Interview
Læsetid: 5 min.

Virkeligheden er fyldt med uvirkelige lyde

Marie Højlund og Emil Thomsen fra Marybell Katastrophy er arbejdsskadede. Lyden af et køleskab, en kuglepen eller en kaffemaskine er for dem en potentiel melodi, så de kan ikke lade være med at høre efter. Det eneste, der ikke får dem til at tænke i lydbilleder og musik, er el-guitar og saxofon, for de vil helst ikke have rock'n'roll, men gerne alt andet
Kultur
22. november 2008

Marie Højlund forstår ikke, hvorfor man ikke bruger støj til noget. Hvorfor spiller de muzak i supermarkedet, når der er så mange lyde, det ville være oplagt at bruge.

"Jeg ved jo godt, at de gør det for at overdøve alle de mange lyde, der er der i forvejen, men hvorfor prøver de ikke at bruge de lyde i stedet. For eksempel ligger lyden af en køledisk meget tæt på lyden af havet. Og de fleste mennesker ville jo placere havets brusen på top tre over de mest beroligende lyde."

Marie Højlund er uddannet lyddesigner, men det er ikke kun derfor, hun har en særlig følsomhed over for lyde. Hun er forsanger og hovedsangskriver i bandetMarybell Katastrophy, der ikke lyder som ret meget andet i dansk musik. De sampler lyde fra alt muligt, som for de fleste ikke umiddelbart ville lyde som musik. For eksempel kan Marie Højlund sagtens stå ved et køleskab og opdage, at der ligger en potentiel melodi gemt i lyden af at åbne og lukke det.

"Hvis man bare gentager noget tilpas mange gange, så begynder det jo at lyde som musik," siger hun.

De fleste sange, som electropop-bandet skriver, starter på den måde. Med en lyd fra virkeligheden eller en rodet rytme skabt i en computer.

"Hvis vi starter et andet sted end det, for eksempel med et guitarriff, så bliver vi nødt til at smadre det. Pille det fra hinanden, så det til sidst ikke længere lyder som et riff," forklarer Emil Thomsen, der styrer sampling, beats og tangenter.

Både Emil Thomsen, Marie Højlund og bandets tredje medlem Maria Timm er usædvanlige lyttere.

"Som elektroniske musikere er vi vant til at tænke på uvirkelige lyde i virkeligheden. Hvis man giver sig tid til at stoppe op og lytte en gang imellem, vil man opdage, at der ligger mange lyde gemt i virkeligheden, der lyder kunstige. En rumklang i en elevator for eksempel kan lyde som noget, der er skabt i en computer. Derfor er det også en misforståelse, når klassiske musikere kalder elektronisk musik for kunstig. Den er på mange måder meget virkelig," siger Emil Thomsen.

Regler for guitar

Emil Thomsen og Marie Højlund diskriminerer ikke. Alle lyde kan sætte gang i kreativiteten. Bortset måske fra de mest oplagte. For Emil Thomsen kan en guitar slukke gnisten fuldstændig.

"Det kan lyde mærkeligt, men hvis Marie starter med et guitarriff, så kan jeg finde på at sige: 'Det dér gider jeg ikke, det må du selv rode med'. Der er så mange regler, når man spiller guitar. Nogle musikere kan jo blive helt religiøse omkring det, og jeg har aldrig haft lyst til at følge de regler. Jeg er startet foran en computer, og dér føler jeg mig mest fri. Med de traditionelle instrumenter opstår der en forventning om autenticitet, og det siger mig ikke noget."

Marie Højlund har det på samme måde med saxofon.

"Saxofonen skaber så mange associationer, som det er svært at løsrive sig fra. Vi kan godt lide at få opgaver og udfordringer af lyde, og det får man ikke af en saxofon. Den har man ligesom besluttet hvordan skal lyde, og lyder den ikke sådan, er man ikke dygtig nok eller forstår ikke instrumentet," siger hun.

Det handler i bund og grund om, at i den traditionelle bandopstilling er det instrumentet, der er i centrum. Mange musikere er fokuserede på at dygtiggøre sig på deres instrument og så få det til at passe ind i en sammenhæng. For Marybell Katastrophy er musikken meget mere organisk. Ambitionen er at skabe lyde, der i umiddelbar tilfældig sammenhæng bliver en helhed og giver en kropslig oplevelse. Det er nemmere at fremkalde en organisk lyd, hvis man gør sig fri af forestillingerne om, hvordan musik bør lyde.

Gode melodier

Både Emil Thomsen og Marie Højlund er autodidakte musikere og har været aktive i det århusianske musikmiljø i mange år, men Marie Højlund kommer i højere grad fra rocken og den mere melodiske gren end Emil Thomsen, der kalder sig maximalistisk, elektronisk musiker. Og det kan man høre på musikken, for selv om lydene kommer fra køleskabe og legetøj, ligger der gode melodier, som det ligefrem er muligt at synge med på. Men nogle gange føler Marie Højlund, at det hæmmer hende:

"Når jeg sidder ved et klaver, kan jeg blive helt anspændt. Jeg kender simpelthen teorien for godt og er for skolet i min brug af det, til at jeg kan føle mig helt fri. Det fungerer bedre, når jeg har lagt nogle lyde ind i en sampler og kan lege med det på den måde."

Men hvis alle lyde potentielt kunne blive en del af en sang, hvordan vælger man så lyde fra?

"Det kan også være svært," medgiver Marie Højlund. "Men en metode er at forestille sig, hvordan vi ville optræde med nummeret live. Det fysiske sætter nogle naturlige begrænsninger, der gør, at man ikke forsvinder ind i uendelige lag af muligheder. Vi kan godt lide at tage ting med på scenen, så lydene også bliver mere virkelige for publikum," siger Marie Højlund, men tilføjer dog grinende:

"Ja, altså nu slæber vi jo ikke rundt på et køleskab, men for eksempel bruger vi et legetøjsklaver, der siger dyrelyde. Det har vi med på scenen."

Babylyde bandlyst

Folk undrer sig over, at Emil Thomsen og Marie Højlund ikke sætter musik på, når man besøger dem. Man sidder og taler hyggeligt sammen, og så er det da meget normalt at sætte noget Cornelis Vreeswijk på.

"Det dér med baggrunds-musik kan godt blive et problem," siger Emil Thomsen.

Han kan nemlig ikke lade være med at høre efter.

"Vi lider begge af en arbejdsskade. Når man arbejder med lyde på den måde, vi gør, så er en lyd ikke bare en lyd, og hvis den er der, så skal der være en idé med den," siger Marie Højlund.

Emil Thomsen og Marie Højlund er lige blevet forældre til lille Ivan, der under interviewet ligger i sin mors favn og grynter, så hans lyde også kommer med på dikta-fonens spor.

"Og her skal vi virkelig passe på," siger Marie Højlund og griner:

"Når man er så opmærksom på lyd hele tiden, synes man også, at ham her siger nogle helt fantastiske lyde, og man kunne jo gå hen og blive fristet til at bruge det, men det ville simpelthen være for plat. Dér må vi lige holde styr på vores begejstring og lade nogle lyde blive dér, hvor de hører til."

Marybell Katastrophys plade 'The More' udkommer på mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her