Læsetid: 3 min.

Årets plader internationalt

Informations anmeldere gør status over musikåret 2008
Informations anmeldere gør status over musikåret 2008
29. december 2008

Kanye West: 808s & Heartbreaks

Megalomanen Kanye West beviste endnu engang, at han mener business, når han skidtsnakker. Manden med verdens store armbevægelser vil være verdens største popkunstner og med sit første rapfri album tog superproduceren et stort skridt på vejen. Programmeret med gamle trommemaskiner og en flåde af synthesizere skabte han futurisk-nostalgiske popklassikere og blottede samtidig et sønderknust hjerte, hvorfra hans forvrængede stemme dampede længselsfulde melodier. rusk

Santogold: Santogold

M.I.A.s gode veninde og lidelsesfælle, Brooklyns überkoole Santogold, præsterede med sin selvbetitlede debut, et hybridbrag af umådelige dimensioner. Her var ska, rap, dub, sjælere og pop i et uigennemskueligt, men stramt miskmask - produceret af undergrundskonger som Diplo, Switch og Sinden. Santogold kunne det hele på albummet, og det indtryk punkterede end ikke en tam og kort optræden på årets Roskilde Festival. rusk

Slipknot: All Hope is Gone

Med det ni mand store nu-metalkollektivs fjerde album fik vi kulminationen på en karriere, der stilmæssigt har stukket i mange retninger. På All Hope is Gone er der skruet ned for kedelige 90'er-rester som rap og turntable-elementer og op for de melodiske riffs, den imponerende vokal og det indvoldsruskende percussion-arbejde. En plade, der udstikker retningen for ethvert ambitiøst metalband. Man tilgiver dem, at de er voksne mænd, der insisterer på at bære obskure masker. anbr

Fleet Foxes: Fleet Foxes

Fleet Foxes er måske et symptom på deres tid. Massive påvirkninger fra 60'erne og 70'ernes vokalharmonier er mere reglen end undtagelsen for bands, der opnår hype på samme måde som Fleet Foxes, men alligevel skillerde sig ud og sætter nye standarder for den tilbage til rødderne, banjoerne og orglerne-tendens, der længe har hærget indierocken. Pladen giver én lyst til at se 'Det lille hus på prærien'. Og tro det eller la' vær: Det er ment som et kompliment. anbr

The Bug: London Zoo

At lytte til britiske The Bugs nye album er som at blive placeret midt i en skudduel mellem forskellige speed tribes, høje på hver deres genre. Kevin Martin alias The Bug forstår at blande dancehall, grime og dubstep, så alle forbehold ætses og slides væk i de asfalterede tracks, som alligevel fastholder deres egen rå humanitet - ikke mindst takket være brillante gæstetoastere som Warrior Queen og Tippa Irie. Apokalypse males i både politisk ord og stålsat lyd, og man kan feste hele vejen til afgrunden. rach

Portishead: Third

Egentlig var det ikke nogen overraskelse at Portisheads tredje album efter ti års pause var kompromisløst - dén kvalitet demonstrerede de allerede i '97 med deres andet album. Nej, overraskelsen var over diversiteten, kompositionernes styrke og Beth Gibbons evne til at række stadig dybere nede i sin blues. Med Third lykkedes det Bristol-trioen at udforske nye rå brudflader, smukke svagheder og en stadig sitrende følsomhed. Stor genoplivning og rettidig omhu. rach

Foals: Antidotes

Mathrock, indiepop, whatever. Årets rockplade kom i denne anmelderes øren fra debutanterne Foals. Briterne ramte med deres kaskade af intense ørehængere den samme punkede electro-vibe, der gjorde newyorker-bandet The Rapture så pokkers skarpt for fem år siden. Med sange som 'Cassius', 'Electric Bloom' og 'Balloons' beviste de, at en grum gang spade sagtens kan rocke dansegulvet i 2008. Koncerterne på Train og Loppen rykkede i den derudad, så det mestrede Oxford-fløsene altså også. rusk

Kings of Leon: Only by The Night

En fremragende koncert på årets Roskilde Festival øgede forventningerne til familien Followill. Båret frem af én af de mest helligtvandbestængte (og med helligt vand menes whiskey) rockvokaler lige nu, er Kings of Leon klassisk i deres tilgang til rockarven og hensynsløse i deres modvilje mod letkøbte omkvæd. Only by The Night lever op til den koncert, der øgede mængden af støv og tumbleweeds foran Orange Scene betragteligt. anbr

TV On The Radio: Dear Science

En stilfuldt styret, gennemproduceret storm, som både overvælder og løfter lytteren. Og med tekster i clinch med krig, teknologi, kærlighed, miljø og racisme. Brooklyn-kvintetten viser her en sjælden, men nødvendig sans for at krydse afrikanske, amerikanske og europæiske stilarter, for at bruge studiets hyperkompleksitet med direkte sprængkraft; med evnen til at tale til alle, uden at tale nedad eller simplificere. rach

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu