Læsetid: 3 min.

Kulturministeriet følger ikke egne anbefalinger

Da krisen i H.C. Andersen 2005 Fonden var overstået, tog Kulturministeriet initiativ til at få en række anbefalinger til ledelse af kulturprojekter formuleret. Nu følger ministeriet ikke selv anbefalingerne, men ifølge kulturministeren er man meget opmærksom på gode ledelsesprincipper
-Jeg kan kun sige, at vi er meget opmærksomme på, at der skal være god ledelse i vores institutioner-, siger kulturminister Carina Christensen.

-Jeg kan kun sige, at vi er meget opmærksomme på, at der skal være god ledelse i vores institutioner-, siger kulturminister Carina Christensen.

Rune Evensen

10. december 2008

H.C. Andersen-året i 2005 blev skudt i gang med et stort arrangement i Parken blandt andet med en meget dyr Tina Turner-koncert. Da underskuddet blev gjort op, blev krisen i Fondens ledelse meget offentlig. Bestyrelsesmedlemmer og leder undsagde hinanden i medierne, og til sidst gik både generalsekretær og bestyrelsesformand. Problemerne ansporede Kulturministeriet til at nedsætte et udvalg, der skulle udgive en rapport til brug for ledelsen i kulturinstitutioner og fonde. I 2006 udkom så Anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter - også bare kaldet Lars Liebst-rapporten, da det var Tivolis administrerende direktør, der var udvalgsformand.

"Det er meget fornuftigt, hvad der står i den rapport. Ministeriet følger den bare ikke. For eksempel gøres der i rapporten meget ud af at anbefale, at politikere ikke sidder i bestyrelsen, men det kan man jo bestemt ikke sige, at Kulturministeriet følger. Der bliver taget større hensyn til en politisk kabale, der skal gå op, end til gode governance-principper," siger Jens Nielsen, der er lektor ved Copenhagen Business School og forsker i principperne for god ledelse i kulturinstitutioner - også kaldet cultural governance.

"Den rationalitet, der siger: 'Nej, vi skal afstå fra at møve os ind og gøre vores indflydelse gældende i DR's bestyrelse', den tæller ikke rigtig, når det politiske regnestykke skal gøres op. Det er ærgerligt, at Kulturministeriet ikke går foran med det gode eksempel," siger Jens Nielsen og nævner selv Arken som eksempel på et sted, hvor bestyrelsen simpelthen udskiftes ved hvert kommunalvalg.

"Hvis der sidder en politiker i bestyrelsen, der kun blander sig, når det har noget med politik at gøre, så er det medlem jo ren dødvægt. I begyndelsen kunne Arken ikke foretage sig noget, uden at de, der var imod Arken politisk til at starte med, modsatte sig - det blev politiske sager, før kimen af tanken var tænkt. Det er meget vanskeligt for en direktør at arbejde med," siger Jens Nielsen.

Mange interessenter

Kulturminister Carina Christensen (K) forklarer, at man er bekendt med governance-principperne i Kulturministeriet:

"Ligesom de fleste andre er vi meget opmærksomme på de principper og forsøger også at arbejde ud fra dem. Men det er klart, at der er mange interessenter, når det handler om Kulturministeriets forskellige størrelser og økonomier. Der har historisk været mange hensyn, man skulle tage, og tit har det også afhængt meget af, hvad det politisk har været muligt at få gennemført, men vi er da meget opmærksomme på principperne, som en slags ledetråd."

- Eksperter har i Information peget på nogle eksempler, der ifølge dem går imod alle gode ledelsesprincipper. Hvad er rationalet for eksempel bag den konstruktion, at det er Kulturministeriet, der ansætter og fyrer direktøren på Charlottenborg?

"Nu er det jo historisk betinget, at man er endt op med den konstruktion, men dengang nedsatte man jo en arbejdsgruppe og fulgte deres anbefaling om at oprette en stor bestyrelse. Man valgte så ikke at følge deres anbefaling om, at det var bestyrelsen, der skulle ansætte direktøren. I stedet besluttede man, at det var Kulturministeriet, der skulle ansætte direktøren efter indstilling af et ansættelsesudvalg, hvor bestyrelsen havde flertallet."

- Nu dukkede problemet så op, da man skulle afskedige direktøren, og bestyrelsen ikke havde beføjelse til det?

"Ja, men jeg har også lagt op til, at man kan se på hele den konstruktion. Jeg hargenindkaldt arbejdsgruppen, og så må vi se, om det med ansættelse og fyring af direktøren skal laves om."

Koncernlignende

- Eksperter har også peget på Københavns Teater som en konstruktion, hvor magt-strukturen er meget uklar. Hvad siger du til den kritik?

"Nu var jeg jo ikke med, da man oprettede Københavns Teater, men jeg ved, at man ønskede en mere koncern-lignende situation med datterselskaber nedenunder, og man kan have mange meninger om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt, men det var altså det, man blev enige om politisk, at det var den vej man ville gå."

- Hvorfor følger Kulturministeriet ikke selv anbefalingerne i rapporten 'Anbefalinger til ledelse af større kulturprojekter', der kan læses på ministeriets hjemmeside?

"Jeg kan kun sige, at vi er meget opmærksomme på, at der skal være god ledelse i vores institutioner. Der skal være professionelle bestyrelser, der arbejder godt og effektivt efter nogle ansvarlige principper. Om vi så lige følger anbefalingerne slavisk, der står i den rapport - som det lige skal siges, at jeg ikke har læst - så er det noget, vi er meget opmærksomme på."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu