Læsetid: 3 min.

Jul i det gamle kalkbrud

Julens Glæde, mystiske huller i en sweater, en udenlandsk udseende, rasende mand og grinende parkeringsvagter. I det hele taget: De små ting i hverdagen
17. december 2008

Engang imellem - alt for sjældent - bliver jeg af yngre folk spurgt om, hvordan der egentlig var i gamle dage?

Det kan der svares klart på: Der var meget, meget gammeldags.

Tøjet var gammeldags, popmusikken var gammeldags, adfærden var gammeldags og ligeså den måde, man talte på. Man kan se det, når tv sender krøniker og kavalkader fra 1950'erne og 60'erne. Alt virker komplet komisk. Man må trække på smilebåndet. Var folk virkelig sådan, gik de sådan klædt?

Set fra den synsvinkel var det bestemt ikke kedeligt i gamle dage, men jeg husker det nu ikke sådan, at vi ligefrem gik rundt og morede os over os selv. Julen var naturligvis også gammeldags. Vi hentede juletræet i skoven, vor far bandt altid en meterhøj julebuk af halm, og når Signe blev nævnt i "Højt fra træets grønne top", kiggede vi alle sammen koket over på vores mor, som hed Signe. Det er en and at tro, at alle på landet fik gås juleaften. Vi fik gris, som vi selv slagtede under megen hyl og skrig fra grisens side.

Klistermærker

En lille ting dukker frem fra mit personlige kalkbrud (hukommelsen). Et fænomen, som gik under navnet Julens Glæde. En mand kørte i løbet af året rundt på sin cykel fra hus til hus, gård til gård, aflagde husmødrene besøg, fik en kop kaffe og modtog deres få sparemønter. Til gengæld fik de et klistermærke, og når julemåneden kom, fik de pengene udbetalt. Så fattige var man dengang i Danmark.

Det var i 50'erne. I 1960'erne blev alting anderledes, og vi red på en bølge af velstand. SF-politikeren Margrete Auken refererede en rammende betegnelse om tidens ungdom i et radioforedrag, bygget over hendes nye erindringsbog Generationen, der jublede i starten.

I modsætning til Jacob Paludans karakteristik af en tidligere generation som den, der "snublede i starten." Hun syntes dog, at dagens generation er mere forkælet. Den har råd til at drikke caffe latte, hvor vi andre måtte klare os med en kande te derhjemme.

Nu vi er ved de små ting: Forleden gik jeg gennem min gade og så en vred mand stå midt på gaden og gestikulere. Han havde fået en parkeringsbøde, og nu råbte han sin vrede ud til alverden. To kvindelige parkeringsvagter morede sig tilsyneladende højlydt og forsøgte forgæves at berolige ham. Og nu det mest mærkelige: En tredje vagt stod gemt bag en mur og spruttede af grin. Er det en måde at rygte sit hverv på?

En anden mærkelig oplevelse: Da jeg var kommet på arbejde og drog min dejlige, relativt nye shetlandske uldsweater af, opdagede jeg, at der var store huller bagpå for neden.

Fed og forædt

I radioen hørte jeg, at politiet et sted i Midtjylland efterlyste en ung mand. I signalementet hed det sig, at han var af - direkte citat - "udenlandsk udseende".

Men det kan man da ikke bare sige. Der er da for pokker forskel på, om man er pygmæ, araber, østeuropæer eller indianer. På den igen, politi!

Hjemme igen fik jeg opklaret sweatermysteriet. Jeg fandt i tøjkurven et møl liggende på ryggen med alle fire ben - eller hvor mange de nu har - i vejret, fed og forædt. En lykkelig død.

Med hensyn til de skadefro parkeringsvagter, skylder jeg også forklaringen: Der var tale om skjult kamera.

Indslaget var helt klart vellykket, men det syntes offeret ikke. Han blev ved med at råbe og skrige og var meget fornærmet. Han ville ikke have, at indslaget blev sendt. Først da tv-folkene begavede ham med en flaske rødvin, faldt han ned. Men indslaget kunne de glemme alt om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu