Læsetid: 4 min.

Forfatteren, der frygtede sin læser

Suzanne Brøgger dør en lille smule, hver gang hun har færdiggjort en bog. Men når hun starter på en ny, er det som at føde sig selv igen. Denne gang har hun både skrevet og sunget en frivol fortælling. Det har næsten erotisk ført hende ud i nye af hjørner af tilværelsen
Suzanne Brøgger dør en lille smule, hver gang hun har færdiggjort en bog. Men når hun starter på en ny, er det som at føde sig selv igen. Denne gang har hun både skrevet og sunget en frivol fortælling. Det har næsten erotisk ført hende ud i nye af hjørner af tilværelsen
4. december 2008

Suzanne Brøgger er sminket og klædt i sort. Hun bevæger sig husvant rundt i Sweet Silence Studios på Bryggen. Først skal vi lige have en kop kaffe og en skive franskbrød. Så skal der mikses.

"Følg tallene, og tegn dyret. Nej, men se nu der, det blev en skildpadde", råber producer Flemming Rasmussen, da vi har lyttet til første track.

Og det var rigtignok svært at bedømme udfaldet på forhånd. For musikken er improviseret. Den bygger på Suzanne Brøggers eventyrdigt Sløret. Men kun løst. Musikerne og sangeren skulle følge deres intuition og finde sammen på den måde, der var helt rigtig i øjeblikket. Sådan var konceptet. Og sådan gjorde de.

Suzanne Brøgger synger og taler og råber. Ofte gentager hun de samme ord, blot med varierende intonation. Skiftevis langsomt og hurtigt og dybt og lyst.

Hun bliver akkompagneret af et stærkt musikalsk mandskab med Butch Lacy på klaver i spidsen, Marilyn Mazur på percussion, Uffe Steen på guitar, Hans Ulrik på saxofon og klarinet samt Poul Høxbro på diverse eksotiske instrumenter som antikke bjælder og vædderbensfløjte.

Improvisation

I 2006 bevægede Suzanne Brøgger sig for første gang fra litteraturen til musikken. Hun udgav cd'en Blå biografi. Også dengang var den dansk-amerikanske jazzpianist og komponist Butch Lacy en drivende kraft på holdet.

En måned efter Informations besøg i Sweet Silence Studio er forfatterens anden cd nu udkommet. Den hedder Sløret ligesom bogen, der udkommer samtidig, og den bygger videre på en metode, der langsomt blev udviklet under indspilningen af Blå biografi. Dengang holdt de sig i begyndelsen til noderne, fortæller Butch Lacy. Men efterhånden fandt de ud af, at Suzannæj, som han kalder hende, var bedst, når hun fik lov at bevæge sig frit rundt i det musikalske univers.

Men det var ikke helt let sådan at give slip på tøjlerne, synes Suzanne Brøgger. Først efter et langt forløb nåede hun frem til det punkt, hvor hun turde improvisere over teksterne.

"Jeg kunne mærke, det var den vej, Butch ville gå. Og han er altså sådan en, der sætter forvandlinger i gang i mennesker. Det vil du kunne få mange musikere til at skrive under på. Han skubber en ind i nogle af hjørner af ens eksistens, hvor man ikke troede, man kunne være til," siger Suzanne Brøgger, der sammen med pianisten arbejdede på projektet i halvandet år:

"Igennem den lange periode lavede vi melodier, som vi så kasserede igen. Fordi det ikke måtte størkne i noget fast. Og så til sidst fik jeg så meget tillid, at jeg kunne sige, okay så laver vi det bare som improvisation."

Begærets alfabet

Cd'en Sløret er noget helt andet end bogen Sløret, understreger Suzanne Brøgger:

"Det er to forskellige stemmer, der er i musikken og i teksten. Jeg tror ikke, mennesket er symmetrisk. Jeg tror, det er én person, der kommer til udtryk i skriften, og en anden, der kommer til udtryk i lyden."

Samtidig er der dog en klar kontinuitet mellem de to værker.

Eventyrdigtet, der utvetydigt refererer tilbage til 1001 Nats Eventyr, handler om den smukke unge Aziyade, der bliver solgt til sheiken Jafar. Han fører hende ind i erotikkens verden, men truer hende også med halshugning, hvis hun ikke fortæller ham frække historier, der kan pirre hans mægtige begær.

Sideløbende med angsten for at blive halshugget oplever Aziyade en erotisk opblomstring. Hun lærer "begærets alfabet". Og erotik er der ligeledes på spil i den musikalske improvisation, hvor man også lærer nye sider af sig selv at kende.

"Det er jo helt klart, at man i improvisationen ligesom i den erotiske situation giver slip på et ego, på forventningerne til sig selv, og bare er til. Sådan zen-agtigt. Og for mig er improvisationen en yderligere udforskning af det erotiske, fordi den bringer mig nogle steder hen, hvor jeg ikke har været før," siger Suzanne Brøgger.

Et litterært testamente

Men det betyder ikke, at Sløret er tænkt som det erotiske programskrift, det flabet frivole oprør mod en puritansk tidsånd, som anmelderne allerede har udnævnt det til.

"Jeg arbejder med kompleksitet og i mange lag. Og det er da dejligt at få gode anmeldelser. Men når kritikerne siger, det er den samme hyldest til erotikken som i min debut, må man nok svare, at der er gået rigtig mange år, siden jeg debuterede. Og alt, hvad der hedder erotisk sprogbrug, er i mellemtiden blevet fuldstændig mainstream. Så derfor kunne man jo godt stille sig det spørgsmål, om ikke jeg har et andet ærinde," fastslår Suzanne Brøgger, der selv kalder Sløret for et litterært testamente.

"Det handler jo meget om forholdet mellem læseren og fortælleren. Sheiken og publikum opfører sig nærmest symmetrisk. Det at have et publikum er nærmest en konstant trussel. Man prøver at snyde og bedrage for at slippe afsted med at fortælle det, man gerne vil fortælle," siger Suzanne Brøgger, der dog mener, hun med årene har skrevet sig ud af denne plagsomme pagt, som hun led under i begyndelsen af sit forfatterskab. Efterhånden er publikums forventninger ikke så betydningsfulde længere. Til gengæld er det at skrive blevet et mere privat anliggende for hende:

"Jeg har det faktisk sådan, at en del af mine bøger bliver en slags død for mig. Jeg er færdig med en bestemt livsfase eller en bestemt måde at fortolke verden på. Og jeg må starte på bar bund et andet sted. Men omvendt kan man sige, at hvis jeg har været igennem det her nulpunkt, så bliver det fødselsagtigt for mig at skrive en ny bog. På den måde forsøger jeg at være lydhør over for livets forvandlingskraft," siger Suzanne Brøgger, der i sidste uge fyldte 64, og tilføjer:

"Forfatteren, der har skrevet bogen, er en gammel kone, der er nærmere sin død end sin fødsel. Og netop af den grund tvinger livet en til at føde sig selv igen, så tit man kan, igennem fortælling."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu