Læsetid: 5 min.

Aviserne troede, der ville komme ro efter gratisaviskrigen

Finanskrisen begynder for alvor at kunne mærkes rundt på de danske dagblade. Avisdirektør frygter, at den kritiske journalistik kommer til at betale prisen. På de store aviser, som er hårdest ramt, deler man dog ikke bekymringen. Og nicheaviserne føler sig ikke væsenligt truet
Nedgang i økonomien trykker oftest først dagbladene. Der er tilbagegang i annonceindrykningen og dermed færre indtægter. Der er også brudt priskrig ud på trykkerimarkedet. Det får Berlingske Media til at gennemtvinge en fyringsrunde, skrev Børsen i går.

Nedgang i økonomien trykker oftest først dagbladene. Der er tilbagegang i annonceindrykningen og dermed færre indtægter. Der er også brudt priskrig ud på trykkerimarkedet. Det får Berlingske Media til at gennemtvinge en fyringsrunde, skrev Børsen i går.

Carl Redhead

17. december 2008

Rygterne havde svirret længe. Alligevel sad mange tilbage med en klump i halsen, da der blev indgivet konkursbegæring fra selskabet bag to af USA's førende aviser, Chicago Tribune og Los Angeles Times sidste mandag.

Det var faldende annonceindtægter i 2008, der fik selskabets økonomi til at gå fra skidt til værre. Samme problem truer nu den danske mediebranche, hvor de første afskedigelser allerede er faldet.

Søndagsavisen meddelte torsdag, at 26 medarbejdere må forlade virksomheden som et resultat af stærkt faldende annonceindtægter.

Berlingske Avistryk, som har 150 ansatte fordelt på fire trykkerier, står ligeledes over for en markant fyringsrunde.

Også regionalaviserne er ramt. Både annonceindtægter og bladsalg er faldende hos Lolland-Falster Folketidende, som derfor afskediger 12 medarbejdere næste år.

Det store spørgsmålet er, om de i forvejen økonomisk pressede dagblade bliver næste offer for den skrantende økonomi. Det er specielt de store aviser, der er sårbare, fordi de er mest afhængige af annoncemarkedet. Og visse mere end andre:

"Der er ingen tvivl om, at Jyllands-Posten mærker finanskrisen mere end Politiken," siger administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Lars Munch.

Sådan er det, fordi de borgerlige dagblade har den læserskare med størst købekraft og flest læsere med penge investeret i aktiemarkedet, er det også der, de største tab opleves for tiden, forklarer direktøren.

Populært sagt er det i højere grad annoncerne for nye dyre badeværelser i Jyllands-Posten end detailvareannoncerne i Politiken, der bliver færre af.

Lars Munch fortæller, at Politiken og Jyllands-Posten har forberedt sig på nedgangstider med brede besparelser i foråret og sommeren. Derfor planlægger koncernen ikke yderligere nedskæringer i den nære fremtid.

Dagbladet Børsens direktør, Leif Beck Fallesen, bekræfter billedet. Avisen har allerede mistet en del på faldet i kerneområdet finans- og jobannoncer. Beck Fallesen er pessimistisk for det kommende års indtægter, men understreger, at Børsen ikke har tænkt sig at afskedige journalistiske medarbejdere.

Småt er godt

I Berlingske Media - tidligere Det Berlingske Officin - mærker man samme mønster i forhold til annonceindtægter som hos JP/Politikens Hus og Børsen. De sidste to måneder er jobmarkedet gået helt i stå, og det kan mærkes på annonceindtægterne, hvor bolig- og jobmarked er de to sværvægtere.

Men hverken Berlingske Tidende, BT eller andre af dagbladene i Berlingske Media kommer til at fyre medarbejdere foreløbig, fortæller Berlingske Tidendes ansvarshavende chefredaktør, der også er koncernchef i Berlingske Media:

"Det er klart, at et bladhus som Berlingske Media er ramt af krisen. Men allerede i foråret så vi, hvor det her bar hen, og vi har derfor forberedt os løbende," siger Lisbeth Knudsen.

Alene i år har Berlingske Media haft en afgang på 280 medarbejdere. Sidste år blev der skåret 350 stillinger. Naturlig afgang står for den største del af besparelserne indtil videre, men Knudsen vil ikke afvise, at der kan komme en decideret fyringsrunde, hvis krisen fortsætter langt ind i 2009.

Krisens 'vindere' ser ud til at være de små dagblade. Fordi annonceindtægterne er mindre afgørende for den samlede økonomi hos de små, end den er hos Jyllands- Posten og Berlingske, er de også mindre udsatte, når samfundsøkonomien går ned i tempo.

"Kristeligt Dagblad er på nuværende tidspunkt ikke påvirket af finanskrisen. Vi forventer også kun at blive marginalt ramt," siger avisens direktør, Erik Bjerager, der giver den lavere konjunkturfølsomhed som forklaring.

Informations direktør, Morten Hesseldahl, fortæller, at avisens annonceindtægter i 2008 er gået op, mens branchen som helhed har oplevet nedgang. Og den tendens er endnu ikke brudt, siger Hesseldahl, der heller ikke frygter en eventuel tilbagegang i det kommende år:

"Modsat de store aviser er Informations væsentligste indtægtskilde avissalg, ikke annoncer. Og vores oplagstal er stigende."

Ikke tid til at grave

Søndagsavisen er den af de nævnte aviser, der er mest afhængig af bl.a. jobannoncer. Derfor er den særligt hårdt ramt af finanskrisen. Men de 26 fyrede medarbejdere inkluderer ikke nogen af avisens 16 journalister, fortæller direktør Arne Ullum.

Han frygter til gengæld, at finanskrisen vil betyde journalistafgang i branchen som helhed. Og fra et publicistisk perspektiv er det meget bekymrede, mener Arne Ullum, der er tidligere chefredaktør på BT:

"Det første sted, der bliver skåret, er den kulegravende journalistik. Der er færre og færre tilfælde, hvor journalister får lov til at bruge fem dage på en historie, hvis den kræver det."

Problemet blev tydeligt under gratisaviskrigen, mener Ullum. Den førte til et sandt redaktionelt blodbad på de gamle dagblade, hvor det store offer blev den dybdegående journalistik:

"Har politikere og erhvervsledere været exceptionelt dydige de sidste fem år, siden der har været så få afsløringer? Jeg tror, det er medierne, der ikke længere har kapacitet til at grave skandalerne frem. På nogle af de store dagblade, er der skåret så meget væk, at der næsten ikke bliver lavet noget af den slags journalistik".

Informations direktør, Morten Hesseldahl, er delvist enig. Han mener, at de store dagblade allerede har skåret så meget ind til benet, at de kun lige har overskud til den kritiske journalistik:

"I krisetider må man se på, hvad der er ens kerneområde. Og hvis der spares meget mere på de store dagblade, kan jeg godt være bange for, at pressen svigter sin rolle som rum for debat og borgernes vagthund," siger Hesseldahl.

Afviser kritik

På Berlingske Tidende genkender man ikke billedet af, at den kritiske journalistik er på retur. Chefredaktør på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, mener tværtimod, at avisen satser endnu mere på kulegravende journalistik end før:

"Kritikken forbløffer mig fuldstændigt. Når jeg ser på dagbladene, virker det ikke som om, den kulegravende journalistik er på vej tilbage. Og Berlingske Tidende er efter min mening blandt dem, der holder bedst fast," siger Knudsen.

Hun fremhæver avisens serie om regeringens omstridte politireform og det nyligt lancerede 'graverhold', der skal lave undersøgende journalistik på Business-redaktionen.

Leif Beck Fallesen mener heller ikke, den dybdegående journalistik lider nød. Det er snarere udlandsstoffet, der nedprioriteres, fordi udlandskorrespondenter er så dyre i drift, mener Børsens direktør.

Chefredaktør på Politiken, Stig Ørskov, ser på finanskrisen som de fleste danskere. Han er bekymret, men mere for de andre end for sig selv.

"Hvis de manglende indtægter fra annoncer hos Berlingske, J-P og Børsen skal findes i journaliststaben, ser det da sort ud," siger Ørskov.

Når det er sagt, kan "smartere redaktionelle processer" spare mange penge, så der er tid og overskud tilbage til selve journalistikken, mener han. Og så skaber finanskrisen øget interesse hos læserne, som kan være med til at skaffe nogle af de tabte penge hjem igen:

"De sidste tre uger har vi oplevet stigende besøgstal på vores netavis, som er det første parameter for salgstallene. Finanskrisen gør vores avis endnu mere vedkommende. Det er en spændende tid at lave journalistik i," siger Ørskov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Nørgaard

"Avisdirektør frygter, at den kritiske journalistik kommer til at betale prisen"

Hvis det er den såkaldte "kritiske journalistik" der skal betale prisen ser det da sort ud for aviserne, for der er snart ikke mere at sælge ud af..

De fleste af mine informationer om finanskrisen og om hvad der iøvrigt sker ude i verden m v henter jeg fra udenlandske medier (BBC, CNN , internetaviser o s v) - danske medier kan bare ikke følge med på disse stofområder.

Den lokale danske kritiske journalistik synes jeg er energisk men med noget svingende kvalitet - og alt for ofte er der næsten ingen forbindelse mellem de "fedeste overskrifter" og artiklernes faktiske indhold. ( Når man er blevet snydt et par gange af fede overskrifter uden rimelig dækning i artiklerne, så stopper man lidt med de spontane aviskøb .)