Læsetid 10 min.

De kloge har lært os at hade de rige

Vi bryder os ikke om de rige. Ny forskning indikerer, at vi direkte finder overklassen amoralsk og afstumpet, ser man på det billede populærkulturen præsenterer af overklassen kan man godt forstå, hvor væmmelsen kommer fra. Men noget tyder på at presset mod den økonomiske overklasse alene kommer fra dem, der skaber vores kultur - den kulturelle overklasse
Vi bryder os ikke om de rige. Ny forskning indikerer, at vi direkte finder overklassen amoralsk og afstumpet, ser man på det billede populærkulturen præsenterer af overklassen kan man godt forstå, hvor væmmelsen kommer fra
13. december 2008

De rige er nogle svin. De tænker kun på penge. De er afstumpede, amoralske og grådige mennesker, der uden substantielt indhold i livet serielt forsømmer deres børn, og derigennem efterlader sig nye afstumpede, amoralske og grådige individer. De lever i en overfladisk alkoholiseret verden, hvor man prioriterer en golfaftale højere end sine børn, har en affære med sin sekretær og skåler i champagne til dekadente fester. De rige har en dårlig moral, slet og ret.

Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man ser på kulturens portræt af overklassen i film og tv-serier. Og billedet bakkes op i en del af ph.d.-afhandlingen På jagt efter klasser fra Aalborg Universitet, hvor sociologen Stine Thiedemann Faber har interviewet 20 kvinder og analyseret deres forhold til klasse og køn.

Her fremgår det, at de fleste tager stærkt afstand til 'de rige' - også selv om nogen af kvinderne objektivt set er en del af den økonomiske elite selv.

"Overklassen bliver brugt som en negativ markør, og kvinderne gør meget ud af lægge afstand til de associationer, der tillægges overklassen," siger Stine Thiedemann Faber. Hun skelner mellem en kulturel og en økonomisk overklasse, der nok er adskilte grupper, men begge udgør en elite i samfundet.

"Tilsyneladende er der en udbredt idé om, at eliten er amoralsk og personlig utroværdig. Det er nærmest socialt uacceptabelt at være en del af den økonomiske overklasse, så selv de objektivt rige vil ikke vedkende sig de privilegier, de selv har - det er ligegyldigt, om du er blandt de klasserejsende eller født ind i overklassen, underklassen eller middelklassen. De opfatter alle overklassen som amoralsk og utroværdig," siger Stine Thiedemann Faber.

Specifikt kommer det til udtryk i en forestilling om nogle stereotype figurer, forklarer hun. Myten om det rige forsømte barn, en fordømmelse af at eliten har forkerte prioriteter og at eliten arbejder for meget eller prioriterer golf over børnepasning. Som social og sundhedshjælperen Laila siger et sted i afhandlingen:

"Inden for vores fag, kommer du direkte ud til de der direktørfolk, og man kan godt se at mange af dem er alkoholikere. Selv om de gerne vil være mere udadtil, så er de det slet ikke."

Coke og Cornflakes

Det billede af den dekadente økonomiske overklasse bliver gentaget i populærkulturen. I en tv-serie som DR's store dramaserie Krøniken, der søndag efter søndag blev set af flere millioner, ligger de gode sunde værdier i Palle Froms arbejderfamilie. Her er familien bygget op om en selvopofrende familiefar, som er stolt af sin søn, der med en moral som det reneste sne langsomt stiger til tops i fagbevægelsen.

Omvendt forholder det sig i overklassen hos med den iskolde tv-fabrikant Kaj Holger Nielsen, der tilsyneladende presser sin søn i sådan en grad, at han til sidst må begå selvmord. Og resultatet af de børn, der overlever overklasseforældrenes pres, kunne ses i sidste års mest populære ungdomsfilm Rich Kids, der 'dokumentarisk' beskrev det vanvittige liv blandt overklassens børn i Hellerup, hvor de tilsyneladende spiser kokain på cornflakesene.

"De er unge, privilegerede og forsømte af deres velhavende forældre, der tilhører indflydelsesrige nordsjællandske familier," hedder det i filmens foromtale.

"Sammen lever de unge et hemmeligt liv, der er domineret af penge, sex og stoffer. De afprøver grænser og bevæger sig langt uden for de gængse normer for moral og etik"

Filmens portræt af nordkystens dekadence fortsatte i en af Danmarks mest sete soapserier, der ligeledes tager sit udgangspunkt i det bundrådne overklassemiljø. Med henvisning til Hellerups postnummer er Nordisk Film netop ved at afslutte tredje sæson af 2900 Happiness, hvor vi følger den stenrige familie Von Bech og alle de intriger, der kan knyttes til en overklassefamilie.

Idémand og manuskriptforfatter til 2900 Happiness, Thomas Glud, kan sagtens genkende danskernes holdning til overklassen, og det er netop den han tog afsæt i, da han fik idéen til serien. Overklassen virker simpelthen godt dramaturgisk, forklarer han.

"Problemerne bliver tydeligere i overklassen," siger Thomas Glud.

"Vi kan stå udefra og sige - 'selv i en verden, hvor man kan købe alt, har de også problemer', og det gør det også lettere at skabe antipati og forargelse omkring en figur. 'De kan sgu da ikke have nogle problemer, når de ikke skal gøre en skid for at få brød på bordet', tænker vi, mens vi knokler for at få tingene til at hænge sammen."

Thomas Glud forklarer, at man i drama skelner mellem to grundliggende figurer. De, der har oprigtige følelser, og de, der vil opnå noget.

"De to figurer er basalt set, de gode og de onde. Og her fungerer overklassen igen godt dramaturgisk, fordi det er let at sandsynliggøre, at folk med penge er grådige og derfor vil de opnå noget. De er utroværdige, fordi vi i Danmark har meget svært ved at forstå mennesker, der ofrer sig for penge. Omvendt er grådighed meget sværere at beskrive i underklassen. I Danmark har vi jo sympati for mennesker, der har det dårligt. Vi vil gerne hjælpe dem og føler for dem. Desuden kan vi godt lide at blive bekræftet i, at penge ikke er lykken, når vi nu ikke har dem," siger Thomas Glud.

Thomas Glud er uddannet på Filmskolen i København og har udover 2900 Happiness også været med til at lave Far til Fire. Han har også selv kunnet mærke den skepsis, der opstår med at arbejde med det mere kommercielle.

"Men i virkeligheden tror jeg, det lever mere inde i mig selv, end det reelt eksisterer i omverden."

- En slags selvpineri eller skam?

"Ja. Man begynder at tænke på, at man ikke må tjene penge på kunst for, at det skal være rigtigt. Det er spekulation, og det kan vi som bekendt ikke lide," siger Thomas Glud, der dog understreger, at han er meget stolt over sit arbejde med både 2900 Happiness og Far til Fire.

Snobbe nedad

Det irriterer den borgerlige journalist og samfundsdebattør Ole Birk Olesen, at vi har så stereotypt billede af den økonomiske overklasse i Danmark. Til trods for at statistikker om skilsmisser, alkoholisme, selvmord og depressioner, tyder på, at overklassen mentalt har det bedre end de lavestlønnede, er det aldrig, det billede Ole Birk Olesen bliver præsenteret for:

"Du kan jo ikke portrættere overklassen, uden den er helt degenereret og har et forkrøblet følelsesliv," siger han og giver sig til at remse film og serier op, han mener har et fordrejet billede af virkeligheden: Den bodil-belønnede Hvid Nat, Per Flys Arven og Erik Clausens film.

"Jeg tror, det handler om, at filmskaberne gerne vil please sit publikum. Man skal gå ud af biografen med en god fornemmelse, bekræftet i sin egen livsstil, der handler om, at man skal stille sig tilfreds med, man ikke har opnået rigdom og materiel lykke. 'Vi har så meget de rige ikke har', siger vi til hinanden. Det betyder, at de film, der formidler drømme og håb ikke kommer fra vores eget land, men uden undtagelse er amerikanske. I danske film bliver du kun mindet om det hverdagslige."

Ole Birk Olesen mener, der er et udpræget behov for at snobbe nedad i Danmark og særlig tendens til i dag at påtage sig nogle attituder og en livsstil, der hører til i de mest forråede og kulturelt degenererede miljøer.

"Du kan jo ikke se en trendy familiefar i dag, uden han har en stor tatovering henover armen, som om han lige var sluppet ud af fængslet. Man skal helst være rå og komme lige fra rendestenen. Folk vil gerne foregive at komme ud af en underklassekultur. Det synes jeg er en forfærdelig tendens," fastslår Ole Birk Olesen.

Ifølge den tidligere direktør i B&O og nu blandt andet bestyrelsesformand i Danisco og Copenhagen Business School, Anders Knutsen, handler det om, at middelmådigheden har sejret. Anders Knutsen er selv vokset op i arbejderklassen, men mener, man ikke skal skamme sig over at have penge som en drivkraft, og man skal heller ikke være bange for at sige noget er god og dårlig smag. Men det er vi, mener Anders Knutsen og det er udtryk for, at vi er bange for at være en del af overklassen:

"Måske vælger man ting fra, der symboliserer overklasse, selv om det i virkeligheden er god smag. Men hvorfor må man ikke være stolt over og glad for et godt maleri eller en dejlig bil? Hvorfor skal alting være discount? Det er sådan en tankegang om, at hvad alle ikke kan få, skal ingen have - og det er et dansk fænomen," siger Anders Knutsen, der heller ikke kan se nogen grund til, at man portrætterer overklassen som særlig moralsk anløben:

"Der findes mindst lige så mange amoralske mennesker i andre samfundslag. Det drejer sig grundlæggende om at opføre sig ordentligt - og det gælder alle."

En lignende iagttagelse har forfatteren Bent Vinn Nielsen gjort sig fra et andet sted i samfundet: "Alt det, man hører om afstumpede børn uden emotionel kontakt til omverdenen, er naturligvis myter. De folk, jeg har mødt fra overklassen, har været aldeles sunde og haft et overskud, som man måske ikke ser så mange andre steder," siger Bent Vinn Nielsen. Han er selv fra arbejderklassen, men finder ofte et større fællesskab med overklassen end middelklassen, fordi de er fælles om at være forkerte, som han udtrykker det. +

"Middelklassen har monopol på normaliteten. Arbejderklassen er meget lidt normale og det samme gælder overklassen, så det kan vi finde sammen om. I virkeligheden er det middelklassen, der er svær at have med at gøre, fordi den er så ambitiøs. Det er her spændingerne opstår. Hvis du ser på Stein Bagger, så er hans opførsel jo udpræget middelklasseagtig."

Bent Vinn Nielsen mener ikke, at middelklassens problem med overklassen skal findes i janteloven. I det hele taget tror han ikke rigtig på den, selv om han er med på, at det at have penge påkalder sig en form for misundelse:

"Men det er kun sure konservative hoveder, der taler om janteloven og anklager danskerne for at være middelmådige og smålige. I virkeligheden lugter den attitude langt væk af middelmådighed," siger han.

Middelklassens monopol er også kendt i sociologien, forklarer Stine Thiedemann Faber og henviser til den norske sociolog Marianne Gullestad.

"Hun har formuleret det, der hedder 'Nordens lighedsideal'. Det går ud på, at vi i Norden har en tendens til at fremhæve alle de ting, der gør os fælles og gå uden om de ting, der adskiller os," siger Stine Thiedemann Faber.

"Det er altså ikke politisk korrekt at sætte navn på so-cialøkonomiske eller kulturelle forskelle. Klasseforskelle og livsstilsforskelle fortoner sig i stedet som uheldige resultater af individuelle livsomstændigheder, og man stikker helst ikke ud fra fællesskabet."

Presset fra kulturen

Men noget tyder på, at mistroen mod den økonomiske overklasse ikke stammer fra middelklassen eller underklassen. Den norske sociolog Trond Beldo Klausen, der er tilknyttet Aalborg Universitet, har tidligere foretaget større undersøgelser af klasseforhold i Danmark og Norge. Han genkender den negative fremstilling af de rige, men mistænker i særlig grad den kulturelle overklasse for at stå alene med hadet mod den økonomiske overklassen.

"Der er ikke nogen underligt i, at man lægger afstand til overklassen, for alt forskning peger på, at langt de fleste helst vil være i middelklassen. Man vil helst være normal. Men noget tyder på, at den direkte afsmag for den økonomiske overklasse alene kommer fra den kulturelle overklasse," siger han.

Der er kun foretaget ganske få undersøgelser af den økonomiske overklasse og nærmest ingen, der analyserer forholdet til den, men Trond Beldo Klausen har været med til at lave den norske magtudredningsrapport, hvor han blandt andet har undersøgt overklassen:

"Hvis man ser på de debatter, der har kørt gennem de sidste år, får man det indtryk, at den kulturelle del af overklassen hader den økonomiske overklasse dybt og inderligt. Kritikken af den økonomiske overklasse er stort set drevet frem af den kulturelle overklasse. Den 'kapital' man skraber til sig i den kulturelle overklasse er svær at forene med den økonomiske, fordi værdier ser ud til at være meget forskellige."

Ofte har den kulturelle overklasse kæmpet sig til deres kapital ved uddannelse og produktioner og derfor gør det ondt på dem at se, at dele af den økonomiske overklasse slet ikke har kæmpet sig til deres kapital, mener Trond Beldo Klausen. Og særligt ondt kan det så gøre, når den økonomiske overklasse bare køber sig til kulturel kapital med deres penge.

"Men det sjove er, at den kulturelle overklasse har en meget mindre legitimitet blandt middelklassen og resten af befolkningen, end den økonomiske. I Norge har vi et nærmest mytisk heltebillede af folk, der tjener mange penge, mens vi ikke bryder os om folk, der fortæller os hvad vi skal mene," siger Trond Beldo Klausen.

Således er det den kulturelle elite, der tegner deres had til overklassen i kulturen, mens der i den brede befolkning er et langt større had mod den kulturelle overklasse. En lede mod smagsdommere og de bedrevidende.

"Det har også betydet, at kulturforbrug som en social markør næsten er helt væk. Der er ikke ret mange, der ikke bruger løs af kulturens udbud, og de, der tilhører den kulturelle overklasse, er blevet mere og mere altædende, hvilket gør det sværere for den at bruge sociale markører. De kan sagtens gå til fodboldkampe og høre popmusik, samtidig med at de deltager i finkulturelle arrangementer. Underholdningsindustrien har vundet meget større legitimitet," siger Trond Beldo Klausen.

Underklasse/overklasse

En kultur, der altid har dyrket underklassen, som noget entydigt positivt er i hip hoppen. Her er underklassen, arbejdermentaliteten og ghettoen altid blevet opfattet som det rene og oprigtige, men efterhånden som genren har vokset sig til en stor milliardbusiness, har man i stigende grad dyrket et massivt overforbrug og hyldet en dekadent omgang med penge.

Det at smide om sig med penge og arbejde sig ud af ghettoen var underklasse-drømmen for hip hoppen, så når man i dag dyrker overklassen i hip hoppen, er det som underklassen ville dyrke den. En snobben opad og en dyrkelse af overklasse har bredt sig, mener musikjournalist og hip hop-ekspert Ole Jakobsen fra DR.

"Der er ikke mange, der anser den kulturelle overklasse for noget særligt, som jeg ser det. Der har helt tydeligt været en hip hopficering af ungdomskulturen og her leder man slet ikke efter kulturel kapital," siger Ole Jakobsen.

"Tværtimod dyrker man den økonomiske overklasse, men med underklassens manerer. Hvis man ser på Stein Bagger og den type drenge - i deres verden - har den klassiske dannelse og kulturelkapital ingen værdi. Det handler om forbrug, sex og kendte venner - og det er præcis den type overklasse hiphoppen hele tiden har dyrket. Det er også det, du ser i en serie som Klovn, hvor Casper Christensen omgås rockere, erhvervsledere og filminstruktører og alt muligt i et ret dekadent jetset-liv, hvor den kulturelle kapital måske er til stede, men hvor man dyrker den økonomiske kapital. Og det er præcis Ice-T's våde drøm fra '85. Det er en livsstil, hvor man accepterer økonomien som den bærende overklasse. Også her er det lige meget om du er rapper eller rocker eller fodboldspiller eller pornoproducent eller it-milliardær eller skuespiller. Det eneste det handler om er at være med i forbrugsrusen," siger Ole Jakobsen.

Det komplekse består i, at man stadig snobber nedad, men man markerer det ved at ved at snobbe opad, som underklassen ville gøre. Den gode smag er dømt ude.

"Det har ændret hele overklassebegrebet, så overklassen nu går efter hip-hoppens idé om en overklasse - der vel at mærke udspringer fra en underklassetankegang. Så os der sidder i Finn Juhl-stole og læser Politiken og Proust er en døende race. Det er ikke Ib Michael, der bliver claimet til MC's Fightnight - det kan jeg godt fortælle dig. For hip-hopperne drømmer ikke om en intellektuel overklasse. Underklassen er den nye overklasse."

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Hansen

Det lyder ikke, Mokkasinen, som om du har læst artiklen til ende. Indholdet er tværtimod, at det er den kulturelle overklasse, der er alment marginaliseret af høj og lav.

Brugerbillede for Ulrik Høstblomst
Ulrik Høstblomst

Man skal altså ikke nødvendigvis være professor i raketteknologi for at gennemskue at udbytning og undertrykkelse stinker

Man behøver heller ikke have specielt meget indsigt i nationaløkonomi og fordelingpolitik for at kunne opfatte at der eksisterer uretfærdigheder

At det så er lettere at se hvem vil være millionær og spille Lotte end at ændre på tingenes tilstand er en helt anden sag.

Det kræver faktisk kompetencer at modarbejde det samlede establishment og lykkes med det.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg har ikke noget problem med folk, der som Anders Knutsen har arbejdet sig op fra arbejderklassen via hårdt arbejde, og som har penge som drivkraft. Problemet er blot det, at Anders Knutsen, og Ole Birk nægter at anerkende, at andre mennesker måske ikke synes, at det at have penge som som drivkraft er en dejlig og god ting. Og jeg kan da også godt mene at en Mercedes er en dejlig bil, eller at et maleri er smukt.
Og der er altså folk, som kun har råd til discount, Anders Knutsen.

En lille personlig beretning:
For mere end 25 år siden spillede min svoger i Skagen i et band. Her var jeg oppe nogle somre og høre dem omkring juni måned sammen med mine forældre. Og her kom det frem, at mange af de rige københavnere var totalt ligeglad med deres børn; de fik 1.000 kr (hver måske) - og så kunne de ellers selv bestemme, hvad de ville gøre mm.

Jeg er desuden selv opvokset i et forholdsvis rigt miljø; jeg kan kun nikke genkendende til, hvad SOSU-hjælperne fortæller. Alkoholisme mv. findes også i materielt rige familier, ikke kun hos sutterne på bænken.

Den virkelige overklasse i Danmark består af ganske få mennesker; f.eks. Anders Knutsen, Janni Kjær, og hendes mand samt dem der virkeligt er så rige, så de ikke længere behøver at arbejde, f.eks. Lego-arvingerne. Og ingen af danskerne mener vel, at Lego-arvingerne eller familien bag B&O er følelselskolde eller følelses-løse...

Det, jeg oplever Ole Birk tale om er den højere middelklasse eller den lavere overklasse; dem som vil, men som ikke har mulighederne eller talenterne for at komme op i den rigtige overklasse.
Det er her forældre har så travlt, så de bl.a. giver deres børn dyre gaver eller er ligeglade med hvad de laver - også i skolen.

Det interessante er her, at CEPOS beregninger af hvilke skoler der er blandt de bedste klart viser, at de skoler, hvor forældrene bakker op om skolen, interesserer sig for hvad deres børn laver i skolen,
er de skoler, der klarer sig bedst, når man renser for de sociale faktorer. Og her et dybt interessant at skoler i f.eks. Gentofte, Hellerup og Skåde ligger længere nede af listen end skoler som ligger i gode solide danske middelklassekvarterer, hvor forældrene interesserer sig for, hvad deres børn laver - også i skolen.

Brugerbillede for Peter Hansen

En væsentlig forskel på den kulturelle og den økonomiske overklasse er motivet - mens den økonomiske overklasse handler i egen interesse, handler den kulturelle for fællesskabets.

Brugerbillede for Per Holm Knudsen
Per Holm Knudsen

Klaus F: "Vi lever ganske enkelt af at aflevere en lind strøm af afsky mod alt og alle, som vi føler sig truet af i vores selvindbildske og skinhellige forestilling om at have monopol på anstændigheden, moralen og de rette meninger."

Ja du er godt og grundigt misundelig - og har dog lidt selvindsigt. ;-)

Brugerbillede for Per Thomsen

Det er yderst karakteristisk, at der ikke findes én eneste litteraturhenvisning i Lasse Lavrsens utroligt overfladiske artikel. Når Lavrsen slynger om sig med poppede og overfladiske begreber og og rent deskriptive termer, og påstår at der er belæg for at påstå, at der eksisterer en ”kulturel overklasse”, kunne det have være ganske rart, hvis han havde ulejliget sig med at oplyse læseren om, hvor man i givet fald kunne efterprøve hans fantasifulde påstande.

Brugerbillede for Ulrik Høstblomst
Ulrik Høstblomst

Per

Det er altså et stykke propaganda og den slags behøver ikke dokumentation ----

Hvor meget tror du måske Göbbels kærede sig om at dokumentere sine påstande ?

Som en del af den priviligerede kaste er man helt befriet for den slags jordiskheder ----

Ikke mindst hvis man har deponeret sine politiske sympatier hos Cepos og omegn

Brugerbillede for Per Holm Knudsen
Per Holm Knudsen

Klaus F: "en typisk forsvarsreaktion, der viser, at du føler dig truet eller ramt."
Den skulle du vist lige overveje ;-)

Ulrik: "Det er altså et stykke propaganda og den slags behøver ikke dokumentation"

;-) ja det tænkte jeg nok.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

I 2005 var skolernes top 50 således at de 34 af dem var private og resten kommunale. I den absolutte top lå to kommunale Søllerød skoler og halvdelen af alle kommunale skoler i top 50 lå i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Søllerød.
Hvis man lidt forsigtig gætter på at de private skoler også tiltrækker de bedrebemidlede så er det altså de velhavendes børn der klarer sig bedst. Om de egentlig hører til overklassen er vel svært at sige for hvor er det lige den begynder ? Er det husstandsindkomster over 1 mio. 2 mio. eller 5 mio. og værdier for mere end 10. mio. 20. mio eller mere eller hvad, for det kan da ikke være de 15-20 familier, der virkelig er ved muffen vi taler om ?
Har den økonomiske overklasse ikke altid været delt i to. Den gamle og opkomlingene. De sidste uden pli og ynde og de første med dyb foragt for plebejerne. Den samme foragt har den kulturelle overklasse jo over for plebsene. Læs blot Rifbjergs nedsabling af Lykkeberg. Den sande overklasse og almuen har altid holdt af hinanden for de har aldrig udfordret hinanden. De har kendt deres plads. Det er mobiliteten der er ulykken. Det er vel også derfor europæere er så hånlige over for amerikanere.

Brugerbillede for Peter Hansen

Der er masser af belæg for, at der eksisterer en kulturel overklasse, Per Thomsen, det nytter ikke at benægte det, så er man en rigtig Poulsgård. :-)
DESVÆRRE er den kulturelle overklasse svækket af den ulidelige lethed, underklassen og den nyrige del af overklassen påfører fællesskabet. Det kommer til at svie til os alle om ikke alt for længe.

Brugerbillede for Peter Hansen

Problemet er lidt, at Brecht tog fejl: "Erst kommt das Essen, dann kommt die Moral" skrev han i "Laser og Pjalter"; men de uoplyste klasser tror, at de kan springe moralen over.

Brugerbillede for Jakob Nørgaard
Jakob Nørgaard

Er det ikke også lidt tyndt at komme med generelle udtalelser på baggrund af 20 interviews?
Kan da vel aldrig være særligt repræsentativt..

Problemet ligger jo i høj grad i også at definere "de rige" præcist. Misundelse over en bedre løn er jo ikke nogen god ting - der har folk jo ofte arbejdet hårdt og være dygtige for at nå dertil.

Men at 40 % af alle verdenens værdier ejes af 1 % af befolkningen er ikke mare amoralsk, det er decideret forbryderisk.
I USA er tallet 70 % for den rigeste ene procent. Det er ikke helte men udbyttere.

Brugerbillede for Lars Peter Simonsen
Lars Peter Simonsen

Honoré de Balzac formulerede det sådan: (cirka) Bag enhver stor formue ligger der en forbrydelse. De næste gererationer må så arbejde på at blive stuerne....

Brugerbillede for Lars Peter Simonsen
Lars Peter Simonsen

Korrektur:
Honoré de Balzac formulerede det sådan: (cirka) Bag enhver stor formue ligger der en forbrydelse. De næste gererationer må så arbejde på at blive stuerene....

Brugerbillede for Peter Hansen

Her er Balzac lige lovlig kry, flere af hans bedste venner havde tjent deres penge på stor kunstnerisk popularitet. Men i princippet har han nok meget ret. Ihvertfald er udviklingen tradiitonelt forløbet sådan, at første generation var ulve, næste konsoliderede formuen og næste igen begyndte at opbygge en respektabilitet bygget på dannelse.

Brugerbillede for Kim Gram

Debatten her er åbenbart meget oppe i tiden-
Frihed er jo indsigt i
nødvendigheden og finder ikke nogen nødvendighed i: At udfinde hvordan de på den anden side af klasseskellet er - mere eller mindre individualister er der vel i begge lejre.
De stereotype forestillinger og stereotypier, er vel mere det der bør undgås.

Brugerbillede for Thomas Holm

Der er dog også gået politik i det. Nogle partier finder det meget stemmebringende at postulere deres modstandere som verdensfjerne elitister som ikke ved hvordan den "normale borger" har det som de jo fuldt ud forstår og i sandheden repræsenterer. For at bibeholde denne stemmegevinst, bibeholdes postulatet og fordommene.

Brugerbillede for Bill Atkins

For at blive i artiklens imbicile uidtryk:

De rige kan typisk opdeles i to kategorier:

- De der skaber og driver arbejdspladser
- De fumlere der jonglerer på børsen med arbejdspladserne

Det er "os" der er de kloge, ergo: de første kan vi li, de sidste ka vi ik li ...

"De kloge har lært os at hade de rige...."

Sikken dog en gang gymnasialt snik snak fra ende til anden

Brugerbillede for Ano Nym

Er det mest interessante ikke det der ligger nærmest for men er mest overset: Efter at vi for cirka 15 år siden blev hjernevasket til at tro at historien med dens kampe mellem rige og fattige var ovre, så vender den kamp nu tilbage.

Den har altid været der, den kamp. Et sted i Biblen i Det gamle testamente står en mands færden beskrevet; han søger først blandt de fattige for at finde fornuft, og finder den ikke der. Så søger han blandt de rige, men han finder den heller ikke der. Vanvid og uretfærdig findes i rigt mål begge steder, og der er egentlig ikke noget nyt under solen, hverken i et 15-årigt eller i et 2000-årigt perspektiv.

I romerriget vidste man også godt at (overdreven) rigdom fører til frygt. Dét er i virkeligheden en af de helt store bagsider ved at være rig, de rige lever i frygt, frygt for andre mennesker, frygt for andre rige de konkurrerer imod og frygt for at blive truet og afpresset. På den måde kan man godt argumentere at det kun er de mest psykopatiske og ufølsomme individer der kan holde ud at være rige. De følsomme kan slet ikke tåle rigdom pga. den frygt for trusler og afpresning der kan følge med. Kunsten er at undgå egentlig fattigdom, dvs. afmagt.

Desuden er det naivt at tro at noget menneske kan alting på en gang. Så hvis et menneske mener det kun et født for at lave penge, så er der nogle menneskelige indsigter der må vige. Der er altid en pris at betale.

Endelig opfatter jeg mere det som Ole Birk Olesen taler om som noget der minder mig om det Erich Fromm i sin bog 'Flugten fra friheden' - om nazismens årsager - beskrev som 'den lavere middelklasses 'kærlighed' til de stærke og had til de svage'. Joseph Goebbels kunne fx stå i Berlin og opfatte de 75.000 tilbageværende jøder i byen som snyltere hele bundtet, det var det eneste han kunne se i dem, og Goebbels kunne ikke holde det ud, tanken gjorde ham syg, og han ville ikke få det bedre før de alle var ude af Berlin. Jeg tror så bare at Joseph Goebbels var mentalt selv lavere middelklasse; han bare var for snobbet og magaloman til at ville stå ved det og erkende sine egne begrænsninger, for den lavere middelklasse sparker altid nedefter mens den stræber opefter. Det er en gammel sandhed, der nu 'vender tilbage', og som en svensk professor i økonomi skrev i Sveriges største avis for et par måneder siden, så frygter han virkelig det, der nu kan komme i kølvandet på den såkaldte 'finansielle krise'.

Brugerbillede for Kim Gram

@Jens 2200 N

"Sådan er det ikke for mennesker. Vi har besluttet at de der i forvejen ikke kan klare sig selv, gerne må avle unger for fællesskabets regning. Det er naturligvis også en sympatisk tanke, men det betyder jo at vi sætter den darwinisme ud af spil, som gælder for alle de andre dyr."
--------------------------

Er det kongehuset du sigter til ?

Brugerbillede for Kim Gram

@Jens 2200 N

"@Kim Gram
"Er det kongehuset du sigter til ?"

Nej, for de udgøre kun en marginal udgift sammenlignet med så mange andre :-) "

------------

Det gør hver af vi andres også - set hver for sig!

Det er et ret påfaldende træk fra en darwinist - at mene at nogen enkelte særlige skal have -
lovbestemte særrettigheder :-)

Brugerbillede for Bill Atkins

"Det er et ret påfaldende træk fra en darwinist - at mene at nogen enkelte særlige skal have -
lovbestemte særrettigheder"

Det er lige så darwinistisk at der altid pågår en udfordring....

Brugerbillede for Kim Gram

At klasseskellene på begge sider bevirker så meget fordærv - viser blot hvor lidt naturlige de er.
Men kongehuset har såmænd intet at frygte - de vil ikke blive behandlet ringere end os andre - når kommunismen bliver indført.

Brugerbillede for Ano Nym

@Søren Andersen:
Tak for din kommentar, jeg vil bare lige sige at jeg mener, at netop selvom Goebbels gjorde en masse for at forsøge på at udvikle sig ud over sin lavere middelklasse-baggrund, så forblev han mentalt i den altid. Han udviklede sig aldrig til at blive generøs og bære nogle af de mere ædle og generøse kendetegn der godt kunne kendetegne dele af overklassen i Europa for 250 år siden, tværtimod, Goebbels fastholdt BAG-SI-DEN af den industrielle lavere middelklasses mentalitet, dens smålighed, dens had til de svage og dens 'kærlighed' til de økonomisk stærke.

I øvrigt er det interessant at én herinde mener, at det bare er ærgerligt at det er et problem at man ikke kan gøre som Hitler gjorde - at de 'forkerte' skal have lov til at 'avle' på fællesskabets regning. Som en anden herinde peger på, så var det også en tanke i Platons 'Staten'. Nu fik Platon jo rent faktisk muligheden for at gennemføre sit eksperiment med 'staten', at en intellektuel elite skulle regere, og det endte (jeg har ikke læst det selv i detaljer) i den ultimative katastrofe. Det var et KÆM-PE flop. Det duede ikke. Så på det punkt var Platon slet ikke spor klog.

Det er dog et held, at verdens beskaffenhed er sådan at selv mennesker der er ubarmhjertige og kolde i hjerterne er nødt til at finde sig i at deres idéer om ubarmhjertig og socialdarwinisme praktiseret i 'statslig ondskab' er uduelige - både på Hitlers tid og Platons. Det dur simpelthen ikke. I et ubarmhjertigt system ender alting i så meget mistillid og had alle individer imellem så alle holder på deres, alting går i opløsning og økonomien bryder sammen (meget ligesom i dag i den finansielle sektor, der gennem 20 år har været præget af onde og bevidst ubarmhjertige neoliberalistiske idéer - det går ikke, det bryder sammen, endnu mere sammen end det allerede er brudt sammen, og den ubarmhjertige og socialdarwinistiske neoliberalisme har skylden).

En skam er det så at nogle mennesker vil lukke af for de fantastiske muligheder og den glæde som alle mennesker, også handikappede har, som mennesker ved at være sammen. Spørgsmålet er nok: Hvem er egentlig inkompetent og hvordan. Det kan da godt være at en handikappet uden ben er handikappet - på ben. Men det ubarmhjertige menneske, der i ramme alvor lader til at mene at fx en handikappet ikke burde 'have lov til at avle på samfundets regning' er vel egentlig bare inkompetent som ... menneske? Og det er vel den eneste ultimative falliterklæring for en person; noget som den ubarmhjertige Goebbels også måtte sande glædesløst i sin bitre giftdød da livets ur til sidst slog sit sandhedens slag også for denne, en af de usleste repræsentanter for den lavere middelklasses bagside med dens kæmpe smålighed, had til de 'svage' og 'kærlighed' til de stærke. Og så fungerer det simpelthen ikke. Vi bliver bare fattige både økonomisk og som mennesker.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Når vi taler om Darwin og om den stærkestes overlevelse, så er det faktisk en myte, at Darwin mente dette. Her forud for Darwin-året 2009, ja så bliver jeg nødt til at sige Darwin mente, at 'it is not the species that is the strongest, nor the one that is the most intelligent, but the species that is most susceptible to change that will survive'. Altså ganske kort fortalt: den art der formår at reagere hurtigt på forandringer, og tilpasse sig disse forandringer, ja den art vil overleve.

Mht. Ole Birk kan jeg altså ikke tage manden seriøst. Manden har startet et libertariansk projekt, 180grader, fordi han mener, at selv Berlingske Tidende er for ræverødt til ham, idet Berl. Tidende jo går ind for alt for meget stat. Og 180grader.dk er for mig at se udtryk for hvad man kunne ægte småborgerlighed, da 180grader går ind for at alle virksomheder i det her land skal bestå af enkeltmands-individer (frie mennesker) der frit (dvs. uden statsindblanding) kan handle med hinanden - altå ren 'enkel vareproduktion'.

Og så er der altså INTET der hedder darwinisme; det hedder 'teorien om evolution'. Darwin kendte f.eks. ikke til generne og mange andre ting, som først blev opdaget langt senere. Alle studier viser desuden også at hvis en mand ikke har magt, rig eller er klog (snarere ved meget), ja så får han ingen kvinde at videreføre slægten med; kvinder går stadigvæk efter (ældre) mænd, der har et godt arbejde....når de skal sige hvad de går efter, når de vælger partner...

Brugerbillede for Peter Hansen

Pis med den økonomi, Jan Krafting, livet er andet og mere. Konkurrencen i kapitalismen er den svageste, ikke dens stærkeste led, folk vil hellere arbejde sammen og have det godt med hinanden, hvis de ikke presses til indbyrdes kamp.

Brugerbillede for Nils Brakchi

@ Anonymouse
ja - det er New World Order School of Journalism. som udklækker Informations ultraliberale skribenter. Nu må al den slags nuancering og forklaringsforsøg da ophøre! Ondsindet og kontrarevolutionært! my foot!

Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg tror, at alle disse DF-supportere må begynde at bruge den lille tænker og forstå, at det, at man begynder at analysere sig frem til motiverne til deres mærkværdige og egentlig i dansk sammenhæng utraditionelle verdensforståelse, ikke er med forståelse og imødekommelse for øje, men tværtimod for at kunne rette op på de forhold i samfundet, der åbenbart er gået helt galt, ikke mindst i uddannelsessystemet.

Brugerbillede for Nils Brakchi

Meget kan man beskylde DF for, men dyrkelse af overklassen er vist ikke det mest markante. Så har man misforstået partiets appel blandt frafaldne socialdemokrater. Hip hoppens "street cred´" , sjovt nok kombineret med en længel efter ufattelig overfladiske magtsymboler er rigtig godt set . Så kompleks og forvirrende det dog er - det hele. Øv

Brugerbillede for Peter Hansen

Det snerper mere og mere til, at rabiate islamister og stålsatte støtter af "dét parti" har ikke så få ting til fælles - og ikke kun i en ekstrem fortolkning af Islam. Nej, også spørgsmålet om borgernes underkastelse under samfundsnormen, den småborgerlige interesse for 'hvad andre siger' og en (dum)stædig fastholden i en delvis traditionel livsstil, ikke mindst kulinarisk.
Alt tyder på, at det ikke er de resignerede, men de skuffede, hvorfra de potentielle farlige elementer kommer. Sådan har det været med de amerikanske præsidentmordere, og sådan har det været med langt de fleste vestligt dannede terrorister.

Brugerbillede for Jens Thorning

Artiklens meget unge forfatter formår ikke at skelne mellem medie-virkelighed og reelt eksisterende virkelighed - det ser ganske rigtigt ud til, at det er, som artiklen beskriver, men "2900 Happiness" er et helt vanvittigt fiktions-produkt, der minder om de fantastiske nye tyske serier, der foregår i Sverige. Stein Bagger er stadig smedelærling, Suzanne Bjerrehuus bageri-ekspeditrice, og kronprins Frederik har ingen tatoveringer. Overklassen kan ikke invaderes, det viser Anni og Erik, som blev nægtet optagelse trods mia. af kr. og forbindelser til Paris Hilton og Grevinden af Valdemar Slot.

Brugerbillede for Tore Qvist

@Jan Krafting

"Når en kvinde imdlertidigt avler et handicappet barn, i et velfærdssamfund, koster det skatteyderne mange penge. Således er en stærkt handicappet person hverken produktiv økonomisk, og koster en masse penge i plejepersonale og andre ydelser.
Måske er det derfor en bedre ide at abortere fostret, hvis man kan konstatere handicappet tidligt i forløbet?"

Dette vil så bygge på en logik hvori man ikke mener at kunne lære noget igennem eller af den handicappede. Det bygger på en herlig grundantagelse hvis diskurs man også kan finde i rydning af regnskoven: Det er kun igennem menneskets produktion at den sande overlevelse vil give sig for det...
En form for antagelse der allerede har determineret menneskets tilpasningsmodus.

"Hvis der ikke er et vist element af konkurrence i samfundet, stagnerer det. Det inovative og stræbsomme element forsvinder."

Her kunne så tilføjes at i Renæssancen var handicappede en inspirationskilde til ny-tænkning og indblik i andre måder at opleve verdenen(Michel Foucault-galskabens historie). Det kunne jo være den innovative kapitalisme kunne finde inspiration, mindes da at Morten og Peter er en fin kommerciel succes. Din opfattelse af deres omkostning for samfundet bygger i lige så høj grad på din opfattelse af deres mulighed for inddragelse...

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

"Vi bryder os ikke om de rige. "

Nå, gør vi ikke det? Skal vi så have krisehjælp eller i psykoterapi?

Hvad fanden er det for noget ligegyldigt pis at fyre af og i det hele taget beskæftige sig med?

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Personligt synes jeg, at den største permanente skandale er, at der stadig eksisterer et kongehus i dette land, som angiveligt skulle være et demokrati med lighed som grundprincip.

Nå ja, så er der selvfølgelig også kirken og præsteskabet. Det er jo også gak i låget.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

"Når en kvinde imdlertidigt avler et handicappet barn, i et velfærdssamfund, koster det skatteyderne mange penge. Således er en stærkt handicappet person hverken produktiv økonomisk, og koster en masse penge i plejepersonale og andre ydelser.
Måske er det derfor en bedre ide at abortere fostret, hvis man kan konstatere handicappet tidligt i forløbet?"

Jeg har personlig kendt en stærkt handicappet person (han var en af mine studerende på Københavns Universitet), og han var glad for, at han levede.

Hvorfor fanden skal det hele gøres op i kroner eller euro?

Brugerbillede for Peter Hansen

Hans Jørgen Lassen, det skal det heller ikke; men desværre har alt det socialdarwnistiske kryb fundet op i lyset af den "faste og fair" udlændingepolitik.

Brugerbillede for Peter Hansen

Jamen, Jan Krafting, det er jo netop dér, du går galt i byen: der er rigelige ressourcer, man skal bare prioritere det vigtige - liv og helbred - over det uvigtige - et stort privatforbrug.

Brugerbillede for Kim Gram

Der er nu ingen grunde til at hade de (penge)rige,
også de er jo nogle af kapitalismens mange, indre, levende selvmodsigelser: Mennesker.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Sjov artikel, i en tid hvor de rige og deres livsstil aldrig har været mere eksponeret end nu. Hvis man skal tro overskriften: "De kloge har lært os at hade de rige", så er vi p.t. ikke ret kloge. Hvilket meget i samfundsudviklingen da også tyder på.

Brugerbillede for Kim Gram

Kliche:

Folket og kun folket er drivkraften - i skabelsen af verdenshistorien.

Men Kliche fortav: At en del andre råstoffer og
især Solen, yder jo også nødvendige og vigtige biddrag ( Lys, varme, energi osv. ).

I forhold til Solen er vi alle jo kapitalister -
så hvorfor - i fuldt alvor hade nogen af de andre ?

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Det er pga. markeds kræfterne at verdens økonomien er sænket! Det er et gigantisk bankkup og bankrøverne får nu hjælpepakker, oven i turbanen!
Storbankerne mister kun midler, som de egentlig aldrig har haft, men de indkræver fortsat de lån der ligger til grund forfrembringelsen af de påståede "tabte midler". Midler, der som sagt kun har figureret i regnskaber, i det de har været baseret på de udlån de har gjort i banken. Selv om de tabte penge aldrig har eksisteret, skal lånetagerne - arbejderne, stadig betale dem tilbage med rente.

Dette lånecirkus under påskud af en guidom - "en markedskræft", tilmed i et sagns-spunden himmerige - et "frit marked", for storbanker, monopoler og karteller, omgæret af bodygards og magiske vidtløftige trylleformularer fra viismænd og politiske ideologer - Alt dette har ødelagt verdens økonomien, gjort en lille skarre i blandt den økonomiske elite afsindig meget mere velhavende, end de allerede var, i forhold til resten af befolkningen.

Det vi ser er ikke nyt, nemlig at arbejderne i samfundet, dem der skaber de reelle værdier, bliver gældsat for livet, og dem de låner af, vil som sædvanlig være de velhavende, bankerne og aktionærerne, dvs. dem der intet bidrager med noget til samfundet af værdi, som kun lukrerer på andres bidrag.

Arbejderen, dvs. skatte borgeren bliver rullet af den økonomiske og politiske elite.
Vi ser nu hvordan de sender store beløb ud, til deres venner og politisk alierede, til dem der tilsyneladende har fucket det hele op, men som i realiteten selv, kun har mistet midler de aldrig havde fra begyndelsen, var det ikke for lånetageren, dvs. arbejderen, den som skaber værdierne.
Denne får ingen støtte men må slide sig gennem sine livslange gældsposter.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh

Jan Krafting

Du mener flg:
"...Der er blot den hage ved det at hvis folk ikke kan få andet end sundhedsydelser(samt måske fødevarer og logi), går store dele af samfundet i stå."

Det er ikke sandt men kun et postulat. Aldeles ubegrundet og fejlagtigt. Og det vidner om at du intet liv har erfaret (endnu) og derfor kun kan nære en grundlæggende mistillid til naturen.
Jeg forstiller mig desværre at I er mange der lider af den vranglære, og det er en skam.

Mennesket har nogle fysiske behov, mere er der ikke i det. Det er de ægte værdier, de eneste værdier. Der kan ikke spekuleres i dem, de er kollektive og kan aldrig nogen sinde være private.

Forbrugerisme er et symtom på afhængihed, der udspringer af en livsløgn, og kan som sådan kun udfyldes ved en evig drift efter stimulanser.
- Det er en neurose. Som sådan er den baseret på frygt, som enhver anden religiøsitet, kan forbrugeren styres så nemt som man kan tænke sig det.
Individet findes ikke idet mere. Denne har erstattet sig selv med en helt andens ideal, et forbilledes, et idol - en tanke.
Den forstilling kan kun eksistere så længe den stimleres. Og det er udelukkende et spørgsmål om tro, effekten af stimulancen bærer ikke frugt og er på trods af bestræbelserne aldeles uvirkelig. Derfor er den form for vildfarelse afhængig af et pseudo fælleskab, en slags religion, så de fortabte kan opleve en eller anden form for virkeliggørelse af deres bestræbelser, af deres stimulanser. De danner en menighed. Ligsom i en kirke, et parti eller en nation. Men alene som de jo er, står de ganske og aldeles ubehjælpelige og bange. Derfor må de også lyve, for at fremstå mere tapper og beslutsome.

Var det ikke for en forgøjlet livsløgn

Livet er simpelt -

Brugerbillede for Adam Whittaker

Jeg mener selv at jeg ligger på en grænse mellem underklassen og middelklassen, og jeg kan over hovedet ikke genkende det had artiklen taler om.. desværre..

snarere ser jeg en idolisering af folk som Stein Bagger.. hvilket jeg finder ekstrem uhyggeligt..

desværre, fordi at den grådighed du finder hos
under/middel-klassen må være usund, da det efterhånden hedder alt eller intet, hvilket fører til kriminalitet andre syge tankegange.

Andgående det artikel skriver om hip-hop, kan jeg kun nikke genkendende til.
Da Hip-hoppen fik sit comeback i midt-halvfemserne handlede det om "struggle" og sammenhold, nu handler det om forretning og pop.
fra 2pac til Jay-z.. undersøg det, mange af jer kultur snobber vil finde det yderst spændende..

desuden tror jeg at den såkaldte "kulturoverklasses" indflydelse er alt for overvuderet, nu er jeg nok også fra en yngre generation, end de fleste her inde formentlig er, eller den som artiklen omskriver.

Brugerbillede for Thomas Allen

Mon ikke man bare skulle tage de nuancerede briller på, og se fænomener som disse som en tendens, istedet for en altoverskyggende sandhed?
Jeg falder hverken for troen på at noget nær samtlige overklassefamilier bugner af egocentrisme og forsømmelse, eller Ole Birks fremstilling af denne som ligefrem "mentalt højerestående" end resten af samfundslagene.

Scenarier som den forsømte overklassesøn, der bliver presset af sin konservative far til at følge én bestemt karriere, er for mig ligeså klassiske og eksisterende som den fattige arbejderfar der tæver konen og fastløst i et giga lkoholmisbrug.

Btw. Det er typisk for de store profitfyrster og borgerlige brølehorn at hive "middelmådigheden" ind. På mange måder bliver dette bare brugt som undskyldning for at ophøje sig selv henover hovedet på andre og gøre sig interessant på andres bekostning - i daglig tale: blær.