Læsetid: 4 min.

Holyfields sidste hallelujah

Med Gud i ringhjørnet gør Evander Holyfield lørdag aften i Schweiz sit formentlig sidste desperate og forgæves forsøg på at tilbageerobre verdensmesterskabet i sværvægtsboksning
46-årige Evander Holyfield har tilsyneladende brug for penge, og derfor træder han igen i ringen på lørdag, hvor han møder kæmpen Nikolai Valuev fra Rusland.

46-årige Evander Holyfield har tilsyneladende brug for penge, og derfor træder han igen i ringen på lørdag, hvor han møder kæmpen Nikolai Valuev fra Rusland.

Nikolai Valuev

Kultur
17. december 2008

Gennem det meste af sin karriere er Evander Holyfield gået i ringen med en henvisning til Filipperbrevet, 4:13, fra Det nye Testamente på sit tøj. Det lyder:

"Alt formår jeg i ham (Kristus), der giver mig kraft".

Holyfields insisteren på, at Gud er i hans frem for modstanderens ringhjørne har gennem årene skaffet ham megen modvilje, for i en sport, hvor kombattanterne risikerer livet, hver gang de går i ringen, foretrækker de fleste at forestille sig, at Gud er med dem alle. Men for Holyfield er det den urokkelige tro på, at det er hans skæbne at trække sig tilbage som verdensmester i sværvægt, der gør, at han på lørdag i Schweiz gør nok et forsøg på at vinde nok et VM-bælte mod det russiske kæmpemenneske, Nikolai Valuev. Det er i hvert fald det, 46-årige Holyfield selv siger.

En anden og knap så venlig forklaring er nok, at han fra adskillige ægteskaber og affærer har 11 børn at forsørge, og selv om han i løbet af sin boksekarriere har tjent millioner af dollar, så har Holyfield økonomiske problemer. En af mødrene til hans børn har sagsøgt ham for manglende betaling af børnebidrag, og hans 109-værelses palæ er på vej på tvangsauktion.

Men hverken skæbne, Gud eller penge er hele forklaringen på, hvorfor Holy-field bliver ved at sælge sit helbred for andres underholdnings skyld. At bokse er det Holyfield gør, det han kan. Den dumstædighed, der gør, at han bliver ved, er også den dumstædighed, der gjorde ham så enestående god, og som tillod ham at gøre en karriere ud af at besejre al fornuft og forventninger.

Lørdag aften kan han slå George Foremans rekord og blive den ældste til at vinde en VM-titel i sværvægt nogensinde.

Mester i comeback

Men Holyfield er løbet tør for mirakler. For 15 år siden havde han fældet en mand som Valuev som et træ, men lørdag aften ender i nederlag. For modsat Foreman har Holyfield ikke et punch, der kan vinde og vende et ellers umuligt slag. Så hvorfor er det, at Holyfield, halvandet årti fra sit bedste, får nok en VM-chance? Delvist fordi sværvægtsboksningen er inde i en periode med beskedent talent, men først og fremmest fordi Holyfield er Holyfield.

Han er bredt anerkendt som den bedste cruiservægter nogensinde, og han vandt VM-bæltet allerede i sin 12. kamp, da han slog Dwight Qawi i en kamp så brutal, at man spurgte, om unge Holyfield kunne blive den samme i en boksering igen. Det var i 1986.

I begyndelsen af 10. runde af VM-kampen i sværvægt mod den langt større og stærkere Riddick Bowe i 1992 blev Holyfield ramt af en upper-cut, der bogstaveligt løftede ham fra kanvassen. Dusinvis af rene opfølgende træffere fra den 107 kilo tunge Bowe fulgte efter, inden Holyfield halvt bevidstløs og på rent instinkt pludselig rystede Bowe med sit eget højre upper-cut og havde Bowe på kanten af kollaps resten af omgangen. Holyfield tabte den klassiske kamp på point. Men vandt revanchen.

Da han havde tabt sværvægtstitlen til Michael Moorer i 1994, fik Holyfield konstateret et hul i hjertet og trak sig tilbage. Godt et år senere var han tilbage i ringen med et raskt hjerte. Hvordan det blev helbredt, er et mysterium, Holyfield giver Gud og en kristen healer æren.

Nederlag uundgåeligt

Efter at være blevet slået ud i sit tredje møde med Riddick Bowe i 1995 og have set alarmerende skidt ud, vakte det styg forargelse i amerikansk sportspresse, da Holyfield i 1996 blev sat op mod Mike Tyson.

Kun én af 50 bokseskribenter tippede på Holyfield, og det eneste spændingsmoment var, om Holyfield ville lide permanent skade af mødet. Men efter første omgang af mødet, sagde Holyfields træner, Don Turner, til sin bokser "You're the bully in here. He ain't the bully."

Det var essensen af den dyst, og Tyson blev brutalt stoppet i 11. omgang. I revanchen kunne Tyson tidligt mærke, at resultatet ville blive det samme, så han valgte den nemme vej ud og bed den mand, han ganske enkelt ikke kunne skræmme, i begge ører. Tyson blev diskvalificeret, selv om Evander med de skamferede ører protesterede - han var klar til at fortsætte.

Holyfield har kort sagt trodset al fornuft og menneskelige grænser så mange gange, at ingen mand bør fortælle ham, hvad han kan og ikke kan, hvad han bør og ikke bør gøre. Men trods en fortsat fortrinlig fysisk fremtoning kan Holyfields krop ikke længere reagere, som hans hoved ønsker det. Kablerne er klippet over.

Derfor vil lørdagens kamp ende, som da Muhammad Ali afsluttede sin karriere med at få høvl af Holmes og Berbick, som da Jack Johnson stoppede med en række af nedværdigende nederlag. Men er der nødvendigvis noget galt i det? Den amerikanske journalistveteran, Larry Merchant svarer på følgende vis:

"Boksning er en slags metafor på livet. Du har fødsel, barndom, ungdom, voksenliv og alderdom, og så dør du. Jeg kan ikke se, der er noget i vejen med at dø med støvlerne på."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her