Læsetid: 1 min.
Danskheden
I anledning af de dejlige danske højtider, vedtagelsen af tuneserloven etc. sender jeg dette digt til Information. Glædelig jul og Godt Nytår!
Kultur
23. december 2008
Danskheden er en skøn ting
og så sjov!
Det er så typisk dansk ved danskheden
at den er så sjov.
For ikke at tale om den danske alvor.
Den er så alvorlig
på den typisk danske måde
der gør den så typisk alvorlig.
I det hele taget er danskheden så typisk.
Det mest typiske ved danskheden
er at den er så typisk
så typisk dansk.
Alvor og sjov
er typiske nok hver for sig
men ikke så typiske som danskheden.
Danskheden
er det mest typiske af alt.
Danskheden er sådan en skøn ting.
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »