Læsetid: 8 min.

Jalousi er giften, der gør godt

Når bogstablerne tårner sig op på natbordet som monumenter over den tabte lidenskab, og partnerens kys klæber som uønsket marmelade i mundvigen, kan jalousien vække lidenskaben. Rivalen bliver vejviser for vores eget begær, hævder den tyske filosof Svenja Flaßpöhler, der med sin nye bog ønsker at legitimere jalousien som en konstruktiv kraft i opretholdelsen af kærligheden
/b> I Stanley Kubricks alderdomsværk 'Eyes Wide Shut' spiller Nicole Kidman og Tom Cruise ægteparret Harford, der smager jalousiens gift. Det gør ondt. Men det vækker også begæret i parforholdet.

/b> I Stanley Kubricks alderdomsværk 'Eyes Wide Shut' spiller Nicole Kidman og Tom Cruise ægteparret Harford, der smager jalousiens gift. Det gør ondt. Men det vækker også begæret i parforholdet.

12. december 2008

Bill Harford virker underligt uinteresseret i sin smukke kone, Alice. Da hun spørger ham, hvordan hun ser ud i sin sorte aftenkjole, svarer han automatisk, uden at se på hende, at hun ser godt ud.

Aftenen efter ryger de en joint sammen. Pludselig vil hun vide, om han nogensinde tænder på sine patienter. Hvad udspiller der sig i hans bevidsthed, når en smuk ung kvinde smider tøjet foran ham for at lade sig undersøge? Han svarer, at han som læge aldrig kunne finde på at tænke på sex i den situation. Men kunne patienten, spørger Alice. Slet ikke, svarer han. Kvinder tænker ikke sådan. Men jo, det gør de skam, korrigerer hun ham. Og så fortæller hun, omtåget af pot, en historie.

Sidste år under deres ferie på Cape Cod så hun i foyeren til deres hotel en ung søofficer, der tjekkede ind. Hun talte aldrig med ham. Men et sekunds øjenkontakt var nok til at vække et kæmpe begær i hende. Hun var parat til at opgive alt, fortæller hun sin rystede mand, også deres barn, for en enkelt nat med den fremmede.

En konstruktiv funktion

Den tyske filosof Svenja Flaßpöhler har netop udgivet bogen Gutes Gift (God gift), hvor hun ud fra filosofisk og psykologisk teoridannelse og adskillige eksempler fra litteratur- og filmhistorien analyserer fænomenet jalousi. En af hendes flittigst benyttede referencer er Stanley Kubricks alderdomsværk, Eyes Wide Shut med Tom Cruise og Nicole Kidman i hovedrollerne.

I filmen, der bygger på Arthur Schnitzlers Traumnovelle, vil Alice Harford gerne gøres jaloux. Og omvendt vil hun gerne gøre sin mand jaloux, mener Svenja Flaßpöhler. Og måske skyldes det, at hun ubevidst har forstået, at jalousi er en slags motor for parforholdet. Sådan forholder det sig nemlig, hævder den 33-årige filosof fra Berlin. Når et forhold når det punkt, hvor uopmærksomheden sætter ind, kan et par dråber jalousi vække begæret.

"Jalousi er noget, vi skammer os over i vores kultur. Vi taler om fænomenet, som om det skulle stamme fra et mindreværd. Men bogen er et forsøg på at sige, at jalousi har en konstruktiv funktion," forklarer Svenja Flaß-pöhler, der har gjort det til sit speciale at anlægge filosofiske synspunkter på begær. Sidste år udgav hun sin doktorafhandling med titlen 'Viljen til lyst' om sammenhængen mellem pornografi og det moderne subjekts bevidsthedsdannelse.

Fed flødekage

"Kys klæber som uønsket marmelade i mundvigen, og ønsket efter sex møder vi, som om nogen efter sjette ret bød os på en særlig fed flødekage," skriver Svenja Flaßpöhler om den tilstand, der indtræffer, efter forelskelsen har lagt sig.

Man har lært at leve gnidningsfrit sammen. Man har udviklet rutiner og gensidig tolerance. Kærligheden er intakt, og forholdet fungerer fint. Men begæret er forsvundet, og bogstablerne tårner sig op på natbordet som monumenter over den tabte lidenskab. Men så sker der noget. Tosomhedens tristesse bliver brudt. En fremmeds indforståede samtale med vores partner, som vi egentlig ikke skulle have overværet, vækker en angst i os. For øjnene af os udspiller der sig ulidelige scener:

Natlige telefonsamtaler ført med hviskende, men lidenskabelig stemme, mens vi selv sover, og vilde sexlege på skumle hotelværelser, kroppe der liderligt kaster sig over hinanden.

"Sådan nogle forestillinger gør selvfølgelig ondt. Rigtig ondt. Det er der ingen tvivl om. Men det gør også godt. For det, der efterhånden forekommer os selvfølgeligt, og som vi måske slet ikke længere bemærker, bliver vi pludselig bevidst om. Gennem jalousien begynder det igen at funkle, fordi den anden ikke bare er noget for os selv, men også interessant for en anden," siger Svenja Flaßpöhler og uddyber, hvordan den person, der i jalousiens logik bliver en farlig rival, kommer til at fungere som vejviser for den jaloux partners eget begær:

"Pludselig ser vi, at det, vi har, er værd at begære. Rivalen udstyrer i vores bevidsthed vores partner med en begærsværdi, som vi ikke ville tilskrive ham eller hende, hvis rivalen ikke fandtes." Og det er nogenlunde samme historie, Freud fortæller, når han beskriver ødipuskomplekset, tilføjer Svenja Flaßpöhler. For som bekendt er en af grundende til, at drengebarnet begærer sin mor, ifølge psykoanalysen, at det gør faren også, dette i barnets optik mægtige og beundringsværdige væsen.

Brugs- og bytteværdi

Vejviserteorien kom Svenja Flaßpöhler på under en ferie i det skotske højland i 2005. Sammen med sin kæreste vandrede hun gennem det grågrønne landskab med sin backpack på ryggen.

Himlen hang lavt. Vinden hylede. Af og til stødte de på et par får, der græssede. Mennesker så de ingen af.

Ville de mon overhovedet elske hinanden, spurgte hun pludselig sig selv, hvis de altid havde befundet sig her og aldrig havde set et andet menneske?

Tilbage i Tyskland så hun, hvordan swingerklubber poppede op overalt. Ligesom herhjemme, hvor enhver landsby med respekt for sig selv efterhånden kan tilbyde et dunkelt kælderrum til gensidig afbenyttelse af kønsorganer.

"Swingerklubber er radikaliseringen af det, min bog handler om. Når et ægtepar går i swingerklub, så tænder de jo på at se en anden kneppe deres partner," siger Svenja Flaßpöhler. "Og det, tror jeg, er fordi, denne anden bliver vejviser for deres eget begær."

Men partnerbytte er en farlig praksis, indvender hun og benytter et marxistisk begrebsapparat, der vist sjældent før er blevet brugt i erotisk sammenhæng, til at forklare hvorfor:

"Det kan hurtigt ende i en kapitalistisk logik, der medfører, at partneren bliver tingsliggjort. Der sker det, at hvad, man kunne kalde brugsværdien, bliver erstattet af bytteværdien. Man forhøjer sin partners værdi ved at gøre sig det klart, at vedkommende er meget værd på markedet. Det er det samme med prostitution. Den prostitueredes begærsværdi er lig med hendes høje bytteværdi, som hun udstyres med ved at blive begæret af mange mænd."

Kuglemennesket

Der er imidlertid endnu en drivkraft for begæret indbygget i jalousien. Svenja Flaß-pöhler søger helt tilbage til antikken for at belyse, hvordan rivalen ikke alene fungerer som vejviser for den jaloux partners eget begær. Han skaber også en distance mellem parret, som i sig selv kan vække begæret.

I Platons Symposion fortæller Aristofanes Kuglemenneskemyten. Oprindeligt var mennesket rundt som en kugle med en mave på hver side, erklærer digteren. Det havde to ansigter placeret på samme hoved, fire ben, fire arme og to kønsdele, et af hver slags. Til gengæld fandtes der intet begær. Hvert enkelt kuglemenneske havde nok i sig selv.

Men sådan kunne det ikke blive ved. Zeus iagttog bekymret, hvor stærke disse veludrustede kuglemennesker var blevet. Efterhånden kunne de jo udfordre guderne.

Men hvordan kunne han stække dem uden at tilintetgøre dem? Efter en længere rådslagning med sine guddommelige kolleger nåede Zeus frem til en lumsk løsning. Han greb sit sværd og spaltede kuglemenneskene i to.

På den måde opstod begæret, konkluderer Aristofanes. For fra da af søgte mennesket heling ved at efterstræbe sit modstykke. Fulde af begær klamrede de sig til hinanden for at vokse sammen igen.

"Kuglemenneskemyten er fortællingen om, hvordan en tredje kan spille en konstruktiv rolle i etableringen af begær," siger Svenja Flaßpöhler, der læser fortællingen som en allegori på, hvad der sker, når en udenforstående driver en kile ind mellem et par. Det kickstarter begæret, der begynder at arbejde som en motor for at mindske distancen.

Behovet for anerkendelse

Men man bør ikke udelukkende læse Zeus sværd som et stålsat fallossymbol. Helt konkret er det også et farligt våben. Ligesom det er farligt for parforholdet, når en tredje pludselig blander sig.

"Personligt tror jeg, utroskab altid vil efterlade et ar, som kan føre til et brud. Så på den måde har sidespringet et enormt destruktivt potentiale. Tilliden bliver helt fundamentalt rystet," siger Svenja Flaßpöhler og understreger, at hendes bog handler om jalousi, ikke om den sikre erkendelse af, at ens partner har været en utro.

Heller ikke et trekantsforhold, der er accepteret af alle tre parter, tror hun på, selvom ménage à trois-konstellationen oplever en vis renæssance i alternative miljøer i Tyskland for tiden.

"I kærligheden handler det om anerkendelse. Jeg vil anerkendes af den anden. Jeg vil elskes og begæres. Og i det øjeblik min partner retter sin anerkendelse over på en anden end mig, mangler jeg den. Det lider jeg under. Og derved adskiller kærligheden sig fra banal ejendomsret. Hvis jeg deler en ting med en anden, så gør det mig ikke på samme måde noget. En ting giver mig jo ikke normalt den portion anerkendelse, jeg har brug for," siger Svenja Flaßpöhler, der med sit fokus på menneskets behov for anerkendelse følger tidens trend inden for tysk filosofi.

Men selv om den jalousi, Svenja Flaß-pöhler er ude på at legitimere, er den slags, der lever i vores forestillingsverden og ikke suger næring af f.eks. et trekantsforhold, er hun opmærksom på, at den fremfantaserede jalousi kan gå amok.

Den tvangsmæssigt jaloux person er sygelig og kan i sin paranoiske tilstand ikke opretholde et normalt forhold til andre mennesker, understreger hun. Ligesom hypokonderen frygter sygdomme, frygter han utroskab. Problemet, han ser sig konfronteret med, er, at troskab ligesom sundhed ikke lader sig bevise empirisk i modsætning til utroskab og sygdom. Tilliden til partneren er med andre ord en pragmatisk indstilling, der inkluderer muligheden for, at det kunne forholde sig anderledes. Og denne usikkerhed kan neurotikeren ikke holde til.

En seksuel odyssé

Tilbage i Kubricks univers kaster Bill Harford sig ud i en sand seksuel odyssé, efter Alice har slået hul i hans forestillinger om parforholdets risikofrie symbiose. Plaget af visualiseringer af sin kone, der hengiver sig til den potente søofficer, strejfer han gennem den new yorkske nat på jagt efter forløsende fristelser. Han er flere gange tæt på at være Alice utro, men bliver igen og igen bortledt i sidste øjeblik. Og det viser sig at være hans held. For den verden, han har begivet sig ud i, er livsfarlig. En prostitueret, som han kun med nød og næppe undgår at gå i seng med, får stillet diagnosen HIV-positiv. Og ved en sekterisk sexceremoni, som han uden tilladelse sniger sig med til, redder en kvinde ham fra, hvad der ser ud til at være dødsstraf for at have deltaget uden tilladelse.

Men betyder forbindelsen mellem fristelserne og døden i Eyes Wide Shut, at Kubrick er ude i et konservativt ærinde, spørger Svenja Flaßpöhler. Er han på linje med Goethe, der i Valgslægtskaberne lader det begær, der retter sig mod en anden end ægtefælden, føre til forfald?

Slet ikke, lyder filosoffens svar.

"Hos Kubrick fører ægtefællernes begær efter andre til en revitalisering af ægteskabet. De udenforstående rivaler befrugter deres kærlighed," siger Svenja Flaßpöhler og fremhæver filmens slutscene.

"Jeg elsker dig virkelig," siger Alice, efter Bill har fortalt hende om sit eventyr. "Og der er én ting, vi skal have gjort så snart som muligt."

"Hvad er det?" spørger han.

"Kneppe," svarer hun.

Svenja Flaßpöhler: Gutes Gift - Über Eifersucht und Liebe. 163 sider. Artemis & Winkler. 197 kr. inkl. fragt hos AdLibris.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Signe Andersen

Faktisk en udemærket bog. Hovedbudskabet - at man kan bruge jalousien i parforholdet konstruktivt - er både en smule kontroversielt og provokerende. Det giver desuden anledning til en række spørgsmål: Hvem ønsker bevidst at gøre sin partner jaloux? Er det i orden at skabe jalousi når det er for parfoholdets bedste?

Til interesserede kan jeg anbefale artiklen: http://www.sundhedslex.dk/jalousi-i-parforhold.htm