål om identitet var oppe: 'Hvem er vi', 'hvad er vores egen kultur'. Derfor ville vi dengang, gerne lave en julekalender, der handlede om Juleevangeliet. Julen handler jo også om, at vi er kristne."

I år handler julen også om, at vi er kapitalister, kunne man tilføje. En gaveidé skal herfra gives - og det ganske gratis: Hvad med en antikvarisk, billigudgave af Das Kapital af Marx under juletræet?

Julekalenderen til tv-serien kan købes i både supermarkeder og på posthuse, og med i købet følger et guldkort, der ligner et moderne kreditkort. Nikolaj Scherfig fortæller, at selv om det er Fætter BR, der har sponsoreret kalenderen, var der tale om Danske Bank som sponsor.

Det kunne nok have skabt en vis debat, især fordi Danske Bank i år har indgået et usædvanligt samarbejde med landets matematiklærere og lavet undervisningsmateriale i privatøkonomi, for at børn helt ned til 1. klasse kan lære finansiel forståelse. Faget kan komme på skemaet i løbet af næste skoleår.

Med det som udgangspunkt er der håb for, at julen i de fremtidige generationer igen kan købes på andet end klods, friværdi og forbrugslån.