Læsetid: 1 min.

Hiphop-'hyldest' til Olafur Oliasson

Kunstnerduo har lavet drivende sarkastisk musikvideo som reaktion på dansk-islandske Olafur Eliassons New York City Waterfalls
Kunstnerduo har lavet drivende sarkastisk musikvideo som reaktion på dansk-islandske Olafur Eliassons New York City Waterfalls
5. december 2008

To mænd i skjorte, v-trøje, shorts og briller. Man genkender hurtigt kunstneren Olafur Eliassons lidt onkel-agtige look hos de to mænd, der smider håndtegn foran Brooklyn Bridge, hvor ét af de i alt fire vandfald i verdensstjernens New York City Waterfalls kan ses.

De to mænd udgør Southern Mothers, en (vistnok) dansk kunstnerduo bosat i USA. Sammen med bloggen Modern Jackass Magazine har de lanceret en hiphop-hård og drivende sarkastisk video på You Tube.

I videoen rapper de to falske Olafur Eliasson'er sig igennem fem minutters tilsvining af alt og alle, der ikke forstår at sætte pris på den geniale kunst. I bedste hiphop-stil bliver kritikere og kollegaer disset, og Eliasson'erne blærer sig med alle de bimbos, som de nedlægger på deres vej gennem kunstverdenen.

Renæssancemenneske er jackass
Hvis (den lettere indforståede) mening med galskaben ikke står klart med første sening af videoen, bringer Modern Assjack Magazines blog hjælp. På bloggen står der:

'Den moderne jackass er den fyr, du arbejder sammen med, som fyrer meninger af, han har læst i sidste uges The New Yorker, og lader som om, de er hans egne. Det er pigen, som fordømmer enhver original idé, du har, med et referat af Heideggers filosofi, som hun lærte under en diskussionsdelen af Kultur og Kritik på Wesleyan University.'

'Den moderne jackass er tidens renæssancemenneske, dygtig til at lyve, ophidse og mislede sig selv.', konkluderes der.

Er Olafur Eliasson i sine mindre berømmede kollegaers optik en moderne jackass? Se videoen og døm selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer