Læsetid: 6 min.

Danske film solgte billetter

Trods dansk films økonomiske problemer er det svært at være pessimistisk på filmkunstens vegne, når man ser tilbage på så varieret og uforudsigeligt et filmår som 2008, hvor billetsalget tilmed slog en mere end 30 år gammel rekord
-Frygtelig lykkelig-.

-Frygtelig lykkelig-.

Karin Alsbirk

31. december 2008

Med et salg på mere end fire millioner biografbilletter og en markedsandel på lige over 30 procent har 2008 umiddelbart været en stor succes for dansk film. Vurderet ud fra tallene alene det bedste år siden 1976, hvorfor man da også på Det Danske Filminstitut har kippet med Dannebrog flere gange i løbet af året, der begyndte godt og fortsatte endnu bedre.

Hele ni af årets 28 nye spillefilm har solgt omkring eller over 200.000 billetter, og det drejer sig både om kvalitetsmainstream som Ole Christian Madsens besættelsesfilm Flammen & Citronen, Niels Arden Oplevs frigørelsesdrama To verdener og Søren Kragh-Jacobsens politiske thriller Det som ingen ved og bred, familievenlig underholdning som den animerede Rejsen til Saturn, Far til fire - på hjemmebane, Anja & Viktor - i medgang og modgang og årets surprisehit, komedien Blå mænd.

Svært at tjene penge

Alligevel sidder der folk rundt om i den danske filmbranche, for hvem 2007 var et katastrofeår. At det stod sløjt til, gik der allerede tidligt på året rygter om, og da Zentropa afhændede halvdelen af aktiverne til Nordisk Film i maj måned, blev mistanken bekræftet.

Og angiveligt kommer Nordisk Film efter i år ud med et af de dårligste regnskaber meget længe - selv om selskabet har solgt en del billetter med To verdener og Frode og alle de andre rødder - og heller ikke Zentropa har tjent penge på sine film i 2008.

Fire af dem, Dansen, Gå med fred Jamil, En enkelt til Korsør og Lille soldat, har kun solgt mellem 5.000 og 25.000 billetter hver, hvilket på sin vis kun accentuerer afstanden mellem den smalle film og mainstream-filmen, der har været med til at tegne biografbilledet de senere år.

Ud på efteråret annoncerede Nimbus Film, at man skar ned på medarbejder-staben, lukkede reklamefilmafdelingen og flyttede direktøren, Jørgen Ramskov, til andre funktioner. Og det på trods af, at selskabet står bag Ole Christian Madsens Flammen & Citronen, der solgte 667.601 billetter og er den største danske sællert i næsten 10 år.

Denne paradoksale situation viser blot, hvor svært det er blevet at tjene penge på at lave film i Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at produktionsomkostningerne stiger, mens Filminstituttets støtteandel falder, og kun de bredest appellerende film sælger billetter.

Kan og vil selv

Filmbranchens kommercielle kometer er instruktøren Rasmus Heide og producenten Ronnie Fridthjof, der har lavet Blå mænd uden støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen hev imponerende 450.000 mennesker i biografen, hvilket reddede Fridthjof Film fra at gå konkurs. Og ifølge Ronnie Fridthjof er selskabet nu klar til at satse på at lave flere brede og potentielt populære film, enten for egne penge eller med støtte fra Filminstituttet.

Bemærkelsesværdigt var 2008 overhovedet året, hvor det for alvor viste sig, at man sagtens kunne lave succeser uden hjælp fra Filminstituttet: Ni film, hvoraf de fire har tjent penge, er blevet realiseret uden støtte fra Filminstituttet, og det understreger, at det kan lade sig gøre, hvis man vil og tør - og vel at mærke har en af de finansieringsmæssigt mere og mere magtfulde tv-stationer i ryggen.

Den kære familie

Familiestrukturer i mange størrelser og udgaver er et vigtigt omdrejningspunkter i adskillige af årets film, hvor forskellige de så end ellers er. De færreste af dem handler direkte om mænd og koner eller forholdet mellem generationerne, men familien er en taknemmelig ramme for konflikter og dramatik, idet de fleste mennesker har et eller andet i klemme i forhold til dem, de er tættest på.

Las os begynde bagfra: Efter to engelsksprogede film vendte Kristian Levring tilbage til Danmark med den stilfulde Den du frygter, hans vel nok bedste værk til dato. Filmen har en velspillende Ulrich Thomsen i hovedrollen som en gift mand og far, der, mens han deltager i et medicinsk eksperiment, krænger civilisationen af sig og lukker sin indre svinehund ud.

Lotte Svendsen overfører i Max pinlig med held sin tv-serie om 13-årige Max og hans pinlige mor til det store lærred i en morsom og opbyggelig historie om teenagerens svære udfordringer. I en noget anden boldgade lod Annette K. Olesen altid seværdige Trine Dyrholms anfægtede soldat kæmpe for at finde ben at stå på efter sin hjemsendelse i den ambitiøse, men ikke ubetinget vellykkede Lille soldat. Filmen har den alt for sjældent brugte Finn Nielsen i en god rolle som soldatens vennesæle, men alligevel alt andet end tilforladelige smågangsterfar.

I den smukke og danskproducerede Maria Larssons evige øjeblik portrætterer den svenske veteran Jan Troell endnu en stærk arbejderkvinde, som i 1900-tallets Sverige forsøger at holde sammen på sin familie og samtidig frigøre sig fra sin alkoholiserede ægtemand.

I en noget anden boldgade finder vi Henrik Ruben Genz' store gennembrudsfilm, Frygtelig lykkelig, der er noget så sjældent som en sorthumoristisk western med noir-undertoner. Jacob Cedergren spiller politimanden, der med lig i lasten ankommer til et lille, lukket sønderjysk samfund og på den hårde måde må lære, at meget lidt er, som det ser ud til at være i denne aparte, udvidede familie.

Frygtelig lykkelig er årets bedste, danske film.

Talenter i vanskeligheder

Man noterer sig, at bortset fra Max Pinlig, til en vis grad Anja og Viktor - i medgang og modgang - den femte i rækken - og småbørnsantologien Carsten og Gittes filmballade har 2008 været et yderst magert år for børn og unge. Tempelriddernes skat III og Far til fire - på hjemmebane solgte billetter, men er blot mere af det samme, forudsigelige pjat.

Den 3D-animerede Disco Ormene var et ambitiøst forsøg på at tage konkurrencen op med blandt andet amerikanske Pixar, men budgettet og udførelsen kunne trods charmerende indslag ikke følge med.

Talentudviklingspuljen New Danish Screen har hjulpet med at sende ikke færre end tre spillefilm ud i biograferne i 2008: Omar Shargawis Gå med fred Jamil, Niels Gråbøls Gaven og Christian Dyekjærs Spillets regler. Alle tre film kan noget - især Gå med fred Jamil, der præsenterer publikum for et multikulturelt København, de færreste har set før - og fik en pæn anmeldermodtagelse uden at sælge billetter.

Meningen med New Danish Screen er, at unge talenter skal prøve sig selv af, og ingen forventer, at filmene bliver store kassesucceser. Men de får heller ikke mange dage i biograferne, før de tages af plakaten, og det kan - uretfærdigt nok - måske nok gøre det svært for instruktøren at få lov til at lave den næste film.

På tværs af Danmark

Genrefans er også blevet tilgodeset. Kasper Barfoed har lavet den stilsikre Kandidaten, der dog lider gevaldigt under en forvrøvlet historie, mens Søren Kragh-Jacobsen stiller nogle vigtige spørgsmål omkring overvågning og vores frihedsrettigheder i den kulørte og underholdende Det som ingen ved.

Årets tre største publikumssucceser, Flammen & Citronen, To verdener og Blå mænd, har på hver deres måde ramt lige ind i den danske folkesjæl og fyldt biograferne på tværs af landsdele, sociale forskelle og generationskløfter.

Ole Christian Madsens velproducerede periodedrama fortæller indfølt og spændende om nogle af modstandskampens mørke sider, hvilket fik både unge og gamle, jyder og københavnere og historikere og spinatfugle op af stolene. Alle ville se filmen og have en mening om den.

Niels Arden Oplev har fulgt den succesfulde Drømmen op med endnu en seriøst anlagt familiefilm, der også fandt et stort publikum i provinsen. To verdener handler om en ung piges kamp for retten til at tænke og vælge selv og for at frigøre sig fra sin familie, der er med i Jehovas Vidner. Rosalinde Mynster er overbevisende i hovedrollen som pigen, men trods sit dramatiske udgangspunkt mangler filmen nerve og intensitet.

Med Thure Lindhardt, Sidse Babett Knudsen og Mick Øgendahl på rollelisten fik debutanten Rasmus Heide demonstreret professionalisme med sin mildt morsomme, uforpligtende komedie Blå mænd, der foregår på en genbrugsplads og trykker på mange af de rigtige knapper, men ikke har meget nyt at byde på.

Man kan på den danske filmbranches vegne måske godt være lidt bekymret for fremtiden, nu hvor finanskrisen også kradser - for hvad nu hvis 2009 ikke salgsmæssigt bliver nær så godt som 2008? Alligevel er det svært at være utilfreds og pessimistisk på filmkunstens vegne, når man kan se tilbage på et filmår med på alle måder så varieret og uforudsigeligt et filmudbud.

Anmeldelser af alle de nævnte film og interview med nogle af instruktørerne kan findes i artikelarkivet på information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu