Læsetid: 3 min.

Europa mangler en samlet filmstrategi

Den europæiske filmsektor er fragmenteret og kan slet ikke hamle op med de bedre organiserede, amerikanske filmselskaber. Det lider de europæiske film under, mener Henning Camre, leder af en europæisk filmtænketank
Kultur
6. december 2008

I Europa gider vi ikke se hinandens film, og det skyldes ikke mindst, at den europæiske filmbranche er for dårlig til at markedsføre filmene, mener Henning Camre, tidligere direktør for Det Danske Filminstitut. Han står i spidsen for den europæiske filmtænketank ThinkTank, som har til formål at hjælpe branchen med at tage kampen op mod de amerikanske selskaber, der er bedre organiseret, hvilket er en af grundene til, at amerikanske film også fylder så meget i europæiske biografer.

"Hele den europæiske sektor, både produktion og distribution, er fuldstændig fragmenteret og kan ikke optræde samlet på samme måde som de amerikanske studieselskaber, der arbejder sammen som et kartel uden for USA," siger han og påpeger, at der bliver lavet mere end 900 film i Europa hvert år.

Kun et fåtal af dem når uden for produktionslandets grænser, og hvis de gør, sker det ofte kun i meget få kopier og uden den store opmærksomhed.

Det kører slet ikke

"I Europa findes der mindst 1.000 distributører og tusindvis af producenter, og det er meget svært for dem at have en fælles strategi og sikre, at der bliver skabt plads i markedet til de interessante film, som kommer ud," siger Henning Camre.

Det forsøger ThinkTank at gøre noget ved, og det handler ifølge Henning Camre især om at granske de offentlige støttesystemer.

"Har vi nogle fornuftige politikker i forhold til den måde, støttekronerne bliver brugt på? Og kan man opnå mere for de 2,5 mia. euro om året, som går ind i støtte til filmproduktion? Overordnet kan man sige, at støttesystemet i Europa gradvist er bygget op og altid har været fokuseret på produktionsdelen, og det synes baseret på en idé om, at den såkaldte industri sådan set kan det hele. Den har alle kompetencerne og de rigtige folk knyttet til. Den mangler bare én lille ting: Penge. Så bare man giver branchen nogle penge, kører det."

Men det gør det ikke, fastslår Henning Camre:

"Lige så nødvendig offentlig støtte har været i de fleste europæiske lande, lige så meget har den støtte skylden for fragmenteringen. Hvis ikke man havde offentlig støtte, kunne man ikke have en organisation, der var så svagt funderet, som vi har i Europa. Man kunne ikke have alle de små selskaber, hvis de skulle drives kommercielt. Man kan ikke forhindre folk i at lave et firma, men forestillingen om, at man kan få en plads i markedet ved hjælp af en hel masse små selskaber, som kører hver deres vej og er ude af stand til at give produktionen en identitet, er urealistisk."

En digital fremtid

I ThinkTank tror man ikke, at EU magter opgaven med at samle den europæiske filmindustri og ruste den til en fremtid med f.eks. digital distribution.

"Man er nødt til at tage ansvaret for udviklingen i de enkelte lande," siger Henning Camre.

"I en digital fremtid, som altså er vores nutid, kan man ikke sidde og operere inden for det enkelte land og det enkelte territorium. Der findes ikke nogen landegrænser i den digitale virkelighed, og derfor er man nødt til at have nogle strategier, som er europæiske, og hvor man ser på, om der er en fornuftig sammenhæng imellem den massive offentlige støtte til produktion af filmene og så sikkerheden for, at de overhovedet har mulighed for at nå frem til et publikum."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her