Læsetid: 4 min.

Kulturinstitutioner har næsten ingen kvindelige ledere

Der er stort set ingen kvindelige ledere i de største danske kulturinstitutioner. Det har konsekvenser for hele kulturlivet, og indsatsen fra Kulturministeriets side ikke er god nok, lyder kritikken
Trods mangel på kvindelige leder i kulturlivet er kulturministeren dog en kvinde. Men Kulturministeriet kritiseres for at være et af de ministerier, der -arbejder mindre med ligestilling-. Her ser Carina Christensen og direktør for Kulturarvstyrelsen, Steen Hvass, på, hvor skadede Jellinge-stenene er af tidens tand.

Trods mangel på kvindelige leder i kulturlivet er kulturministeren dog en kvinde. Men Kulturministeriet kritiseres for at være et af de ministerier, der -arbejder mindre med ligestilling-. Her ser Carina Christensen og direktør for Kulturarvstyrelsen, Steen Hvass, på, hvor skadede Jellinge-stenene er af tidens tand.

Nils Rosenvold

17. december 2008

Mads Øvlisen, Poul Nesgaard, Karsten Ohrt, Poul Erik Tøjner og så videre. Dagbladet Information har sat 20 store kulturinstitutioners ledelser under lup og kun fundet én kvinde.

Der tegner der sig et billede af, at det overvejende er mændene, der bestemmer i de danske kulturinstitutioner. Heller ikke i bestyrelserne er der overrepræsentation af kvinder.

Og det til trods for, at der uddannes flere kvinder end mænd på de kreativt rettede uddannelser, siger Elisabeth Møller Jensen, der er direktør i KVINFO:

"Det er klart, at det er påfaldende, at kvinderne dominerer på humaniora og på de kunstneriske fag, og at der så er mandlig dominans i ledelserne på de store institutioner," siger hun.

Går glip af kvalifikationer

Det er ikke ligegyldigt, om begge køn er repræsenterede ved roret i institutionerne, mener Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet:

"Det er et problem. For det første handler det om retfærdighed. Vi har en række vigtige funktioner, der giver magt og indflydelse på kulturinstitutionerne, men hvor kvinder altså ikke er repræsenterede. For det andet går man glip af nogle veluddannede og højt kvalificerede ledere," siger hun og henviser til, at Danmark, hvad angår køn og ledelse, placerer sig dårlige end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det er også et fåtal af de kunstværker, der hænger på danske museer, som er skabt af kvinder.

Billedkunstneren Elisabeth Toubro var i 2005 med til at lave et ligestillingsprojekt, der satte fokus på de kvindelige kunstneres situation, og hun mener også, det er et problem, at der er så få kvindelige ledere:

"Det går jo langsomt, og det er meget sørgeligt, at der ikke er flere kvinder, som sidder med om bordet og har lederposterne, hvor de kan træffe de vigtige beslutninger. Men i kulturinstitutionerne er der bare en overbevisning om, at mænd gør det bedre end kvinder," siger Elisabeth Toubro.

Også Karen Sjørup, lektor på RUC og tidligere leder Center for Ligestillingsforskning, mener, at kvinderne står over for store udfordringer på kulturområdet:

"Kvinder har nok generelt svært ved at klare sig inden for de her fag. De har svært ved at positionere sig, og derfor ser vi mange, som lever på en sten eller trækker sig tilbage. For skuespillere kan man tydeligt se, at der en livlig trafik ud af faget. Man ser også, at nogle af de mandlige kunstnere eller skuespillere kan etablere sig på meget kort tid. For eksempel opnår nogle mandlige forfattere succes på baggrund af et par værker. Det er der ikke mange af kvinderne, der gør," siger hun.

Mal med pikken

Selv om der blendes guldfisk og males med pikken, er den kreative branche ikke bedre end andre brancher til at gøre op med kønsrollemønstrenes stereotyper. Institutionerne er nemlig grundlæggende prægede af patriarkalsk kultur, fortæller Elisabeth Møller Jensen:

"Mange af dem er jo gamle institutioner, og de er vokset ud af den her lange patriarkalske tradition."

En anden årsag til kvindernes underrepræsentation er, at ledere ansættes på deres curriculum vitae, mener Anette Borchorst:

"Når man ansættes som leder, er et cv ret afgørende. Men nu må man altså vænne sig til, at et cv også skal kunne rumme en barselsorlov," siger hun.

Regeringens ligestillingsinitiativer omfatter, at offentlige myndigheder hvert andet år skal registrere og oplyse blandt andet tal for kønsfordelingen.

Senest blev tallene opgjort i 2007. Både ministerierne og enkelte institutioner blev inddelt efter, hvor meget de arbejdede med ligestilling. Kulturministeriet er karakteriseret som et af de ministerier, der "arbejder mindre med ligestilling". Og det er en skam, at ministeriet ikke prioriterer emnet, mener Elisabeth Møller Jensen:

"Mit synspunkt er, at det ikke er nok med opfordringer. Dels skal lovgivningen implementeres og udvikles. Og så synes jeg, at Kulturministeriet skulle gå foran, fordi det er et holdnings- og værdiministerium," siger hun.

Heller ikke Karen Sjørup tror, det er nok med en rapport hvert andet år:

"Det har ingen konsekvenser. Der er ingen, der følger op på, om man gør noget, og der følger heller ingen redskaber med. Man kunne sagtens forestille sig, at man i hvert fald for de institutioner, der er offentligt betalte, indlagde en kønskvotering af en art. Hvis man vil bryde men mønstret, er man nødt til at gøre op med det på en eller anden måde," siger hun.

Elisabeth Toubroe, der ellers ikke synes kvoter er en god løsning, mener alligevel det kunne være en idé at implementere kvoter for kulturinstitutionerne:

"Kvoter tror jeg ville være en mulighed, hvis man besluttede sig for at prøve det af i en periode. Det er ikke et godt redskab, men det kan være en måde at igangsætte en udvikling. Man bør jo på en eller anden måde sætte en politisk udvikling i gang," siger Elisabeth Toubroe. KVINFO.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Intet er åbenbart så kedsommeligt som debat om kvinder og ligestilling, kan man forstå. Ikke nær så interessant som ’de fremmede’, som enhver debat kan drejes hen på.

Men selv Karin Riis-Jørgensen MEP (V) er begyndt at stille sig selv spørgsmålet, om det ikke er på tide med ’kvoter’. Hun skriver i dag i Politiken, at noget tyder på, at det er gamle vaner og rekrutteringsmønstre, der gør, at kvinder ikke når toppen, til skade for tallene på bundlinien hos virksomhederne.

”Vi kan sige, at vi har lige muligheder og juridisk ligestilling. Men sidder vi fast i vaner og mønstre, der bremser den reelle ligestilling, så kommer vi jo ingen vegne på trods af gode initiativer og universitetskurser.”

Det er kurser som Aalborg Universitet har startet for kvinder, som i forvejen er ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer, da man mener, at de har brug for videreuddannelse for at sidde i bestyrelser – modsat mandlige kolleger.

Inger Sundsvald

Ja, hormoner spiller helt sikkert en stor rolle i kønsforskellene. Testosteron skulle i henhold til Helmuth Nyborgs teorier gøre mænd mere aggressive, og jo mere de har af dette hormon, desto dummere skulle de være.

Inger Sundsvald

Søren Andersen

Information har rigtig mange artikler om de uretfærdigheder, som mænd er udsat for. Det er nogle af de artikler som får flest ’hits’.

Men du har sikkert statistikker på hvor mange mænd der er jordemødre, og hvor mange af disse der er i ledende jordemødre? Måske også en statistik som forklarer hvorfor antallene fordeler sig, som de gør?

Inger Sundsvald

Jan Krafting

”Du må dog ikke glemme at manden har ca. 50 gange så meget testosteron i blodet som kvinder har. Dette gør unægteligt en forskel.”

Og gudskelov for det! Hvis kvinder havde lige så meget testosteron i blodet, ville det måske have katastrofale konsekvenser for de børn der bliver født? Og det ville måske også have en kedelig effekt på de topstillinger kvinder trods alt får, så deres humanistiske og mere fredelige sindelag ikke kunne ses så tydeligt på bundlinien af firmaets regnskaber?

Inger Sundsvald

Undskyld Gustav C, men jeg har ikke tænkt mig at læse dit ’dump’. Jeg tror jeg har gennemskuet dig som et genganger. Er det ikke noget med fortidens ’gloriøse heltegerninger’? Denne gang er det måske noget med Adolf og Cassino-linien?
….

Tænk hvis man kunne komme frem til en overenskomst om, at mænd og kvinder er forskellige, men lige nyttige i samfundet med hver deres værdier og kompetencer.

For min skyld må mænd gerne hævde deres overlegenhed m.h.t. f.eks. muskelkraft, og såmænd og hvis de gerne vil være de klogeste. Jeg skriver under på hvad som helst, hvis det ellers kunne føre frem til, at ikke kun 9% af de 220 danske selskaber der er noteret på fondsbørsen udgøres af kvinder på bestyrelsesposter, og at lidt flere end 18,3% af ledere i danske virksomheder er kvinder.

Det ville jeg finde mest retfærdigt. Og jeg kan ganske simpelt ikke forstå hvad mændene er bange for.

Inger Sundsvald

”Problemet med et for blødt samfund er, at det ikke er holdbart. Det vil blive mast så snart det bliver konfronteret med mere traditionelle og aggressive samfund."

”Alle danske mænd burde tage kampen op, og vise deres maskulinitet”

”Danske mænd kan ikke slås, de er anti-militær, de er blevet fedladne og slatne”.

”Man må håbe der snart er nogen der vågner op.”
....
Hvad er det for en bragesnak? Det er jo noget man har hørt i Danmark siden før 2. Verdenskrig fra testosteronidioter. Hvad med at forholde jer til realiteterne?

Og må gud/fanden/Obama/hvem som helst, beskytte os mod konsekvenserne af jeres krigeriske intentioner og oppustede egoer.

Inger Sundsvald

Hvis jeg må have lov til at gentage mig selv:

”Intet er åbenbart så kedsommeligt som debat om kvinder og ligestilling, kan man forstå. Ikke nær så interessant som ’de fremmede’, som enhver debat kan drejes hen på.”

Hvad sagde jeg? Ikke én eneste fornuftig/seriøs mand gider at tage tråden op.

Inger Sundsvald

Rolf Rasmussen

Jeg skal da ikke afvise at du har sagt noget fornuftigt; men som sagt tidligere, er jeg ikke meget for at gætte gåder og følge alle mulige link, for at finde ud af hvad en person mener.