Læsetid: 3 min.

Han elskede at drikke alene

Den svenske forfatter P.O. Enquist boede i 15 år i København, men samtidig i Kong Alkohols rige. Engang vågnede han op i en togvogn uden at ane, hvordan han var havnet der
31. december 2008

Da den svenske dramatiker og romanforfatter Per Olov Enquist havde bopæl i Danmark 1978-93, foretrak han at læse Ekstra Bladet, fordi man her kunne læse om livets urene sider, og de interesserede ham. Af samme grund elskede han Nørrebro, som lå i hans 'baghave', idet han og hustruen Lone Bastholm havde adresse på den pæne side ud til Sortedamssøen i København.

Det fremgår af erindringsromanen Et andet liv, som jeg har smugkigget i. Den udkommer sidst i januar, og forlaget Samleren skriver, at den gerne må omtales, men ikke anmeldes før. Det må den nu godt, for den er allerede udkommet på svensk.

Jeg sprang frækt over de indledende kapitler om barndommen og frem til sidste afsnit om alkoholismen. Mens han fejrede triumfer på alverdens scener med stykkerne Tribadernes nat og Regn-ormenes liv, oplevede han blandt andet at vågne op i en kupe i en afkoblet togvogn på en banegård i Hamburg uden at ane, hvordan han var havnet der.

Hvad han vidste var, at han havde været til premiere på et af sine stykker, Til Fædra, to eller tre dage før i Würtzberg eller i hvert fald en by, som hed noget med W, og at han havde været ædru ved premierefesten.

En dansk pendant

Jeg har altid beundret Per Olov Enquist. I 1970'erne kom han ned til Danmark for at fortælle sine forfatterkolleger, hvordan man i Sverige organiserede sig fagligt med forfatterforlag og foredrag og den slags, som svenskerne var meget bedre til. En samvittighedsfuld alvorsmand, fik man indtryk af. Han havde modsat andre intellektuelle dengang et accepterende, seriøst-lidenskabeligt forhold til sport, som han inddrog i sine romaner - og derved også blev en klar forudsætning for f.eks. Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen.

I Tage Skou-Hansen har han en endnu mere indlysende dansk pendant med samme kombination af fodboldlidenskab og politisk engagement på den for- og-imodvejende måde, hvor man ikke tager udgangspunkt i en i forvejen indtaget position - og i øvrigt følger godt med i, hvad der sker i det politiske liv.

Enquist, som jeg så en valgnat på Christiansborg, var i Expressen en kyndig og samfundsengageret kommentator, hvis artikler Information i en periode fik lov at genbruge.

De to måger

Hvad forstår man ved en erindringsroman? I Et andet liv er der en tilstræbt subjektivitet i et litterært sprog. Enquist skriver 'han' om sig selv. Han sidder i sit arbejdsrum på Sortedam Dossering og ser to havmåger flyve forbi udenfor. Selvom de flyver fremad, kommer de ingen vegne. De bliver i realiteten ført bagud af efterårsstormen. Med langsomme, fortvivlede vingebevægelser vender den ene af dem hovedet mod ham, som om den vil sige: "Jeg vil det så godt, alligevel bliver jeg ført bagud, hvad skal jeg gøre, hjælp mig, jeg ville det så godt, og det går så skidt."

Symbolikken er til at tage og føle på.

Diskret alkoholiker

Som alkoholiker tilhørte Enquist den diskrete type. Han kunne lide at drikke alene og købte gerne femliters papvin, fordi han havde en- typisk svensk - ide om, at han burde støtte Brugsen. Han kunne lide det så meget, at han i ret høj grad mistede interessen for det, der skete omkring ham. I en periode boede han på Champs-Élysées med sin kone, som var avanceret til kulturråd. Her hadede han at bo. Han levede som i en anden verden.

Den Kgl. Ballet var på besøg. Plus den store, russiske danser Nureyev. Enquist hæftede sig mest ved, at Nureyev havde taget kattens plads i sofaen og forsøgte at vifte danseren væk. Jeg skal ikke røbe slutningen, men blot konstatere, at beundringen er intakt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu