Krybbespillet er en svær genre. Plottet handler om at give nogen en gave, som de ikke nødvendigvis ønsker sig - og alligevel få en happy end. I den forløbne uge har Litten Hansen - direktør for Camp X Teater og bestyrelsesformand for Teatret Kaleidoskop - forsøgt sig med rollen som englen ude på marken. Sådan en engel, der har øvet sig på sin overrumplingsreplik i månedsvis. Og Københavns Teater har prøvet at gennemføre synkrone hærskareoptrin sammen med både Københavns Kommune og Camp X's nye ledelse. Men de har ikke kunnet lokke Scenekunstudvalget eller Kulturministeren med endnu, så de har ikke haft andet end ord til at drive hyrderne (alias de projektstøttede teatergrupper); thi penge og nye teaterlovsparagraffer mangler endnu ...
Men det skete i de dage
For lige at opsummere rodet rundt om dette kluntede krybbespil: Københavns Kommunes udspil fra i torsdags gik ud på, at kommunen vil give Camp X fra Københavns Teater de to scener, som Martin Tulinius og hans co-directors har længtes efter, nemlig Kanonhallen (K2) og Dansescenen lige ved siden af på Øster Fælled Torv (for Dansescenen flytter sammen med Dansens Hus ud på Carlsberg til sommer og får to scener). Til gengæld vil Københavns Kommune ikke længere give støtte til Kaleidoskop som teater, men i stedet give bio-graflokalet på Nørrebrogade til Teater Grob. Teater V i Prøvehallen i Valby bliver til gengæld Lille Storbyteater. Og statsensemblet for børneteater, Corona La Balance, har fået tildelt Røde Kro Teater, der netop er gået konkurs ...
Teatermiljøet har protesteret mod en mulig lukning af Kanonhallen som åben scene. Mammutteatret har samlet underskrifter ind. Lene Thiesen og Trevor Davies har skrevet et åbent brev mod lukningen. Og Frederiksberg Kommune har protesteret over at få fjernet et teater, så de blot står tilbage med dets to bygninger - Aveny og Rialto. Alligevel har kommunen tilbudt Camp X den ombejlede Kanonhal - under forudsætning af, at Scenekunstudvalget vil tillade, at projektstøttede forestillinger spiller på en scene under Københavns Teater, altså et statsstøttet teater. Selv om det nok kræver en lovændring.
At der udgik en befaling
Det er indviklet, og det er politisk. Og det viser med al tydelighed, at kulturministeren akut har brug for et udvalg, der kan komme med et nyt teaterlovsforslag. Hendes nynedsatte scenekunstudvalg med Lars Seeberg, Staffan Valdemar Holm og Monna Dithmer er sikkert en fin, eksklusiv tænketank, men den skal tilsyneladende bare beskrive - i de næste 12 måneder. Så god tid har teatermiljøet altså ikke.
Desuden viser Kanonhal-dilemmaet også, at Københavns Teater har svært ved at indfri sine egne idéer om profilteatre. Nu vil Københavns Teater nemlig give Camp X muligheden for at agere 'åben scene' ikke bare for internationale gæstespil, men også for danske gæstespil eller co-produktioner - og de økonomiske gråzoner indimellem. Das Beckwerk spiller f.eks. allerede til januar Det ny menneske på Camp X - som gæstespil. Det vil derfor være nærliggende for Camp X at byde nogle af de teatre indenfor, som ellers ville have bejlet til Kanonhallens store rum, f.eks. Holland House, Hotel Pro Forma og Mammut-teatret. Men det kan Camp X altså ikke umiddelbart. Men Camp X kan heller ikke selv producere hele sit repertoire. Og hvad skal Camp X så spille?
Fra kejser X
Kanonhallen er mange tea-tres favoritscene, fordi den er så stor og fleksibel. Alligevel siger H.C. Gimbel fra den nye Camp X-ledelse, at Kanonhallen ikke har højt nok til loftet til de attraktive, internationale gæstespil- guddommelig scenekunst er ofte i XL. Til gengæld har Camp X lovning på 50 millioner kroner fra Københavns Teater til en eventuel sceneombygning.
For de projektstøttede teatergrupper er det allerstørste problem egentlig publikumsprofileringen. Kanonhallen er efterhånden grundfæstet hos publikum som en scene for nyskabende scenekunst. Hvis tilsvarende produktioner skal præsenteres på Teater V i Valby, skal markedsføringen starte helt forfra. Og det tager nemt fem-ti år at profilere sådan en scene. Derfor vil savnet af Kanonhallen slå hårdere, end man umiddelbart skulle tro. Desuden har Kanonhallen op til 300 pladser, hvor Teater V kun har 110, omtrent som K1 på Nørrebrogade. Desuden virker det mere som socialpolitik at indføre teater i Københavns yderområder. Hvis det var kulturpolitik, ville teatrene blive placeret dér, hvor publikum helst går i byen, nemlig i byen og ikke i forstæderne.
Men selve lanceringen af dette krybbespil er vel det værste. Den har kastet utroværdigt strålelys på mange af de implicerede - og den har skabt en skidt start for de tre nye ledere af Camp X, som nu skal bruge kræfterne på at blive forsonede med teatermiljøet. De tre ledere, som første gang mødes med deres bestyrelse den 15. december - og som først er ansat fra 1. januar.
Hvad man så kan lære af dette? At spin på en hel kunstarts vegne er kikset. Også når det gælder krybbespil med kanonkugler gemt i halmen. Halleluja!
