I år har danske film solgt det største antal biografbilletter i 27 år - mere end fire millioner - og selv om flere små og store filmselskaber har det svært rent økonomisk, er det svært at være pessimistisk på den hjemlige filmbranches vegne. Danske films markedsandel af det samlede antal solgte biografbilletter forventes at nå over 30 procent i år, og det overgås i Europa kun i det største filmproducerende land, Frankrig, hvor ca. 37 procent af de solgte billetter er til nationale film.
Og så støtter Danmark sig ikke engang op ad de samme protektionistiske restriktioner, som man i Frankrig bruger over for ikke-franskproducerede film.
Men trods national succes, en vis international opmærksomhed og enkelte betydelige filmpriser i udlandet, har danske film de samme problemer med at blive distribueret og set rundt om i Europa som alle andre europæiske film. De lokale og de amerikanske film dominerer, mens nabolandenes film har svært ved at få plads i biograferne.
"Vi ser ikke hinandens film i Europa," siger Henning Camre, der er tidligere direktør for Det Danske Filminstitut og nu leder af en filmtænketank, der tumler med nogle af de udfordringer, den samlede europæiske filmbranche står over for.
"De mere end 900 europæiske film, der bliver produceret om året, tager otte procent af markedet tilsammen uden for deres hjemlande. I Danmark er det omkring 60 europæiske film, og selv om det kan lyde af meget, så ved man jo også, at de meget hyppigt kun bliver vist i meget få biografer, og hvis man er så uheldig at bo uden for København, bliver det meget svært. Det mønster ser man over hele Europa."
Henning Camre mener, at den ringe interesse for de europæiske film blandt andet skyldes branchens ringe evne til at skabe forventninger til filmene hos publikum.
"De kommer ofte bare dumpende, uden at de er kendt af nogen, også de bedste af dem. Markedsføringen er ikke god nok, og når den mangler, skyldes det selvfølgelig, at der ikke er nogen tiltro til, at det kunne blive en god forretning," siger han.
Et problem er også den europæiske mangfoldighed, som på den ene side er en styrke, men som også gør det umuligt at definere en egentlig europæisk filmidentitet.
"Det er svært at sige, hvad den identitet er, og hvad det er for historier, der bliver fortalt. Det store antal film, der bliver lavet, er i hvert fald ikke med til at styrke identiteten og giver i stedet i mange tilfælde europæisk film et dårligt navn," siger Henning Camre.
Tv svigter
En anden grund til, at det europæiske publikum med nogle få, markante undtagelser - Der Untergang, De andres liv, Spurven - svigter de europæiske film, er blandt andet, at tv-stationerne ikke lever op til deres rolle som formidler af europæisk filmkultur. Det mener Jacob Neiiendam, leder af CPH:PIX, Københavns nye spillefilmfestival.
"Tv har bombarderet danskerne med amerikanske film og tv-serier i mange år og har fuldstændig negligeret at vise noget, der er europæisk produceret i den bedste sendetid," siger Jacob Neiiendam.
"Tv-stationerne har en kæmpestor rolle at spille på det område, og det samme har filmfestivalerne: Hvis folk ser en tysk film eller en koreansk film og kan lide den, så betyder det alt andet lige, at der er større chance for, at de vil tune ind eller købe billet til en anden film fra samme nation en anden gang. Men hvis de ikke får chancen, rykker man ikke ved noget."
Publikum vælger nemlig det, de er trygge ved, siger Henning Camre.
"Jeg tror slet ikke, at folk synes, at en amerikansk film er meget bedre end en europæisk, men de ved, hvad det er, de skal se, og de bliver sjældent skuffede, fordi de får nogenlunde det, de forventede."
Men hvad skal vi overhovedet med alle de europæiske film? Har de en relevans for os som danskere?
"Jeg mener, at film generelt, og dermed også europæisk film, har en meget stor kulturel betydning," siger Henning Camre.
"Det er en af de måder at udtrykke vigtige holdninger og følelser på, som når igennem til folk på et meget bredt plan. Film har som et populært medie en mulighed for at slå bro over de mere traditionelle skel mellem folk. Samtidig er det vigtigt for alle, ikke mindst vores børn og unge, at det billede, de får af verden, ikke er domineret af en amerikansk ideologi. Der må være et alternativ og nogle andre historier. Hvis man ikke har det, mister man noget meget vigtigt også i den kulturelle selvforståelse. Der er trods alt en mere grundfæstet demokratisk tradition i flertallet af de europæiske lande og en humanistisk grundholdning, som ikke udtrykkes på samme måde i andre dele af verden."
Det handler om historie og kvalitet, siger Jacob Neiiendam:
"I virkeligheden burde det være mere relevant for danskere at se en film om, hvordan livet i Tyskland er, end om hvordan det er i Beverly Hills. Hvis den tyske film så er meget bedre end den amerikanske, har man et endnu større incitament for at se den tyske film. Men i 90 procent af tilfældene vil danskerne hellere se filmen om livet i Beverly Hills."
Europæisk identitet
Det er Sisyfos-arbejde at prøve gøre et dansk biografpublikum interesseret i film fra andre lande end USA og Danmark. Men Jacob Neiiendam nægter at kaste håndklædet i ringen.
"Så skulle man også lade være med at lave filmfestivaler. Jeg siger ikke, at den europæiske film i gennemsnit er bedre end den amerikanske. Det er meningsløst. Men den er lige så god, og nogle gange er den bedre," siger han.
Ikke mindst derfor er den årlige prisuddeling European Film Awards (EFA), der i aften for første gang uddeles i København, vigtig, mener både Henning Camre og Jacob Neiiendam.
"I Europa kender vi ikke de her mennesker - skuespillerne og instruktørerne - i samme grad, som man gør i USA. Man kender jo alle, der sidder på de første fem rækker til Oscar-uddelingen. Den situation vil vi aldrig nogensinde befinde os i i Europa," siger Jacob Neiiendam og taler som Henning Camre om den manglende fælles europæisk identitet.
"Den eneste grund til, at man snakker om europæisk film som en enhed - selv om Europa i høj grad er en uhomogen størrelse - er, at man snakker om amerikansk film som en enhed. Det er for at gøre tingene nemmere og for at skabe en følelse af sammenhold i Europa, fordi man i mange år og med god grund har følt sig truet af amerikansk films massive tilstedeværelse. Det, som EFA forhåbentlig kan, er at gøre opmærksom på, at der findes filmstjerner i Europa, som talentmæssigt og kvalitetsmæssigt kan måle sig med de amerikanske stjerner. De er ikke lige så kendte, men tanken bag er også at gøre dem mere kendte."
europeanfilmacademy.orgfilmthinktank.org
