Læsetid: 5 min.

Alan den Lykkelige

Efter næsten 10 år i asylcentre kunne digteren Alan Pary forlade Flygtningenævnet i torsdags med en opholdstilladelse. 'Nu kan jeg trække vejret helt frit,' sagde han - og slugte begærligt bilosen i St. Kongensgade
2. december 2008

"Hvad har de gang i?" spørger manden uroligt.

Han sveder i sin sorte jakke, for ventetiden føles uendelig her i Flygtningenævnets sekretariat i St. Kongensgade i København. Men hans sikre sprogjargon afslører samtidig, at han allerede har været i Danmark meget længe - og at han har ventet i årevis på dette ultimative møde. Til gengæld lader han ikke til at undre sig over, at man ikke kan komme ind i venteværelset uden at kontakte en betjent med et stort bundt nøgler. Hygge er et stort ord her, men man kan da få et glas vand. Mens man venter.

Alan Pary kom til Danmark allerede i 1999, altså for ni år siden. Han er kristen kurder og voksede op i det nordlige Irak. Men i 1999 udgav han en digtsamling om kvinder og kærlighed, og så begyndte forfølgelsen af både ham og hans familie. Efter han havde modtaget dødstrusler, valgte han at flygte. Og siden har hans familie også måttet flygte.

Alligevel fik han ikke asyl i Danmark. Men han nægtede at rejse tilbage. Og derfor har han nu tilbragt alle sine år i 20'erne på forskellige asylcentre, længst i Sandholm. Gennem alle årene har han holdt håbet oppe ved at fortsætte med at skrive.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Det er her man har svært ved at finde en grimasse. Skal man gælde sig over, at i det mindste én er sluppet ud af helvedet? Eller skal man græmmes, over det cirkus den danske retsstat har udviklet sig til og synke hen i depression og desillusion?

Jeg vælger det første i dag, for jeg har personligt noget at glæde mig over netop i dag, så lyset må vinde ;-).

@ Birgitte Skot Nielsen

Og der er tilbud på tre poser kaffe i Irma lige i øjeblikket...

Bare for at nævne noget andet, der heller ikke giver mening i denne debat. ..Hvor er kausaliteten i det du skriver?

Inger Sundsvald

Der er ingen kausalitet.

For at nævne noget helt andet, og så alligevel vedrørende, så læste jeg her på Information, om en forfatter som fik opholdstilladelse i Norge, på grund af hendes uacceptable forfatterskab. Hun kom igennem et sprogprogram, en ¨norskificering” og var til sidst parat til at påtage sig et hvilket som helst job, så hun kunne forsørge sig selv.

Hun var forfatter! Og et hvilket som helst job kunne hun også have påtaget sig i sit oprindelige hjemland, for at forsørge sig selv.

Gad vide om Alan Pary nu har fået tilladelse til at søge et rengøringsjob, så han kan forsørge sig selv?

Go’daw do!

Tillykke til Alan! Jeg mødte dig i Apostelkirken i august og du gjorde et stort indtryk på mig. Danmark er blevet lidt rigere med dig her!

Birgitte Skot Nielsen

Til Sofie Rye:
Der er da en kausalitet, som jeg gerne skal udpensle for dig:. Alan Pary kan her i Danmark udtrykke sig, som han vil. Det kan Kurt Westergaard ikke, eller kan han?