Læsetid: 3 min.

Umage giver mage

Succes giver sex. Og det gælder i særdeleshed for mandlige kunstnere, forklarer Tor Nørretranders. Selvom utopien om ligestilling er intakt og nærmer sig sin realisering
Forfatteren Tor Nørretranders mener, at det er sexet at være dygtig.

Forfatteren Tor Nørretranders mener, at det er sexet at være dygtig.

Morten Thun

Kultur
20. november 2008

Markedet er mættet med bøger om kendte, der knalder. Og det er måske ikke så mærkeligt, at der er masser at fortælle, når skribenterne løfter elitens dyner. For der er en sammenhæng mellem sex og succes. Det mener Tor Nørretranders, der i 2002 udgav bogen Det generøse menneske. Den handler om, hvordan vi gør os umage med det, vi nu engang kan, for at tiltrække en mage.

"Det er helt klart, at det at være dygtig er sexet," siger Tor Nørretranders. Når vi skal udvælges blandt mange andre i den seksuelle selektions nådesløse spil, er det nemlig afgørende, at vi viser, vi er bedre forsørgere og har bedre gener end konkurrenterne.

"Sådan noget som økonomisk magt er sexet, fordi det betyder, at man kan tilbyde nogle ressourcer. Man er et godt skaffedyr. Men det er også sexet at være rig, fordi det er svært at blive det. Rige mennesker signalerer, at de er dygtige mennesker, og derfor må de have nogle gener, det er værd at satse på," lyder det fra forfatteren.

Og således nærmer vi os noget, som den traditionelle evolutionsteoretiske forklaringsmodel ikke har kunnet forklare. Nemlig hvorfor der også synes at være nogle mindre nyttige egenskaber i spil, når der skal vælges partner. Hvorfor får påfuglehannen for eksempel noget på den dumme, når den viser sin flotte hale frem? Det er jo ligefrem risikabelt i forhold til rovdyr at gøre så kraftigt opmærksom på sig selv.

I 1975 kunne den israelske biolog Amotz Zahavi imidlertid tilføje en slagkraftig hypotese til Darwins teoridannelse og dermed forklare paradokset. Zahavis pointe var, at hvis et dyr gør noget, som er åbenlyst unødvendigt og måske ligefrem risikobetonet, så viser det, at det har overskud. 'Handicap-princippet' kaldte den israelske forsker denne årsagssammenhæng.

"Pointen er, at når man gør noget, der er anti-funktionelt, så signalerer man, at man er stærk. Man kan overleve på trods. Hvis man derimod kun gør noget meget funktionelt og fornuftigt, så kunne det jo være, at det var, fordi man ikke havde så mange ressourcer," siger Tor Nørretranders.

Kræsne kvinder

Denne logik gælder ikke kun for dyr, men også for mennesker. Og derfor giver det god mening, at særlig de mandlige kunstnere i en bog som The Intimate Sex Lives of Famous People synes at være gået til makronerne, mener Tor Nørretranders. Kunst er nemlig en af måderne, mænd kan vise over for kvinder, at de har overskud.

"Kunst er jo på den ene side helt unyttigt i en overlevelsessammenhæng. Men på den anden side går det i virkeligheden ud på at gøre noget, som er åbenlyst svært. Kunst er så at sige et rum, hvor individer kan vise, at de er meget dygtige. De gør noget, som ikke er mageligt, men vanskeligt. De viser, at de har overskud, og dét er attraktivt. Jeg plejer at sige, at umage giver mage," siger Tor Nørretranders og tilføjer, at det dog ikke betyder, at man blot kan forklare kunstens væsen med, at den stammer fra en seksualdrift. Ligesom man ikke ud fra det forhold, at vi er biologiske væsener og har brug for brændstof, kan forklare forskellen mellem fransk og belgisk bearnaisesovs.

Til gengæld kan man forklare, hvorfor de fleste kunstnere historisk set oftest har været mænd:

"Hele omdrejningspunktet i det her er en lovmæssighed, som blev opdaget i 1971 af en biolog, der hedder Robert Trivers. Hans pointe er, at det køn, som har hovedbesværet med yngelplejen, nødvendigvis må være de mest kræsne. Det er jo dem, der investerer mest i projektet. Og derfor har det historisk set typisk været kvinderne, der stod for den seksuelle selektion, og mændene, der skulle vise, hvad de duede til," siger Tor Nørretranders, men påpeger så, at det ikke er helt så enkelt længere for menneskeartens vedkommende. Inden for de seneste 40 år er mændene nemlig kommet ind i børneværelset og kvinderne ud i samfundet.

"En af grundene til, at jeg synes, den her teori er så attraktiv, er, at den på en ene side forklarer, hvorfor det historisk set er mændene, der har komponeret alle de store orgelværker. Men på den anden side tager den ikke utopien om ligestilling fra os. For den forklarer også, hvorfor det i dag er sådan, at stadig flere kvinder bliver kunstnere, og hvorfor der sikkert snart vil være lige så mange mandlige som kvindelige kunstnere," siger Tor Nørretranders og understreger, at han skam godt er klar over, at der også er historisk betingede former for kvindeundertrykkelse på spil. For det er jo ikke alting, der er biologi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her